Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kismet ... - Ordbøgerne: P - prejudge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1149 Kismet-Kitchener
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1150
Kismet (arab., det tildelte), muhammedanernes
betegnelse for den urokkelige skjæbne.
Kis-Pest, se Klein pest.
Kiss, August (1802—65), t. billedhugger, elev af
Rauch, modellerede 1839 sit bekjendte arbeide «Amazone
i kamp med en tiger», som senere fulgtes af en række
større monumentalarbeider.
Kisselev, Paul, greve (1788—1872), rus. minister,
fløiadjutant hos Alexander I. Ledede som
generalstabschef operationerne i tyrkerkrigen 1828—29. Blev derefter
guvernør i Moldau og Valakiet og 1838 domæneminister, i
hvilken sidste egenskab han indlagde sig fortjenester ved at
forbedre kronbøndernes kaar. 1856 — 62 gesandt i Paris.
Kissingen, berømt badested i det sydlige Bayern.
Kilderne har en temperatur paa ca. 10.4—10.7° G. og
indeholder betydelige mængder kogsalt samt en del
svovlsur magnesia, klormagnesium o. a. Hertil kommer smaa
mængder kulsurt jernoksydul. Anvendes som drikkekur
og bad mod skrofulose, forstoppelse, hæmorrhoidallidelser,
hysteri, kroniske bronkiter o. a.
Kiste. 1. Et med fast laag forsynet kasseformigt
gjemme, var gjennem hele middelalderen og langt ned
gjennem nyere tid et af de vigtigste møbler i et hus,
tjente til opbevaring af alskens løsøre («have noget
paa kistebunden») og forekom i mange forskjellige
størrelser. Med størrelse og form veksler ogsaa
special-betegnelserne for k., som ørk, k. med hvælvet laag, kuffert,
lade, skrin af mindre dimensioner. Med k. forenedes
andre af husets møbler, der forekom saaledes k.-borde
og k.-bænke; i drag-k. er forsiden formet som dør
og k. inddelt i rum eller skuffer, og forsynes et saadant
møbel med ben, fremstaar kommoden. — 2. (Sjøudtr.).
De planker eller bord i et trælastet skib, som stables
fra skibssiden og indover.
Kistefoss. 1. Vandfald (10.3 m.) i Randselven, kort
efterat den har forladt Randsfjorden, Jevnaker herred,
Kristians amt. For tiden (1910) opgives K. at repræsentere
1400 hk., der ved udbygning antages at ville komme op
i 3100. Ved vandfaldet ligger K. træsliberi. Ved K. og
det nærliggende Randsfjord træsliberi bor der tilsammen
206 mennesker i 21 huse. — 2. Vandfald (28.7 m.) i
Snarumselven, straks før den falder i Dramselven, Modum
herred. Buskerud amt. K. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 3674 hk. — 3. Vandfald (15 m.) i
Salangs-elven, Bardu herred, Tromsø amt; opgives for tiden (1910)
at repræsentere 150 eff. hk.
Kistna, elv i Forindien, paa halvøen Dekan, begynder
i Vest-Ghats og falder efter et 1300 km. langt løb i den
Bengalske bugt. Stort mundingsdelta, som danner distr.
K., omtr. 22 000 km.^ med henimod to mill, indbyggere.
Kistrand, herred i Finmarken, omkring
Porsanger-fjorden, 4426.68 km.^ med 1947 indb. ; 0.44 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. prestegjeld, er ved den brede
og dybe Porsangerfjord delt i en vestlig og en østlig del.
Kun en ringe del af herredet er kartlagt, saa arealet
maa kun betragtes som en tilnærmelsesværdi. I den
sydlige del af herredet, ved bunden af fjorden, ligger
den kjendte række høie fjeldtopper (Gaiserne, s. d.) med
høider op til over 1100 m. (Cokka Rassa 1131 m.). Af
arealet opgives 2.7 km.^ at være aker og eng, 150 km.^ skog,
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand. Oer holdes
prejudge—prèle
ikke saa faa husdyr; i 1900 saaledes 223 heste, 1164
storfæ og 2083 faar. Der er daarlige hjemmehavnegange,
men flere steder gode fjeldbeiter. Adskillig d3^rkbar, men
udyrket jord. I sommermaanederne beiter der store
renflokke (7 — 8000), væsentlig fra Karasjok, inden K.
herreds grænser. Elve og vande er meget fiskerige, der
er gode multemyrer (særlig nævnes Tamsøen) og rige
jagtfelter. Fiskeri er hovednæringsvei, særlig spiller
hjemmefisket (seifisket) en stor rolle. I 1908 opfiskedes
der saaledes 99 860 kg. sei, 49 930 kg. torsk, 2595 kg.
laks m. m. Ved kirkestedet er et pleiehjem for gamle
syge finner (lapper). Fra Porsangerfjordens bund fører
den vanlige fjeldvei over til Karasjok; ved denne rute
ligger Skoganvarre fjeldstue (s. d.). Der er projekteret
hovedvei mellem K. og Karasjok. Antagen formue 1908
156 600 kr., indtægt 164 750 kr.
