- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1355-1356

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopek ... - Ordbøgerne: P - putrefactive ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Putzdame—pynt

1355

Kopipresse—Ko’pter

ikke findes under K, maa søges

1352

en førings-stift eller rulle, som stadig bringes til at
berøre modellen under arbeidsstykkets forskyvning eller
dreining.

Kopipresse, se Kopiering.

Kopisch, A ugust (1799—53), t. maler og forfatter,
skrev en stor mængde for størstedelen humoristiske digte
og noveller («Gedichte» (1836), «Allerlei Geister» (1848)),
og overs. Dantes «Guddommelige komedie» paa rimfrie
vers (1842). Mest bekjendt er han blevet derved, at han
1823 under en svømmetur opdagede den Blaa grotte
paa Kapri.

Kopi’st var tidligere navn paa en klasse underordnede
departementstjenestemænd. Titelen er nu afskaffet (i de
administrative departementer fra 1 juli 1899, i
revisions-departementet fra 1 juli 1910), idet k. med juridisk eller
anden høiere uddannelse er blevet sekretærer, de andre
assistenter.

Ko’pitar, Bartolomäus (1780—1844), fremragende
slavisk sprogforsker, censor og hofbibliotekar i Wien.
K. grundlagde sit ry som filolog med «Grammatik der
slavischen Sprache in Krain, Kärnten und Steyermark»
(1808), og skrev senere talrige afhandlinger over slaviske
dialekter. Hans hovedverk er det berømte «Glagolita
Clozianus» (1836), en udgave af et glagolitisk kirkeslavisk
haandskrift. K.s selvbiografi findes i første bind af hans
«Mindre skrifter» (1857).

Kopje el. kop (holl., hoved) forekommer i mange
sydafrikanske stedsnavne, som skyldes de holl. boere,
og betyder høi, høide.

Kopp, Hermann (1817—92), t. kemiker, fra 1864
til sin død professor i Heidelberg. K. har særlig indlagt
sig fortjenester ved sine ud merkede arbeider over
kemiens historie: «Geschichte der Chemie» (1843—47, 4 bd.),
«Beiträge zur Geschichte der Chemie» (1869—75), «Die
Entwickelung der Chemie in der neueren Zeit» (1873)
samt «Die Alchemie» (1886). Ogsaa K.s arbeider paa
den fysiske kemis omraade har været af stor betydning.

Koppang jernbanestation med post og telegraf ved
Rørosbanen, Lilleelvedalen herred, Hedemarkens amt.
Der er flere hoteller og et større brug i en tæt gruppe
huse. Fra K. udgaar hovedvei til Storsjøen og Rendalen.

Kopparbergs län, Dalarne, Sverige, grænser i nord
til Herjedalen, i n.ø. til Hälsingland, i øst til
Gästrik-land, i syd til Västmanland, i s.v. til Värmland og i
vest til Norge, omfatter Dalarne med undtagelse af Orsa
Finmark, der tilhører Gefleborgs län, samt den nordlige
del af Rämen sogn, der hører til Karlstads län. 29 849
km.^ med 223 893 indb. (1905). K. gjennemstrømmes af
Østre og Vestre Dalälf. Hovedstaden er Falun.

Kopper er en meget smitsom, siden oldtiden kjendt
sygdom, som tidligere var en af de mest frygtede
folkesygdomme og i stor udstrækning fremkaldte omtrent
10 pet. af alle dødsfald tilsammen. Den begynder oftest
omtrent 11 dage, efterat smitten har fundet sted, med
frysninger, rygsmerter og hovedpine. 3—4 dage efter
bryder der ud et udslæt, samtidig med at feberen ofte
aftager noget. Udslættet begynder som smaa, røde pletter;
disse gaar hurtig over til smaa blærer, som atter fyldes
med materie; disse kveiser («pustler») ledsages igjen af
en stigning af feberen. Udslættet kan foruden paa huden
ogsaa bryde ud paa øiets, mundens og svelgets slim-

