- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1165-1166

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerulf ... - Ordbøgerne: P - presbytie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1165

Kjerulf—Kjevlegræs

1166

Ord, som ikke findes under K, rna

bundne vemod og den saare længsel klinger der en
dæmpet klage over et stængt og ensomt liv som
kunstner og som menneske. K. var ogsaa den første, som
maalbevidst optog og gjennemførte det folkemelodiske
element i kunstmusiken, og i den henseende banede han
veien for Nordraak og Grieg. Paa samme maade som
Welhaven i digtning bragte han den norske naturs og
folkestemnings poesi ind i musiken, ikke sterkt og
paa-trængende, men med en forfinet og afdæmpet tone.
Disse træk har gjort K.s kompositioner til et nationalt
folkeeie, fordi der i dem rinder draaber af folkets eget
blod. Hans udvikling foregik ogsaa netop i en tid, da
den nationale vækkelse begyndte at tage fart. Hans
barndom faldt i de første stormfulde frihedsaar, hans
ungdom under studenterverdenens kampe om Welhaven
og Wergeland. Han oplevede ogsaa det sterke nationale
gjennembrud, som var knyttet til Bjørnson og Ibsen.
Mest aandsbeslegtet var han med Welhaven, hvis digte
han benyttede med forkjærlighed. Men han var ogsaa
sterkt draget til Bjørnson, og flere af dennes digte har
inspireret de fineste af K.s romancer. Da Bjørnson i
1859 var blevet formand i det nystiftede Norske selskab,
traadte de endog i personligt samarbeide. Og Bjørnson
havde ogsaa planer oppe om en yderligere udvikling af
dette i retning af at skabe en række norske scener af
lyrisk dramatisk indhold. Men det strandede paa K.s
udprægede selvkritik og store kunstneriske beskedenhed.
Disse træk gjorde ogsaa, at han holdt sig fjernt fra de
store former. Hans produktion er begrænset til 30 trykte
verker samt det efterladte korverk «Trubaduren» med
tenorsolo og piano. En høi plads indtager hans
mandskvartetter, der nærmest var bestemt for K.s egen kvartet.
Her findes bl. a. perler som «Brudefærden i Hardanger»,
«Hytten er lukket». Af hans mange elever maa særlig
nævnes fru Nissen og fru Grøndahl. [Litt.: Grieg i «Mus.
Wochenblatt» 1879, Conradi, «Oversigt over musikens
udvikling i Norge», A. Grønvold, «Norske musikere», Walther
Niemann, «Die Musik Skandinaviens» (Leipzig 1906)]

Kjerulf, Theodor (1825—88), n. geolog og digter,
Halfdan K.s yngste broder. Student 1843, bergkandidat

1847. Efter at have reist
en del hjemme foretog
han i 1850 en studiereise
til Island for at se
vulkaner i virksomhed. 1851
—53 var K. i Tyskland
og udvidede grundig sine
kemiske og geologiske
kundskaber. Kommet
hjem begyndte han en
indgaaende undersøgelse
af det allerede dengang
meget omtalte
«Kristianiaterritorium» og
offentliggjorde sine resultater i
de to overordentlig
vigtige arbeider «Das
Christiania Silurbecken >(1855)
og «Über die Geologie
des südlichen Norwegens»
(1857\ Han har her

presbytie—present

foretaget en grundlæggende inddeling af
silurforma-tionen, paavist foldningen, eruptivernes natur,
kontaktmetamorfosen o. s. V., i det hele bragt den norske geologi
et mægtig skridt fremad. 1858 blev K. ved Keilhaus
død udnævnt til professor, og s. a. blev «Norges geologiske
undersøgelse» efter K.s initiativ oprettet og K. dens leder.
Medens K.s ven Tellef Dahll overtog kartlægningen
af det nordlige Norge, kartlagde K. sammen med
forskjellige medarbeidere en række omraader i det
sonden-fjeldske. Af K.s senere arbeider kan her kun nævnes
hans store, vigtige samleverk «Udsigt over det sydlige
Norges geologi» (1879). K. var en af de første forkjæmpere
for istidsteorien i Norden. Som universitetslærer har K.
ved sin vækkende og anskuelige fremstillingsmaade havt
stor betydning og ligeledes som bestyrer af universitetets
mineralogiske samlinger indlagt sig stor fortjeneste. Som
digter har K. udgivet en række stemningsfulde lyriske
digte samt en del skisser fra sit reiseliv.

