Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klondike ... - Ordbøgerne: P - privatliv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1213
Ord, som ikke findes ui
i nutiden, da klokkerne mest anbringes i kirketaarnenes
øverste stokverk. K. af træ var ikke sjeldne ved de
nordiske kirker, og enkelte er endnu bevaret.
Klondike [klå’ndaik], landskab i det n.v. lige Canada,
ved grænsen af Alaska, omkring Yukon og K.-elven, en
bielv til Yukon. Det er et fjeldland med topper op til
2500 m.; klimaet er meget haardt; om vinteren kan
temperaturen gaa lige ned til -4-60°. K. er et rigt
guldland. Det første guldfund i 1896 førte til en vældig
indvandring af guldgravere, skjønt adkomsten til landet
var høist besværlig over de uveisomme fjelde. Nu er
der lagt jernbane fra bunden af Lynnfjorden over
Whitepasset til Whitehorse, og derfra er der dampskibsfart
paa Lewiselven til Dawson ved sammenløbet af Yukon
og K. Om sommeren kan K. ogsaa naaes med
dampskib fra mundingen af Yukon. Guldet findes delvis i
kvartsaarer, men mest i elvesandet.
Klo’novicz, Sebastian Fabian (1545—1602), polsk
satiriker. Han paadrog sig meget fiendskab fra adel og
geistlighed ved sine kritiske satirer og sin heldning til
reformationen. I sit hovedverk «Victoria deorum» gaar
han tilfelts mod arveadelen, og i « Judaspungen» blotter
han de forskjellige arter samvittighedsløst erhverv, tyveri
og bedrag. Har desuden skrevet et par geografiske
lære-digte, «Fløterne» og «Roxoliana».
Kloos, Wilhelm (1859—), holl. digter. K. er
Hollands mester i sonetdigtning: «Verzen» (1894), «Nieuv^^e
verzen» (1895). Fra 1885 har han redigeret «De nieuv^e
Gids». Hans kritiker er samlet i flere bind: «Veertien
jaar literatuurgeschiedenis» fra 1896.
Klopp, Onn o (1822 — 1903), t. historiker, var nær
knyttet til Georg V af Hannover og boede efter 1866
hos ham i Hietzing. 1874 gik han over til katolicismen.
Han har udgivet en række ultramontant- og
habsburgsk-farvede verker, saaledes «Der dreisigjährige Krieg bis
zum Tode Gustaf Adolfs» (3 bd., 1891—96). Efter bans
død udkom «Deutschland und die Habsburger» (1908).
Klopstock, Friedrich Gottlieb (1724—1803),
t. digter, f. i Quedlinburg, d. i Hamburg. Allerede under
sit ophold ved den bekjendte undervisningsanstalt
Schul-pforta ved Naumburg udkastede han, tilskyndet ved
læsningen af Miltons < Det tabte paradis», planen til sin
store digtning «Messias», hvis tre første dele han
nedskrev paa prosa, efterat han 1745 var kommet til
universitetet i Leipzig. Han sluttede sig her til den kreds
af forfattere, der udgav «Bremer Beiträge», hvori
«Mes-siadens» tre første sange blev trykt efter at være omsat
i heksametre. I Leipzig skrev han ogsaa sine første
oder, der bæres af hans fædrelandsbegeistring, hans
inderlige religiøsitet og hans ugjengjældte kjærlighed til
Sophie Schmit, i oderne besunget under navnet Fanny.
Formelt er hans odedigtning bestemt gjennem hans
læsning af Horats og de græske lyrikere. 1751 modtog
K. en indbydelse til at tage ophold i Danmark, han fik
en aarpenge af den danske konge, giftede sig 1754 med
Meta Moller, odernes Gidli, og blev med enkelte kortere
afbrydelser boende i Kjøbenhavn til 1772. Han skrev
her nogle bibelske dramaer og geistlige sange, som ingen
større lykke gjorde, udsendte 1755 ti sange af «Messiaden»
og offentliggjorde 1769 det historiske skuespil «Die
Hermannsschlacht», det første af hans saakaldte «Bar-
Klondike- Klorâl 1214
der K, maa søges under C. privatliv-prix
dieter», der var udsprunget af hans begeistring for og
kjærlighed til den germanske oldtid, og som fandt en
mængde efterlignere. Senere fulgte de to svagere arbeider
«Hermann und die Fürsten» (1784) og «Hermanns Tod»
(1787). 1773 havde han fuldendt sit livs hovedverk
«Messias». Sine sidste aar levede han i Hamburg, høit
æret af sine landsmænd. Foruden med udgivelsen af
sine samlede skrifter sysselsatte han sig denne tid med
sproglige og litterære studier, men hvad han skrev om
disse emner er uden værd. K.s digtning, der aldrig har
havt mange læsere, fik stor betydning for den tyske
litteraturs udvikling, idet den ved sit sterke følelses- og
stemningsliv bidrog til at bryde den upersonlige
klassicismes magt i litteraturen. [Litt.: Muncker, «F. G. K.»