hinder. I løbet af et par uger aftager igjen feberen;
udslættet tørrer ind og danner skorper, som falder af og
tildels efterlader varige smaa ar; er disse tilstede i større
antal, giver de vedk. et eiendommeligt udseende
(«koparret»). Dødeligheden var i gamle dage stor, omtrent
mellem 14—50 pet. af de angrebne; i Norge har den,
beregnet for en længere aarrække, været 10 pet.
Sygdommen efterlader som regel uimodtagelighed for ny
smitte; dog har man undtagelsesvis seet individer, som
har været angrebet tre gange. I begyndelsen af 18 aarh.
indførtes i Europa den siden oldtiden i Forindien og
Kina anvendte «variolation», d. e. man podede friske
personer med materie fra koppesyge mennesker; herved
opstod forholdsvis mildt forløbende k., som oftest
beskyttede mod et nyt anfald af sygdommen. Men nogle
pet. af de podede individer døde, og den fremkaldte
sygdom var smitsom som alm. k. Disse ulemper
und-gaaes ved den af Edvard Jenner (s. d.) opdagede
vakcina-tion med ko-k. (se V akcination), som i Norge har
været indført ved lov siden 1810. Foruden ved
vakcina-tion og revakcination (der ikke mindst maa foretages af
de koppesyges omgivelser) bekjæmpes k. ved anmeldelse
af de syge til sundhedskommissionen og om muligt ved
deres indlæggelse paa epidemisygehus; hertil kommer, om
gjørligt, en udflytning af de endnu friske, men kanske
smittede omgivelser o. 1. til egne
observations-(«inter-nerings»-)lokaler samt desinfektion af boliger og
seng-og gangklæder. Behandlingen af k.-patienter er
symptomatisk; dog skal sygdommen forløbe lettere, naar man
benytter Finsens røde værelse (se Finsen, Niels). —
Sandsynligvis paa grund af den tiltagende vakcination
har k. efterhaanden aftaget sterkt i Norge. I 1853—74
var der hvert aar kopper i landet; seks aar opviste 260
—757, og syv aar 1024—2023 tilfælde (1868). Ogsaa
1875—95 gjentog sygdommen sig hvert aar; men med
undtagelse af fire aar, da tilfældenes antal var 144—438
(1882), naaede tallet (efter 1882) aldrig op til 100. Endelig
har sygdommen fra og med 1896 kun vist sig i tre aar,
nemlig i 1903, 1905 og 1908 med henholdsvis 19, 71 og
207 tilfælde; af disse døde resp. O, 6 og 18. (Jfr.
motiverne til medicinaldirektørens forslag til lov om
vakcination o. s. V. af 1910.)

Kopreinitz (ung. Kaproncza), by i Kroatien-Slavonien,
komitat Belovar-Körös; 7078 indb. (1900). K. har kirke,
gymnasium, kulgruber og driver livlig handel.

Kopskat (af t. Kopf, hoved ; fr. capitation, af lat. caput,
hoved), en skat, som rammer alle skattepligtige personer
ligt uden hensyn til skatteevne, altsaa en primitiv form
for personskat. K. forekom ofte i oldtiden og har i
enkelte lande formaaet at holde sig lige ned til den
nyeste tid (i Rusland først ophævet 1885). Oftest har
den været ilagt den voksne mandlige befolkning. I
Danmark og Norge er det mest typiske eksempel paa en k.
Fredrik V’s ekstraskat (i anledning rustningerne mod
Rusland) af 8 skill, maanedlig af hver person over 12 aar.
K. ansees af den moderne finanslære som en uretfærdig
skatteform.

Ko’pter (af græ. aigyptios) kaldes de kristne
efterkommere af de gamle ægyptere, nu hovedsagelig levende
i Øvre- og Mellem-Ægyptens byer, mest af haandverk og
bogligt erhverv, i modsætning til deres stammefrænder

Putzdame (t) f, pyntedukke.
Putze ® f, lysesaks.
putzen (t) pudse, snyde (lys);
studse, stubbe; irettesætte.

Putzer ® m, en som pudser,
pynter; visker; (fig.) skrabe.
Putzerde ® f, polersand.
Putzgemach ® n,
toiletværelse, stasværelse.

Putzhandel ® m, modehandel.

Putzhändlerin (t) f,
mode-handlerinde.

putzig ® pudsig, løierlig
Putzladen ® m, modebutik,
putzliebend ® pyntesyg.
Putzmacherin ® f,
mode-handlerinde.

Putzschere ® f, lysesaks.
Putzsucht ® f, pyntesyge.
Putzwerk ® n, dekorationer.

puy ® m, forhøining, fjeld,
puzzle (e) forvirre, sætte i
forlegenhed, bry; sætte fast, bête;
forvikle; forvikling; forlegenhed;
vanskelighed, gaade. p. his
brains bryde sit hoved.

puzzolan (e) puzzolan, romersk
cement.

pyæmia @ pyæmi, slags
blodforgiftning.

pygargue ® m, fiskeørn.

pygmæ - ® Pygmäe m — ©
pigmy, pygmy — ® pygmée m.

pygmean (g), pygméen ®
pygmæisk, dvergagtig.

pyh (e) skarve, jammerlig, klein,
pylône ® m, (ægyptisk)
hoved-portal.

pylorus @ (anat.) maveport.
pynt (odde) - ® Spitze, Land-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:46 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free