- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
959-960

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kansu ... - Ordbøgerne: P - plaindre ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

959

plakat—plane

Kanton—Kapell

960

Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.

berømt 5-etages pagode, en mængde andre templer, en
stor mynt, en storartet fransk katolsk kirke etc.
Europæerne bor paa øen Sjamien i s.v. udenfor muren. Byen
er gjennemskaaret af en talløs mængde kanaler, og paa
disse og paa elven er der forankret en mængde baade,
der tjener som boliger, og mange folk bor ogsaa i
pæle-bygninger. Folketallet anslaaes meget forskjellig, men
er kanske 8—900000; 100 000 mennesker bor paa
elve-baade. K. er Kinas første industriby, med en mængde
silkevæverier, lakvare- og papirfabriker, metal- og
porcel-lænsfabriker, glas- og stensliberier etc. K. er Kinas
næststørste handelsby, men handelen med udlandet ligger
for en stor del i engelskmændenes hænder og er desuden
i de senere aar aftaget sterkt i betydning paa grund af
Hongkongs opkomst. Store skibe kan heller ikke naa
op til byen, men maa stoppe i havnen Vampoa længere
nede ved elven. Den samlede udenrigske handel (udførsel
og indførsel) havde 1907 en værdi af omtr, 305 mill. kr.

(Fot. af Knight, Manilla.)

Kanton: Parti fra elven.

Den norske skibsfart paa K. er som i det hele i Kina
i nedgang; ind- og udgaaende tonnage var i 1908 lidt
over 45 000 tons. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Sjanghai.

Kanton (fr. canton) betegner i Frankrige en
underafdeling af et arrondissement. I Schweiz, hvor navnet
siden midten af 16 aarh. fortrængte det gamle ort,
betegner det en enkelt republik.

Kantonnement, troppers indkvartering hos landets
befolkning. Ved spredt k. erholder hver mand
sengeplads og hver hest staldrum, ved sammentrængt k.,
der er det oftest forekommende, gjælder det at faa folk
og heste under tag (kfr. Indkvartering). K.s-ø velser
svarer i Danmark til vore felttjenesteøvelser ; navnet
kommer af, at tropperne omtrent udelukkende
kanton-nerer i paa forhaand udseede kvarterer, hvorved man
ikke paa langt nær faar saa frit spillerum for øvelserne
som hos os, hvor der altid benyttes bivuakering der,
hvor man i øieblikket befinder sig.

Ka^ntor (sanger), leder af kirkekoret, tidligere ogsaa
leder af sangen ved skolerne. Nu (1910) i Norge en undt.

forek. bestilling, som indehaves af en sagkyndig i sager
vedk. kirkemusik (sang, orgel, besættelse af organistposter).

Kantsjou, by i Kina, prov. Kansu, i det nordvestlige
hjørne af Kina, lige ved den store mur, 425 km. n.v. for
Lantsjou. Gammel handelsby ved den store kinesiske
handelsvei til Vest-Asien. Skal have 150 000 indb., har
dog mindre betydning end før.

Kantskur, sagning af rundtømmer først med to
sagblade, saa tømmerstokken faar to parallele sideflader,
hvorefter den vendes om paa sidefladen og sages med
flere sagblade til planker eller bord. Disse faar da ret
sidekant, man faar mere baghun (s. d.), undgaar
kantflis, men plankerne faar mindre bredde end ved
rundskur (s. d.).

Kanuri, folkestamme (ca. 1.5 mill.) i Bornu (s. d.),
opstaaet ved raceblanding af tibbu, kanembu o. a. De
er flinke akerbrugere og kjøbmænd.

Kanyle er et rørformet instrument, som anvendes til
indsprøitning af medikamenter, f. eks. morfin, eller til
at vedligeholde forbindelsen mellem et organ og legemets
overflade, saaledes som det ofte sker efter luftrørssnittet
(tracheotomi), hvor der indlægges en k. i luftrøret, saa at
luften kan komme ned i lungerne.