(2 opl. 1900).]
Klor (GI = 35.45) er et gasformigt grundstof,
fremstillet første gang 1774 af Carl Wilhelm Scheele, men
blev først senere 1810 af Davy erkjendt som grundstof.
K. forekommer ikke frit i naturen, derimod i talrige
forbindelser, hvoraf kogsalt (NaGl) er en af de vigtigste.
Heraf fremstilledes k. ved behandling med svovlsyre og
brunsten. Nu derimod foregaar k.-fabrikationen i det
store ved elektrolyse af kogsaltopløsning. K. er en grøn,
tung, giftig gasart af yderst ubehagelig lugt. Egen vegt 2.45.
Den er let opløselig i vand. Ved 40 ° C. fortættes den
under almindeligt tryk til en gul vædske, der koger ved
~ 33.6° G. Ved 102° C. stivner den til en
krystallinsk masse. K.-gas er ikke brændbar. Den har meget
stor affinitet til metallerne og overfører disse for det
meste til opløselige forbindelser. Herpaa beror dens
udstrakte anvendelse i kemiens tjeneste. I industriens
og det daglige livs tjeneste har k. og dets forbindelser
stor anvendelse som blegnings- og desinfektionsmiddel.
Dette beror paa k.-gasens sterke affinitet til vandstof.
Hvor fugtighed og k. er tilstede, træder dette i forbindelse
med vandstoffet og danner k.-vandstof, en anden af k.s
vigtigste forbindelser (s. d.). Herved frigjøres surstof, og
dette forandrer lugtende og farvede legemer til lugtfrie
og ufarvede. K.-gas og vandstofgas i forhold 1 : 1
forbinder sig i sollys under eksplosion til k.-vandstofgas
(HGl). Med kvælstof danner k. en af de mest eksplosive
stoffe, man kjender, nemlig k.-kvælstof. Ved at lede
k.-gas over læsket kalk ved almindelig temperatur
er-Gl
holdes k.-kalk, Ga <C som er den form, hvori k.
OGr
finder sin meste anvendelse i det daglige liv og i
storindustrien.
Kloracetyl (acetylklorid) er klorforbindelsen af
eddikesyrens radikal, acetyl. Det er sammensat (G2H3OGI).
K. er en farveløs vædske, som med vand omsættes til
eddikesyre og saltsyre. Fremstillingen af k. sker ved
indvirkning af fosfortriklorid paa iseddike. Stoffet har
en række videnskabelige og tekniske anvendelser.
Kloräl, kem. forbindelse af kulstof, vandstof, surstof
og klor (G2HOGI3), er en farveløs vædske (kogepunkt 97°,
sp. V. 1.5) med sødlig, aldehydagtig lugt. K. faaes ved
indvirkning af klor paa alkohol, hvorved opstaar
k.-alko-holat, der af svovlsyre spaltes til alkohol og k. Dette
forener sig med vand til k.-hydrat, et hvidt, krystallinsk
stof, der kan opløses i vand, alkohol og æter, og som
benyttes som sovemiddel og som beroligende middel.
privatliv — (t) Privatleben n
- © private life - (f) vie (f) privée.
privatlærer — ® Privatlehrer
m - @ (private) tutor - ®
professeur m (au cachet).
privatmand — (t) Privatmann
m - (e) private individual — (f)
particulier m.
privauté (g f, stor fortrolighed,
prendre des p.s tage sig friheder.
privé (?) privat, privat-; tam.
priver ® tæmme ; bedrøve,
fratage. se p. (kunne) tæmmes, se
p. de qc negte sig, give afkald
paa.
privet - ® Abtritt m — (g
privy, house of office - ® privé m.
privet (^ (bot.) liguster,
privilegium — ® Privilegium
n — (e) license, privilege — (f)
privilège m.
privilegere — ® privilegieren
— (e) license, privilege — (D
privilège m.
privily @ i al stilhed,
privity (e) vidende,
medviderskab; (pl) kjønsdele.
privy (e) privat; (jur.)
interesseret; privet, p. to bekjendt med,
vidende om, indviet i. p. council
statsraad p. seal (signet)
suverænens privatsegl.
prix (g m, pris, betaling ; værdi;
betydning, fortjeneste; belønning,
løn; præmie, hors de p.
skrækkelig dyr. sans p., qui n’a
pas de p. ubetalelig, à p. fait
paa akkord, au p. de til en pris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
