Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaput ... - Ordbøgerne: P - plat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973
om ikke findes
Kaputt (fr. capot), ødelagt, færdig.
Kap Verde (portug. Gabo Verde, det Grønne forbjerg),
Afrikas vestligste forbjerg, en mod s.v. fremspringende
odde i den franske koloni Senegal under 14° 53’ n. br.
og 17° 34’ v. 1. Grw. Det paastaaes fra fransk side, at
normanniske sjøfarere fra Dieppe opdagede K.V.4364, men
dette er tvilsomt. Sikkert er det, at K. V. blev opdaget
(eller gjenopdaget) 1445 af portugiseren Diniz Diaz, som
paa grund af den sterke modsætning mellem forbjergets
yppige vegetation og den øde Sahara-kyst nordenfor gav
odden navnet K. V.
Kap Verde-øerne (det Grønne forbjergs øer),
Vest-Afrika, portug. øgruppe 570 km. v. f. Cabo Verde, mellem
14° 45’ og 17° 30’ n. br., 3822 km.^ med 147 424 indb.
(1900); 38 pr. km.^ K., som falder i tre grupper, en
nordvestlig (Sao Aulao, Sao Vicente, Sa. Luzia, Sao Nicolâo),
en nordøstlig (Sal, Boavista), en sydlig (Fogo, Brava, Maïo,
Sao Thiago, den største ø), bestaar af yngre eruptiver,
som danner flere bøie, tildels snedækte fjelde, høiest er
den endnu virksomme vulkan Pico paa Fogo, 2975 m.
K. har et varmt tørt tropeklima med kort regntid (aug.
—okt.) og ringe nedbør (260 mm.). Akerbruget er af
mindre betydning ; der udføres dog kaffe, appelsiner, ricinus.
Vigtigere er kvægavl (især avl af smaa heste) og fiskeri.
Befolkningen er mest negre og mulatter (kun ca. 4000
hvide) og taler en blanding af portugisisk og vestafrikansk.
Hovedstad Porto Praya, en usund by paa Sao Thiago
med 12 000 indb.; paa den tørre ufrugtbare Sao Vicente
ligger den vigtigste havn. Porto Grande, en del af et
gammelt krater; den er kabelstation og kul- og
vandstation for ruteskibene. Opdaget af genuesere 1441,
gjenopdaget 1456 af Ga da Mosto, som besatte øen med
portugisere, 1461 koloniseret af portugisiske familier fra
Algarve.
Kapvine er hede, søde fyrige vine fra Kap; mest
bekjendt er Gonstantia.
Kar, d. e. blodkar, se Menneskets anatomi.
Kar (bot.) kaldes de i planternes karstrenge værende
rørformige elementer, hvis funktion det er at lede vand.
K. er fra først af opstaaet af rækker af protoplasmafyldte
celler, hvis tvervægge under udviklingen er blevet
gjen-nembrudt; staar tvervæggen vinkelret paa sidevæggene,
dannes der gjerne kun en stor rund aabning, og randen
bliver tilbage som en fortykket ring; er den derimod
skraatstillet, opstaar der mest flere huller, som ligger
paa den maade at vægdelene mellem dem fremtræder
som trinene i en stige («stigeformigt gjennembrud»). De
færdige k. er ikke længer levende, men fyldt af vand
og noget luft. Væggene, som efterhaanden altid forvedes,
har eiendommelige fortykkelser, efter hvis art k. har
forskjellige navne: skrue- og ring-k., net-k og pore-k.;
er porerne tverstrakt og ligger de over hverandre i
regelmæssige rækker, benævnes k. trappe-k.
Kara (tyrk., «sort») forekommer i sammensatte
geografiske egennavne og personnavne.
Karabägh, den sydligste del af det rus. guv.
Jelissavet-pol i Transkaukasien, før et selvstændigt kanat. Det
er opfyldt af fjelde af optil 4000 m.s høide. Befolkningen
(tyrker og armeniere) lever af jordbrug. Den sidste kan
flygtede 1822 til Persien, og landet blev saa lagt ind
under russisk styre.
Kaputt—Kara-Georg 974
.der K, maa seges under G. plat-platfod
Karabin er et haandskydevaaben (s. d.), der adskiller
sig fra gevær væsentlig ved kortere pibe og mindre
vegt. K. er som regel 90—100 cm. lang og veier ca. 3
kg., har ikke bajonet, men som regel samme mekanisme
og kaliber som vedkommende lands infanterigevær. K.
bruges hos os af kavaleri, feltartilleri og ingeniørtropper,
i andre lande ogsaa af gendarmeri og i marinen.
Karabiniërer, i Italien gendarmer, i Belgien navn
paa et infanteriregiment, i Sachsen paa et kavaleriregiment.