Kaolin (porcellænsjord), et mineral, som i ren tilstand
bestaar af vandholdigt aluminiumsilikat^ 2H2O. Al2Si202.
K. findes i naturen som hvide, pulverformige lermasser,
i alm. opblandet med kvarts eller andre mineraler og
er dannet som forvitringsprodukt af feldspat. Den
forekommer paa mange steder i leier af betydelig
udstrækning og har stor økonomisk værdi, idet den anvendes
til porcellæn og andre ildfaste lervarer samt i
papirfabrikationen. Til de bedste k.-forekomster regnes
leierne ved Yrieux ved Limoges i Frankrige, hvorfra faaes
materiale til Sévres-porcellænet. Andre betydelige
forekomster haves bl. a. i Sachsen, Böhmen og Cornwall.

Kaos (græ.) var efter Hesiods kvad det umaadelige
formløse rum, som var verdens begyndelse, og hvoraf
alle ting opstod.

Kap (eng. cape, ital. capo, sp. cabo), forbjerg, den
fremspringende del af en kyst. Benyttes K. alene, betegner
det i alm. det Gode haabs forbjerg, sydspidsen af Afrika.

Kapabel^ istand til.

Kapacitet, evne til at optage noget. Jfr.
Akkumulator, Elektrisk k., Varme-k., Vand-k. — K.
bruges i med. om rumfang, f. eks. af lungerne, blæren o. s.v.

Kapell (af sen lat. capella) er en mindre bygning til
kirkelig brug, enten udgjørende en afgrænset del af en
større kirke eller en egen selvstændig bygning. K.
benyttes dels til alm. gudstjeneste, dels til ganske bestemte
kirkelige handlinger som daab, begravelse. Daabs-k.
el. b a p t i s t e r i u m, en egen, gjerne rund eller ottekantet
bygning, tilhører særlig oldkirken og ældre middelalder.
Lig-k. bruges i vor tid til begravelsesceremonier før
jordfæstelsen, er gjerne beliggende paa kirkegaarden.
Grav-k., ofte en tilbygning til en kirke, eller helt
fritliggende, tjener som begravelsessted for en enkelt person,
en siegt; et særlig pragtfuldt, monumentalt grav-k. kaldes
gjerne mausoleum. I den katolske kirke er
helgendyrkelsen gjerne knyttet til egne k.

Kapell (mus.) kaldtes, efter stedet, hvor det kirkelige
sangkor havde sin plads, ogsaa koret selv, som virkede

plakat: p. fuld — ©total
be-sofft^n — @ dead drunk — (f) ivre
mort; paf, pompette.

plamée (f) f, garverkalk.
plan (udkast, hensigt) — ® Plan
m — @ plan, design ; scheme —
(f) plan; projet; dessein m, vue f.

plan (flade) — ® Ebene f — (e)
plain; (mat.) plane — (f) plan m.
plan adj — ® eben, flach —

@ plain, plane — (?) uni ; plan.

plan ® & (f) jevn, flad, plan;
(t) ogs. ligefrem, fattelig.

Plan (î) m, plan @ & (^ m,
plan; udkast; hensigt; ® & ® ogs.
slette, flade, (mat.) plan; (i) ogs.
kampplads, danseplads ; lysning ;
(g) ogs. gjøre udkast til; planlægge;
lægge an; lægge planer; (?) ogs.
laanekontor, «onkel».

planche (?) f, bord, planke;
hylde; plade; planche, kobberstik;
bed. faire la p. svømme paa
ryggen, flyde, les p.S brædderne,
tilet, scenen.

planchéiage (t) m,
gulvlægning.

planchéier (f) lægge gulv i.
plancher (?) m, gulv (af
planker, bord); dæk.

planchet (ê) myntplade, blanket,
planchette @ kassebord.
planchette (?) f, lidet bret;
blanchet (i korset).

planching (§ gulvlægning ; tile.
plançon (f) m, sættekvist.
Plane (t) f, presenning.
Pläne ® f, græsvold, plæn.
plane (§ plan; plat (om
sjøkart); høvl; høvle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:08:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free