Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kork ... - Ordbøgerne: Q - quadragesimal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1371 Korneuburg—Korps
quadrillion-quagga ord, som ikke findes under K, maa søge
Korneuburg, by i østerrige, prov. Nedre Østerrige, 7
km. n. f. Wien, ved Donau, 167 m. o. h. ; 8292 indb. (1900).
K. har gymnasium, skibsverft og fabriker. I nærheden
ligger slottet Kreutzenstein med samlinger.
Kornfluen el. bygfluen (chlorops tæniopus), skadelig
for byg, hvede og rug. Larverne af første generation gnaver
en fure i straaet inde i bladskeden, saa aksene ikke kan
skyde, men hele partiet bliver tenformig opsvulmet. Anden
generations larver lever i hjeiteskuddene af vintersæden,
som derved hemmes i veksten. Udvikles ogsaa paa græsarter.
Kornlove (eng. corn-laws), i tidligere tid i England
love, hvis formaal var at beskytte den indenlandske
kornavl. Dette søgtes opnaaet dels ved indførselstold
og i tilfælde -forbud, dels ved udførselsgodtgjørelse.
Forbud mod indførsel herskede ofte lange tider ad
gangen, men ophævedes under dyrtid. Tolden paa korn
var efter Karl Il’s tid reguleret ved en saak. sliding scale,
en glidende toldskala, som bestod deri, at tolden gik op,
naar kornpriserne gik ned, og omvendt. Systemet ledede
ikke blot til overordentlig høie, men tillige til sterkt
vekslende kornpriser. K. blev afskaffet først 1846 efter
en glimrende gjennemført agitation af den af
frihandlerne organiserede A n t i-c o r n 1 a w-1 e a g u e (s. d.). Jfr.
G o b d e n, Richard.
Kornmagasiner blev fra 1780-aarene oprettet i
temmelig stort antal i Norges bygder for at skaffe saakorn
efter misvekstaar. De fleste opstod gjennem bestræbelser
af bygdens folk; men regjeringen søgte at fremme
bevægelsen bl. a. gjennem bygdemagasinfondet (s. d.). 1833
var der i Norge 249 k. med tilsammen 84171 tønder
korn, hvoraf dog henved halvparten var i udlaan. Et
snes aar senere ophævedes de fleste k. ; for salgssummen
grundlagdes mange steder sparebanker. — Se ogsaa Silo.
Litt.: A. Daae, «Enkelte ældre forholdsregler til at skaffe
godt saakorn, særlig om bygdemagasinerne» (Kra. 1905).]
Kornmo er lysningen i luften ved horisonten eller i
skyer, der oplyses af lyn, som er saa langt borte, at de
ligger under iagttagerens horisont.
Kornmøl (tinea granella), et lidet møl, hvis larve
anretter megen skade paa kornlofter og magasiner ved
at fortære og spinde sammen kornet samt forurense det
med sine ekskrementer. Larven kaldes ofte af bønderne
for «kornmidd».
Kornrente var i Norge en grundbyrde, som i tidligere
tider ved salg af beneficeret gods eller staten eller en
offentlig stiftelse tilhørende gods paaheftedes den solgte
eiendom som en del af kjøbesummen.
Kornrust, se Rustsoppe.
Kornsnudebille (calandra granaria), en liden
sortbrun bille, ca. 4 mm. lang og 1—IV2 mm. bred, med en
lang og tynd, buet snude, hvormed den gnaver hul i
kornene og lægger eg deri. Larven udhuler kornene og
kan derved anrette stor skade i kornmagasiner etc.
Hører oprindelig hjemme i Orienten, men er med
kornladninger spredt vidt omkring. Forekommer hos os
ikke i det fri.
Kornspurv, se Spur v e.
Kornstad, herred i Romsdals amt s.v. for Kristiansund;
66.24 km.^ med 1702 indb.; 26.01 pr. km.^ Herredet,
der svarer til K. sogn af Kvernes prestegjeld, er et
kj^st-distrikt omkring den ytre del af K.-fjorden, der skiller
152
ider C.
Averøen fra fastlandet i vest. Herredets største del
ud-gjør den nordvestlige del af Averøen med foranliggende
holmer og skjær. Forlandet mod nord bestaar af
udstrakte myrstrækninger, der er vel skikket til
opdyrkning. I det indre hæver fjeldene sig i Follandsfjeld paa
grænsen mod Bremsnes til 675 m. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri. To meierier. For
1908 opgives udbyttet af skreifisket til 88 660 kr. og
af de øvrige fiskerier til 12 278 kr. Der er tre mindre
fiskevær med tranbrænderier (^Haaholmens, Sandøens og
Strømsholmens). Inden herredet ligger Kvitholmen fyr
(s.d.). Antagen formue 1908 573 700 kr., indtægt 180980 kr.