Kis-Ujszâllâs, by i Ungarn, komitat
Jasz-Nagy-Kun-Szolnok; 13 224 indb. (1900). K. har gymnasium. I
omegnen vin-, korn- og melondyrkning.
Kit er bindemidler af forskjellig art, oftest en blanding
af faste stoffe med en vædske. De er først bløde, men
hærdner efter kortere eller længere tid. Forudsætningen
for god binding er rene og ikke porøse berøringsflader.
Mest bekjendt er olje-k., som f. eks. glasmester-k., der
er en blanding af linolje og slemmet kridt. Mønje-k.,
af linoljefernis og mønje, benyttes til tætning af gas- og
damprør. Harpiks-k. indeholder en harpiks sammen
med et opløsningsmiddel. Kautschuk-k. er en
opløsning af uvulkaniseret kautschuk i svovlkulstof eller
kloroform. Marinelim er kautschuk og schjellak eller
asfalt opblødt i benzol, benyttes til kalfatring af skibe.
Glycerin-k., en blanding af glycerin og sølverglød eller
mønje, binder godt glas og metaller sammen. Kasein-k.
indeholder melkens ostestof; ovns-k. er ildfast 1er;
jern-k. indeholder jernfilspaan. Porcellæns-k.
be-staar af en blanding af vandglas og udfældt kulsur kalk.
Z o r e 1 s k. (eller cement) er zinkoksyd sammen med en
opløsning af klorzink o. s. v.
Kitäb (arab., bog), med artikelen al-kitäb, bogen,
bruges fornemmelig om koranen (s.d. og jfr. Bibel).
Kitasato, Shibasaburo (1856—), berømt japansk
bakteriolog (elev af Rob. Koch) og hygieniker. Har
foretaget bekjendte undersøgelser om tetanus (stivkrampe)
og pestbacillen og deltog sammen med v. Behring (s. d.) i
en række forsøg, som senere ledede sidstnævnte til
opdagelsen af serumterapien. Har tillige indlagt sig store
fortjenester ved den storartede maade, paa hvilken den
japanske armés sanitetsvæsen var organiseret under krigen
med russerne.
Kitchener of Khartum [ki’tsdnd -7,HoratioHerbert
Kitchener, viscount (1850—), eng. feltherre; frivillig i
den fr. hær 1870, indtraadte i den eng. armé 1871, tjente
i Palæstina 1874—78, paa Cypern 1878—82, førte rytteriet
i Ægypten 1882—84, vandt stor hæder paa Nilekspeditionen
1884—85, guvernør i Suakim 1888—89, derefter
general-adjutant ved den ægyptiske hær, 1890 sirdar (s. d.), ledede
glimrende felttoget mod mahdisterne, hvis magt han
fuldstændig knuste ved Omdurman 2 sep. 1898, indtog
derpaa Khartum og besatte det 1885 ved Gordons fald
opgivne Øst-Sudan, blev til løn baron, Lord K. of Khartum
and Aspali. Jan. 1899 generalguvernør i Sudan, dec. s. a.
pris-, rosværdig ; forsvarlig,
svarende til sin pris.
prejudge @ afgjøre, dømme
paa forhaand.
prejudgment ©
forhaands-afgiøreise, -dom.
prejudication © [-forhaands-afg]øreise;-] {+forhaands-
afg]øreise;+} forundersøgelse (udtr.
fra romerretten).
prejudice©, préjudice® m,
skade, afbræk, mén; © ogs.
fordom; indtage (imod); skade,
fornærme.
préjudiciable®, prejudicial
© skadelig, til skade (hinder).
préjudiciaux frais (m pi)
p. appellationsgebj^r.
préjudiciel ® (jm\) foreløbig,
prejudicier p. à q (være
til) skade (for); forfordele, forurette.
préjugé (gm, forudfattet
urigtig mening, fordom; (jur.)
præ-judikat; præcedens.
préjuger (g afgjøre (bedømme)
paa forhaand; antage, formode.
prekær — ® _ ungewiss,
unsicher, prekär — © precarious —
® précaire.
prelacy © prælatur.
préla(r)t ® m, presenning.
prélasser (f): se p. bryste,
briske, brede sig.
prélat (f) m, prelate © høl
geistlig, prælat.
prelateship © prælatur.
prelatist (§ høikirkelig.
prélature (g f,
prælatværdig-hed. la p. prælaterne, den
holeste geistlighed.
prèle (fj f, (bot.) skjæftegræs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