Karabuga’s, stor bugt paa østsiden af det Kaspiske
hav, skilt fra dette ved en smal landtange med bare en
ganske trang forbindelseskanal. Vandet fra det Kaspiske
hav strømmer ind her og fordamper, og derfor er vandet
i bugten saa salt, at ingen fisk kan leve der (over 28 pet.
saltholdighed). K. virker paa en vis maade som afløb for
det Kaspiske hav, derfor er dettes vand saa lidet salt.
Karachi, by i Indien, prov. Sind, ved det Indiske hav,
nær grænsen af Belutsjistan, ved den nordlige ende af
Indusdeltaet, 116 663 indb. (1901), hvoraf omtr. 60 000
muhammedanere, 48 000 hinduer og 6000 kristne. K. er
prov. Sinds eneste sjøhavn og er en af Indiens største
sjøhandelsbyer, særlig vigtig som udførselshavn for den
rige prov. Punjab. Først i 1842 kom den under britisk
herredømme som en liden by med 14 000 indb., og den
er derfor meget moderne bebygget. Norsk vicekonsulat
under generalkonsulatet i Bombay. Omkring ligger
distriktet K., 36 550 km.^ med 608 000 indb. (1901).
Karâcsonyi, Johann (1858—), ungarsk historiker,
professor i Budapest. Har bl. a. udgivet «Das Leben
und Wirken des heiligen Gerhards» (1887), «Die
ungarischen Geschlechter bis zur Mitte des 14 Jahrhunderts»
(3 bd., 1900—03) og «Denkmäler an der Reformationszeit»
(2 bd., 19_02).
Karadagh, tyrk. navn paa Montenegro.
Karäde, se Gaade.
KävRdzic [-adsjitsj], Yuk Stefanovic (1787—1864),
grundlægger af det nyserbiske litteratursprog og skaber
af den serbisk kyrilliske retskrivning. Særlig viede
han sig til studiet af sit eget lands sprog,
folketraditioner og eventyr, og under mangeaarig
dommervirksomhed og reiser i de serbiske lande indsamlede
han materiale til sit store kjæmpearbeide, opvækkelsen
af aandeligt og litterært liv hos det serbiske folk. Som
hans fornemste litterære verker nævnes «Lexicon
serbico-germanico-latinum» (1818), «Serbiske folkeviser»,«Serbiske
folkeeventyr», «Serbiske ordsprog» og oversættelse af
det nye testamente. K.s arbeide for folkesprogets ret
fremkaldte langvarige og heftige kampe og megen
modstand fra konservativt hold. Hans bøger blev en tid
forbudt og brændt, og K. maatte selv forlade landet.
Men 1868 blev hans sprog og retskrivning officielt antaget
og er nu saagodtsom eneherskende i Serbien. Hans
samlede verker udkom i 3 bd. 1894—96.
Karaffel (gjennem arab. indkommet fra pers. qarâbah,
storbuget flaske), i 17 aarh. betegnelse for høie koniske
glasflasker, hvori vinen ved serveringen tappedes direkte
fra fadet. I nyere tid er k. ofte forsynet med hank.
Kara-Georg, eg. Georg Petr;ovitsj Czerny(1752
—1817), serb. frihedshelt; paa grund af sin mørke
ansigtsfarve kaldt K.-G., d. e. sorte Georg. Deltog tappert
i de hyppige oprør mod tyrkerne, og da janitsjårerne
pen - (e) (play) Man or Woman,
Head or Tail — ® (jouer à) pile
ou face.
plat (e) (sammen)nette; væve;
netverk ; (jord)stykke.
plat (f)flad; jevn; flau; triviel;
plat, smagløs; m, den flade side;
fad; ret (mad); skaal (paa vegt),
à p., tout p. plat ned, saa lang
han er; (fig) rent ud.
platan - (t) Platane f - @
plane-tree, platane — (f) platane m.
platband (e), plate-bande (?)
r (aflangt) bed; (arkit.) bord, list;
® ogs. gesims; dørklædning,
plat-bord (g) m, ræling,
plate (g metalplade ; skilt;
panser; sølvtøi ; pletsager; tallerken;
planche; præmie (ved veddeløb);
plettere; klæde med metalplader;
pansre; udhamre.
plateau - (t) Hochebene f —
© plateau - (f) plateau m.
plateau ® m, bret, bakke;
skaal (paa vegt); glasskive (paa
elektrisermaskine); høislette.
platée (f) f, fad fuldt,
plate-forme ® f, platform
© platform; briks; valgprogram;
(e) ogs. terrasse; horisontalplan;
(amerik.) talerstol; opfatning,
standpunkt.
plateful (e) tallerken fuld.
plate-glass (e) speilglas.
plate-iron @ jernblik.
plate-layer (e) skinnelægger.
plate-longe (D f,line; kobbelrem.
platfod - ® Plattfuss m - @
flat foot — (f) pied (m) plat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
