Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapel ... - Ordbøgerne: P - plane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
963 Kapîllaritët-
planke-planmæssighed Qrd, som ikke findes ur
i røret og i karret gives en potentialforskjel, som er en
brøkdel af en volt, kommer der vandstofpolarisation paa
kviksølvet i røret, hvorved overfladespændingen tiltager og
kviksølvet trykkes op i røret. Stigningen danner et maal
for potentialforskjellen.
Kapillaritët el. haarrørsvirkning iagttages ved
fine rør, haarrør, som stilles i en vædske. Hvis vædsken
fugter røret (f. eks. glasrør i vand), stiger den i dette og
bliver staaende høiere i røret end overfladen av vædsken
udenfor: røret trækker vædsken ind (kapillarattraktion).
Hvis derimod vædsken ikke fugter røret, trykkes vædsken
i røret ned, saa den staar lavere end overfladen udenfor
(kapillardepression). Forskjellen mellem vædskens høide
indenfor og udenfor røret er i begge tilfælde desto større,
jo mindre rørets radius er. Vædskens overflade er inde
i røret hvælvet. Hvis vædsken fugter røret, er overfladen
konkav, men hvis den ikke fugter, konveks. Den krumme
overflade i et saadant fint rør kaldes m e n i s k u s. I
vædskens overflade er der en spænding (se
Overfladespænding), som bevirker, at den konkave meniskus
drager vædsken ind i røret, medens den konvekse trykker
den tilbage. I et rør, som fugtes fuldstændig af
vedkommende vædske, og hvis diameter er 1 mm., stiger vand
30 mm., svovlsyre 17, alkohol 12 og æter 9 mm. høit.
K. er aarsag til, at trækpapir opsuger blæk, svamp vand,
at oljen stiger i lampens væge, at kaffen trækker sig op i
sukkerstykket. Vigtig er k. for fugtighedsforholdene i
jord. Jordens opsugningsevne eller vandets kapillære
ledning kan prøves ved at fylde jord i lange glasrør,
der er overbundet med tøi i den nedre ende, hvilken
ende derpaa nedsættes i vand. Vandet stiger da i
jordmassen, men ulige høit i forskjellige jordarter. Jo mere
finporøs jorden er, desto større er opsugningsevnen, størst
hos 1er og muld.
Kapillærer, se H a ar kar.
Kapital, der kommer af det middelalderlige lat. capitale,
d. s. s. capitalis pars debiti, gjældens «hovedstol», i mods.
til renterne, betyder i den moderne socialøkonomi 1 alm.
de samlede materielle hjælpemidler, som er nødvendige
for produktionen. Her er k. stillet op mod arbeidet. Som
økonomisk og logisk begreb er imidlertid k. svævende og
i høi grad omstridt. Usikkerheden om, hvad ordet eg.
betegner, kommer navnlig deraf, at der ikke skjelnes mellem
det samfundsøkonomiske og det privatøkonomiske
synspunkt. Lettest forstaar man, hvorledes ordet bør opfattes,
hvis man ganske bortser fra de bestaaende eiendomsforhold
og spørger, hvad der i et kommunistisk samfund vilde blive
opfattet som k. Svaret maatte da blive: de samlede
forhaandenværende produktionsmidler, som selv er
produkter eller produktionsstoffe. Her er altsaa k. d. s. s.
samfunds- el. national-k. Men paa den anden side kan
begrebet k. ogsaa sees fra privatøkonomiens synspunkt,
og den bliver da at forklare som den del af en persons
formue, som af besidderen anvendes i hans
erhvervsvirksomhed. Den private k. omfatter alt, som gaar ind
under den samfundsøkonomiske k., men derhos ogsaa
alle færdige forbrugsgoder (varer), som endnu ikke har
fundet den sidste erhverver, alle til udleie bestemte
brugsgjenstande, som f. eks. beboelseshuse, endvidere
kontante penge, alle fordrings- og andre nytbare
rettigheder. K. faar i denne forbindelse sin betydning derved.
