- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1331-1332

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konrektor ... - Ordbøgerne: P - pumpkin ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1331

Konse^rver—Konsoliderede venstre

1332

pund-punîr O^d il^ke findes und.

L. M. Lindeman, hvis søn, Peter L., nu leder skolen.
Det kgl. musikakademi i Sthm. er stiftet i 1771 af Zellbell.
Akademiet i Kbh. oprettedes gjennem testamentarisk
bestemmelse af juveler Moldenhauer og begyndte sin
virksomhed i 1867.

Konse’rver, nærings- eller nydelsesmidler, som er
behandlet paa en saadan maade, at de kan holde sig i
længere tid, uden at de bedærves, og saaledes, at de kan
taale transport. Fremforalt forstaaes herunder hermetik
(paa blikbokser), men ogsaa tørrede sager, nedlagte sager,
frugter etc.

Konservering er behandling af produkter af
plante-og dyreriget, specielt nærings- og nydelsesmidler, paa en
saadan maade, at de kan opbevares i en længere tid
uden at forandres synderlig eller bedærves, d. v. s.
dekomponeres af soppe eller insekter, samt kan forsendes
til andre egne end produktionsstedet. Al k. er baseret
paa eiendommeligheder og fællesegenskaber hos de soppe
og mikrober, der ødelægger vore næringsmidler, specielt
derpaa, at disse soppe kræver meget vand, ikke liker
koncentreringen af næringen, samt skyr visse stoffe
(antiseptiske, f. eks. salicyl, borsyre etc.). Mange af disse
stoffe er skadelige for mennesker; derfor er som regel
k. af levnetsmidler ved dem forbudt. De almindeligste
k.-metoder er: tørring, saltning, syrning, syltning,
kondensering, spekning, frysning og hermetisk nedlægning.
Tørringen, d. v. s. berøvningen af vand, er den ældste
og oprindeligste k. form, som anvendes af alle naturfolk,
men som i den senere tid ogsaa er gjenoptaget
fabrik-mæssig, f. eks. kjødpulver, fiskepulver, tørmelk, tørrede
grønsager og frugter. Disse bliver dog før tørringen som
regel kogt. Saltning, røgning, nedlægning i eddike, d. v. s.
tilsætning af sophindrende midler, er ogsaa en almindelig
og gammel brugt k.-metode, hvoraf særlig k. ved eddike
er gjenstand for fabrikindustri. Saltning, delvis
kombineret med tørring, altsaa spekning, har her i landet
fra urgammel tid været en almindelig k.-metode for kjød
og fisk. K. ved gjæring (surkaal, agurker o. s. v.) spiller
for grønsagers vedkommende, særlig i de slaviske lande,
en stor rolle. Frysning, opbevaring ved kulde, som beror
paa soppenes ulyst til at vokse ved lave temperaturer,
anvendes særlig for levnetsmidler af dyreriget (fisk og
kjød), der skal transporteres længere veie i frisk tilstand,
K. ved tilsætning af sukker (altsaa syltning), som beror
paa sukkerets vandberøvende evne, samt koncentration
af næringen, spiller den væsentligste rolle i husindustrien,
men ogsaa i fabrikvirksomheden. Hermetik, d. v. s.
opbevaring af levnetsmidler i tilberedt form, i steril tilstand
i tillukkede beholdere, især blikbokser eller glas, altsaa
fuldstændig dræbning af soppene med udelukkelse af ny
infektion, er dog nutidens mest anvendte k.-metode, og
er blevet en industri, der stadig vokser (se Hermetik).

Konsignation, se Kommissionshandel.

Konsignere. 1. (Mil.). At holde tropper i beredskab,
saaledes at de er parate til hurtig udrykning saavel mod
indre som ydre fiender.— 2. (Merk.). Se Konsignation.

Konsiste^ns (lat.), fasthed, sammenhæng.

Konsistorium (lat.). 1. I romerkirken er k. det raad
af pave og kardinaler, som afgjør alle vigtigere sager.
Nu er dog en del af k.s magt gaaet over til
kardinal-kongregationerne. K. har stor betydning ved kardinalers

’ K, maa søges under C.

udnævnelse; i hemmelige k., hvor kun kardinaler og
fyrster er tilstede, proklameres kardinalerne; i
offentlige k. iklædes de embedsdragten. — 2. 1 de tyske
evangeliske kirker er k. et af prester og jurister
sammensat staaende udvalg, med hvilket landsherren deler
kirkeregimentet. K. har overopsynet med presternes
lære og vandel, bestyrer kirkens formue, leder presters
udnævnelse o. s. v. I flere reformerte lande er tillige
kirketugten i k.s hænder. — 3. K. kaldes ved Kbh.s
universitet det af universitetsprofessorer bestaaende raad,
som under ledelse af rector magnificus styrer
universitetets anliggender med kirke- og undervisningsministeriet
som overordnet (se Kollegin m).