Kornvegt el. hektolitervegt er en kvalitetsmaaler
for korn og frø; jo større k., des bedre er i alm. varen.
I kornhandelen har man mest benyttet den holl. k., som
angiver vegten af det holl. kornmaal zack == 3 schepels.
1 d. tønde 5 schepels, saa holl. maal forholder sig til
d. som 3 til 5. Naar byg veier 120 pd. holl. vegt, veier
en d. tønde altsaa 200 pd.
Korole^nko, Vladimir Galaktionovitsj (1853—),
rus. forfatter. Blev som student indviklet i politiske
affærer og 1879 forvist til Sibirien; siden 1885 bosat i
Nisjnei Novgorod. Har skrevet fortrinlige etnografiske
og psykologiske fortællinger og skildringer, saasom «Makars
drøm» (sagn og overtro hos jakuterne paa Sachalin),
«En sibirisk reisendes skitser», «I slet selskab» og «Den
blinde musikant» m. fl. Af hans verker er endel oversat
til norsk og dansk.
Koromande^lkysten, østkysten af Indien (Dekan) ved
den Bengalske bugt mellem 16° og 10° n. br.
Köronbugten, den vestligste af de to dybe
ind-skjæringer paa sydsiden af Morea, Grækenland. Den er
70 km. lang og er ved mundingen 50 km. bred.
Koronéia, oldtidsby i Bøotien, medlem af det
bøo-tiske forbund. Ved K. slog bøoterne athenerne 446
f. Kr., og 394 blev de selv slaaet af spartanerne under
Agesilaos. Endnu er nogle ruiner tilbage.
Koronis, efter et nordgræ. sagn lapiterkongen Flegyas’
datter og ved Apollon moder til Asklepios.
Koro^tsja, by i Rusland, guv. Kursk, ved elven K.;
14 405 indb. (1897). K. har fire kirker, to gymnasier,
oljefabrik, gartneri og driver biavl.
Korp, seKraakeslegten.
Korporal, lav underbefalingsmandsgrad. K. regnes i
mange hære som underofficer; i vor armé ikke. Som k.
tjenstgjør de fra underofficersskolerne udeksaminerede
elever samt dertil udtagne vernepligtige, som nyder et
tillæg i sin lønning.
Korporation (lat.), samfund; betegnelsen er i de
katolske lande almindelig for de religiøse broderskaber,
mod hvilke der nu i flere lande af staten føres en haard
kamp. (Jfr. Kongregation.)
Korporlig (af lat. corpus, legeme), legemlig.
Korps bruges hyppigst i militær sprogbrug som
forkortelse af armé-k. og betegner da et forband af flere
slagenheder, oftest to divisioner (s. d.); styrken vil være
30—40 000 mand. Under k.-kommandoen er ofte henlagt
særskilte afdelinger af artilleri og kavaleri. K. bruges
i udvidet betydning om troppeenheder, som er udrustet
for selvstændig virksomhed, uden hensyn til størrelse.
Virksomheden betegnes ofte i navnet : streifkorps, observa-
quadriilion (D f, tusen billi-
quadrinôme (D m, (mat.)
fir-leddet størrelse.
quadriparti
quadripartite @ flrdelt.
quadripartitiofi @ fildeling,
quadriphylle (f) firbladet.
quadrirème (Î) f, firradaaret
skib.
quadrisaïeul(e) ® m (f),
tiptipoldefader, -moder.
quadrisyllabe ® m,
quadrisyllable @ firstavelsesord.
quadrisyllable
quadri-syllabique (f) firstavet.
quadrivial @ hvor tire veie
støder sammen, korsveis ;
kvadri-vialfag.
quadrivium (e) de tire mindre
kunster: aritmetik, musik,
geometri og astronomi.
quadroon (e) kvarteron, barn
af mulat og hvid.
quadrumane (?) flrhændet ; m,
abe.
quadruped ©, quadrupède
® (m), firføddet, -benet (dyr).
quadruple & (f) firfoldig,
-dobbelt. Sb m, fire gange saa
meget, det firdobbelte; @ ogs.
firdoble (sig) = quadruplicate«
croche (m) q. (f) V^^ note.
quadrupler ® fordoble (sig)
fire gange, gjøre (blive) fire gange
saa stor.
quadruplication @ firdobling.
quatF le) drikke (i store slurker);
drikke (stikke) ud == q. off.
quagga © (zool.) kvagga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