-Kapitali’sme 964
ider K, maa søges under C.
at den kan omsættes i penge, vurderes i penge, idet
eieren stedse har for øie, hvilken pengegevinst han kan
gjøre ud af den. Derfor bliver her ogsaa den kredit,
en økonomisk virksom person nyder, at henregne til
hans k. Der skjelnes mellem flydende k., som er
omskiftelig i sin form, og fast k., som er mindre
foranderlig i sin substans. Død kaldes k., naar den vistnok
kan benyttes til erhvervsformaal, men faktisk er ude af
brug. Er denne tilstand kun forbigaaende, kaldes k.
ledig. Man skjelner ogsaa mellem staaende (gjerne
kaldt anlægs- eller ogsaa fast) k. og omløbende (eller
drifts-) k. ; den første kan bruges gjennem længere tid,
fordi den normalt kun langsomt fortæres (som
fabrikbygninger, maskiner, verktøi); den omløbende (drifts-) k.
forandrer form under produktionsprocessen og medvirker
ved denne kun den enkelte gang (raastoffe, halvfabrikater
o. s. V.). Den privatøkonomiske k. opstaar ved opsamling
af overskuddet af k.-eierens indtægter over hans udgifter.
Naar denne opsamling sker i smaat med liden gevinst
og under afsavn, benævnes den gjerne sparsomhed; under
stordrift sker denne opsamling saa at sige automatisk og
har intet med virkelig sparsomhed at bestille. Ophobning
af k. i stor maalestok fik en overordentlig udvikling ved
hjælp af nutidens maskinteknik og transportvæsen. Det
overtag, den derved har faaet i det moderne samfund,
kaldes gjerne med et fra socialisterne laant udtryk
kapitalisme (s.d.), d. v. s. k.-herredømme.
Kapitalforsikring, se Livsforsikring.
Kapitalisering, beregning af den kapital, som
indbetalt en gang for alle og efter en given rentefod vil
ækvivalere visse aarlige udtællinger.
Kapitali’sme el. kapitalistisk
produktionsmetode er en fra den socialistiske samfundskritik
hentet betegnelse for nutidens organisation af
produktionen, idet denne opfattes som fuldstændig underkastet
kapitaleierens (kapitalistens) herredømme og afhængig af
hans ledelse. Raadighed over en tilstrækkelig kapital er
i vor tid en uomgjængelig nødvendig betingelse for at
kunne drive en produktion med lønsomhed. Den
driftsherre, som raader over kapital, bestemmer produktionens
omfang og retning, leder den i et og alt og faar
deri-gjennem et omtrent uindskrænket herredømme over
arbeiderne. Kapitaleieren bliver eier ogsaa af det hele
produkt, medens arbeideren affindes med arbeidslønnen.
Heri ser socialismen en uretfærdighed, som den vil
afhjælpe ved at omlægge produktionen fra privatøkonomisk
til samfundsøkonomisk, idet staten eller kommunen eller
offentlig organiserede korporationer overtager
produktionen, hvis udbytte derefter skulde fordeles uden
mellemkomst af nogen privat driftsherre. Privatkapitalen
vilde derved blive afskaffet eller i ethvert fald dens
kilder tilstoppet. Det kan ikke negtes, at k. har slemme
sider og viser betænkelige udvekster, hvor den ved hjælp
af truster og karteloverenskomster gjør sig til herre
over en hel stor industri eller næringsgren i et land.
Det maa imidlertid erindres, at k. giver spillerum for
den store personlige dygtighed, som udfører nyttigt
arbeide for samfundet ved at organisere produktionen
stedse mere arbeidsbesparende og formaalstjenlig. Det
er i det mindste tvilsomt, om en anden ordning af
produktionen, f. eks. den af socialismen foreslaaede
(amerik. slang) komme frem med,
lægge paa bordet.
planke — (t) Planke, Bohle f
- @ plank, deal - (f) planche f,
ais m.
plankegulv — ® BreUerdiele f
- @ floor of planks, deals - (f)
plancher m.
Plänkelei ® f,
Plänkelgefecht n, tiraljorfegtning.
plänkeln ® bjæmpe i spredt
fegtning.
plankeverk — ® Planken-,
Bretterzaun m, Plankenwerk n —
(e) enclosure of planks, railing,
paling - (f) barrière, clôture f (en
planches).
planking (e) plankelægning;
(bord)klædning; planker;
skan-dæk(splanke).
Plänkler ® m, tiraljør,
blænker.
planlægge - ® planen — @
plan - (f) projeter.
planløs — ® planlos - ©
planless, ~ (e) designless — (f)
sans plan, sans méthode; au
hasard, à l’étourdi.
planløshed - (t) Planlosigkeit
f — (e) want of design (purpose)
— (?) manque m (absence f) de
plan, de méthode.
Planmacher (t) m,
projektmager.
planmæssig — (t) plangemäss,
-massig — (e) according to a plan,
systematical — ® conforme au
plan; méthodique(ment),
systéma-tique(ment).
planmæssighed — (?) Plan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