Konskription (lat.), udskrivning.

Konsmo herred, svarende til K. sogn af Nordre Undal
prestegjeld, Lister og Mandal amt, er ved kgl. res. af
27 aug. 1910 udskilt fra Nordre Undal herred. Det nye
K. herred, der ligger i den nordlige del af Undalen,
n.v. for Mandal, har et fladeindhold paa 112.14 km.^
med 802 indb.; 7.16 pr. km.^ Se forøvrigt under N.
Undal og Vigmostad.

Konsoll, i arkitekturen et fremspringende led paa en
mur eller en væg bestemt til at bære en hvælving eller
søile, gesims eller balkon, en buste eller en statue. —
I møbelkunsten benyttes udtrykket i sammens, med bord,
speil, skab som særtegnende benævnelser for prydmøbler,
bestemt at stilles op mod en væg. K.-bordet havde
oprindelig, i barok- og rokoko-tiden, sterkt indsvungne
ben, som samledes til bordets understøttelsespunkt bagerst
ved væggen; over bordpladen anbragtes ofte et k.-speil.
Denne k.-lignende form for bordets og speilets understel
forsvandt efter rokokoen, men navnet bibeholdtes for
vægmøblerne.

Konsolationsløb (af lat. consolatio, trøst), udskrives
som tillægsløb for at give en chance til heste, som
vedkommende løbedag (meeting) ikke har seiret. Tillades
oftest meldt ved start; kaldes ofte «slaaet handicap».

Konsolidation. 1. (Kir.). K. betegner, at der ved
benbrud sker en solid sammenheling af brudenderne. —
2. (Finansvæs.). Sammenslaaen af flere ældre (særlig
stats- og kommune-) laan til et eneste. Formaalet med
en saadan «operation» kan være at opnaa et forenklet
regnskabshold, ensartethed i gjældens poster, udsættelse
med tilbagebetalingen eller dennes fuldstændige
ophævelse ved gjældens forvandling til en evig rente, eller
endelig og mest almindelig en nedsættelse af rentefoden.
Denne sidste form af gjældsforenkling kaldes gjerne
konvertering (s. d.). Ved k. forstaaes endvidere
forvandling af «svævende», d. v. s. i en nær fremtid forfalden
gjæld til en «fast» eller «varig», d. v. s. en saadan, som
forrentes og afdrages efter en fastsat plan (eng.
consolidate, fæste, gjøre fast). Saaledes omlagt gjæld kaldes
konsolideret gjæld og de for samme udstedte
gjældsbeviser konsoliderede fonds eller (i England)
consols (s. d.).

Konsolidere (lat.), grunde, befæste, betrygge, sikre,
forene til en solid helhed.

Konsoliderede venstre er i Norge navnet paa det
nye venstreparti, som organiseredes, idet det af valgene
1906 udgaaede saakaldte «samlingsvenstre» sprængtes.
Det viste sig, at den samling af indbyrdes politisk uens-

pund - (t) Pfund n - @
pound; (evner) talent - ® livre f ;
demi-kilo; (evner) talent m.

pundevis — (t) pfundweise,
nach Pfunden — (e) by the pound
— (D à la livre, par livre.

pundit © lærd, lærd bramin,
pundum (^ manillakopal, en
harpikssort.

pung - (t) Beutel, Sack; (te-

stikel-) Hodensack m — (e) purse,
(pose) bag, (tobaks-; hos pungdyr)
pouch; (tesUkel-) scrotum — (f)
bourse ; (tobaks-) blague; (hos
pungdyr) poche f; (testikel-) scrotum
m; bourses f pl.

pungar © (zool.) taskekrabbe,
høvring.

pungbrok — ® Hodenbruch m
- (e) scrotal hernia - ® scrotocèle f.

pungdyr — ® Beuteltier n
-(^ pouched animal, marsupial —
(D marsupial m.

punge: p. ud — ® blechen —
(ê) (med) fork out, come down with
— ® (med) payer; financer.

pungency @ skarphed,
bitterhed.

pungent © skarp, (om smag
ogs.) brændende; stikkende (smerte);

streng, haard (tale); (bot.) pigget,
spids.

pungmeise — (t) Beutelmeise f

- ©pendulous (mountain) titmouse

- (f) débassaire f, rémiz m.
pungrotte - (t) Beutel-,
Buschratte — (D opossum — ® sarigue m.

Punier (t) m, puner, kartager.
puniness © lidenhed,
punir punish © straffe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free