Kjerulfîn, en efter Th. Kjerulf opkaldt norsk varietet
af mineralet wagnerit (s. d.).

Kjesbufoss, vandfald i Ogna, Ogndalen herred, Nordre
Trondhjems amt; opgives for tiden (1910) at
repræsentere 300 eff. hk.

Kjets (sjøudtr.), lidet varpanker (eng. kedge).

Kjetterdaab, daabshandling foretaget af kjettere.
Oldkirken førte en lang strid, om k. var gyldig. Den rom.
kirkes anskuelse, at den var gyldig, naar den var
foretaget i den treenige Guds navn, seirede og blev stadfæstet
af kirkemødet i Nicæa 325. Den rom. opfatning blev
skarpt hævdet af biskop Stephanus ligeoverfor den mere
forsonlige Cyprian, der ligesom Clemens Alexandrinus
og Tertullian negtede k.s gyldighed.

Kjetteri, d. s. s. hæresi (s. d.).

Kjetting er en kjede (s. d.), hvis led er formet som
ovale ringe af rundjern, som er træd i hinanden. K.
fremstilles i alm, ved, at rundjernet, efter at være træd
igjennem det foregaaende færdige led, bøies ved
presning mellem sænker, hvorunder ogsaa enderne
sammensveises. Man anvender ogsaa sveisemaskiner med
selvvirkende fremmadning, ofte ved elektrisk opvarmning.
K. kan ogsaa fremstilles ved valsning af en massiv stang
med korsformet tversnit. K. kaldes kortlænket eller
langlænket, eftersom leddene har mindre eller større
længde i forhold til bredden. Ved stag-k. eller anker-k.
forsynes leddet med et tverstykke (stag), som hindrer
dets tverstilling og øger dets styrke.

Kjeungskjær, anden ordens kystfyr ved indløbet til
Trondhjemsfjorden, lyser med grønt, rødt og hvidt lys.
Lysstyrken er paa henholdsvis 65, 125 og 500 normallys
og lysvidder paa 7, 8.5 og 12 kvartmil. Rødt stentaarn.
Bygget 1880, forbedret 1906.

Kjevlegræs (phleum), siegt af én- eller fleraarige
græs med bladet stængel og sammentrykte smaa-aks,
tæt samlet i en stilket, cylindrisk akslignende
blomsterstand. Yderagnerne, hvis rygnerve løber ud i en brod,
sidder igjen paa aksen ved modningen. I Norge er fire
arter, hvoraf to alm., nemlig det paa fjeldene udbredte
fjeld-k. (ph. alpimim) og eng-k., timotei (ph.
pra-tense). Den sidste, som er en vigtig bestanddel af saavel
naturlige som kunstige enge, forekommer foruden over
saa godt som hele Europa, tillige i Nord-Asien, Nord-

^Fot. af Fr. Klem.)
Theodor Kjerulf.

presbytie ® f. langsynthed.
preschen ® fare afsted; jage
bort; sprænge; jule.

prescience (e) & (?) f,
forud-viden(hed).

prescient (e) & (D forudvidende,
prescribe (e) foreskrive;
ordinere (medicin); give forskrifter, p.
for (amerik.) kræve ifølge hævd.
prescription (ê) & ® f, (jur.)

præskription, iiævd (hævdvunden
skik); @ spec, tradition ; recept ; (|)
ogs. forskrift, forordning, paabud.

prescriptive @ hævdet,
hævdvunden.

prescrire (?) foreskrive,
forordne, paabyde; (jur.) præskribere,
faa hævd paa. p. contre qc
ophæve noget, se p. ogs. tabes ved
præskription, fortabes.

préséance ® f, forrang,
presence (e), présence (f) f,
tilstedeværelse, nærvær, overvær ;
@ ogs. audiens(værelse); (merkelig,
høierestaaende) person ;
personlighed; ydre. p. of mind (e), p.
d’esprit (g aandsnærværelse.

presence-chamber, -room (e)
audiensværelse.

presenning - ® Plane, Blahe,
Presenning f, Teertuch n — ©
tarpawling, tarpaulin — (?) préla(r)t
m ; (vogn-) bâche f.

present se gave, foræring,
present présent (D
nærværende, tilstede(værende);
nuværende, indeværende; færdig,
for-haanden, paa rede haand. Sb m,
nutiden, øieblikket; (gram.) nutid,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:10 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free