Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kork ... - Ordbøgerne: Q - quadragesimal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1369
Kork—Kornett
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1352
quadragesimal -quadrillion
Kork (bot.), et oftest af forkorkede celler bestaaende
sekundært hudvæv, som paa ældre organer, stammer,
grene og rødder, afløser det primære hudvæv, epidermis.
Forud for k.s dannelse opstaar et dannelsesvæv, som
kaldes k.-kambium eller fell o gen; dettes celler
formerer sig radiært i forhold til plantedelen og afspalter
udad k.-celler, indadtil ofte et par lag af levende,
blad-grøntholdige celler, fellodermen, som støder til barken.
K.-cellerne har rektangulær form og danner
overensstemmende med maaden, hvorpaa de opstaar, radiale rækker,
de slutter tæt sammen uden mellemrum, væggene
indeholder suberin, som gjør dem meget lidet
gjennemtrænge-lige for vand og gasarter, indholdet er luft; k. er saaledes
et dødt cellevæv. K. er et meget virksomt
beskyttelsesmiddel for plantedelen mod skadelig fordampning og
mod sterke temperaturovergange. K.-dannelsen kan ske
i selve epidermis eller mere eller mindre dybt under
denne; efterhvert som k. vokser i tykkelse, vil de dele
af organet, som ligger yderst, dø og skalle af, saaledes
ikke bare epidermis og den udenfor k. værende bark,
men ogsaa ældre dele af k. Enkelte trær har en meget
sprukken k. eller «bark», som den kaldes i daglig tale,
f. eks. ek og alm; dette kommer af, at der opstaar
k.-kambier dybt inde i barken. Paa beskadigede plantedele
danner der sig k. paa saarfladerne; dette kan let sees paa
en overskaaren potet, som har ligget i ro en tid. De
mange saar, som ved løvfældningen opstaar paa trærnes
grene, er altid dækket af k.-lag. — Den teknisk anvendte
k. faaes af k.-ekene (quercus suber og q. occidentalis),
især dog af den første, som er den egentlige k.-ek. Denne
findes i Middelhavslandene og danner f. eks. i Alger store
skoge. K.-eken blir indtil 30 m. høi, den har egformede,
skarpt sagtakkede blade, som er vintergrønne. Stammen
og de ældre grene er dækket af en tyk k., som efterhvert
løsner og falder af, og som fra at træet er ca. 10 aar
gammelt og indtil det er 150 aar, kunstig afskrælles med
visse mellemrum (gjerne 8—10 aar). Den k., som dannes
mellem 50—100 aar, skal være den bedste, medens
den allerførst afskrællede er mindre blød og værdifuld
(«mandlig» k.). K. har stor elasticitet, er, som nævnt,
ugjennemtrængelig for vand og luft, viser stor modstand
mod forraadnelse og er meget let (sp. vegt 0.12—0.25).
Bruges foruden til flaskepropper ogsaa i betydelig
udstrækning til saaler, hatteindlæg, svømmebelter og
red-ningsbøier (jfr. Linoleum). Indførselen til Norge af
k. i 1909 var 873 290 kg. til en beregnet værdi af ca.
350 000 kr.
Korkek, se Kork.
Korkporer (lenticeller), tildels ogsaa kaldt barkporer,
er smaa lokale korkdannelser, særlig under
spalteaabnin-gerne paa unge grene; efterat korken har begyndt at
danne sig i sammenhæng rundt grenen, vil epidermis over
lenticellerne briste, og disse tager sig da ud som smaa
ophøiede, linseformede flekker paa grenens overflade.
K. fungerer som et slags spalteaabninger for grenene,
idet der er luftførende veie tvers gjennem dem og det
udenfor dem dannede fyldvæv, som bestaar af afrundede
celler. Tydelige k. kan sees hos hyld, alm, birk o. a.,
hos den sidste findes de endnu paa gamle stammer, men
viser sig her som sorte tverstreger, idet de strækkes
under stammens tykkelsesvekst.
Korksten fabrikeres af korkafl’ald, sammen med et
eller andet bindemiddel, som 1er, kalk, asfalt o. s. v.;
benyttes bl. a. til varmeisolering og til indklædning af
jernsøiler o. 1.
Korkyra, se Korfu.
Kormâkr Ögmundarson (ca. 935—70), isl. skald.
I K s saga fortælles om hans elskov til den skjønne
SteingerSr, med hvem han skulde have været gift, men
som han ikke fik. Han elskede hende bestandig, skjønt
hun senere blev gift med andre, og skildrede sine følelser
for hende i skjønne vers. K. drog til Norge, hvor han
kjæmpede under Harald Graafeld. Han døde paa et tog
til England og Skotland; dog er sagaens fortælling herom
ikke fuldt paalidelig.
Korn, Arthur (1870—), t. fysiker, siden 1903 prof.
ved den tekniske høiskole i München. Har indlagt sig
fortjenester af fototelegrafien (s. d.), som han har
behandlet i sit skrift «Elektrische Fernphotographie und
Ähnliches» (2 opl. 1907). I andre afhandlinger har K.
behandlet dynamik, potentialteorien o, 1. emner.
Korn er et fællesnavn for de dyrkede sædarter byg,
rug, hvede og havre, og kan betegne enten frugterne alene
(k.-salg, k.-told) eller hele planten (k.-aker, k.-avl). I
snævrere betydning kan k. i daglig tale betegne den
k.-sort, som er eller fra gammel tid har været den vigtigste
i en landsdel. I vore fjeldbygder kaldes saaledes byg
for k., paa Vestlandet havre.
Korn. 1. En mynts finholdighed. 2. Se Sigtemidler.
Kornblomst, se Gentaurea.
Korne^l (bot.), se Cornus.
Korne’lfamilien (cornaceæ), tofrøbladede og frikronede
vekster, mest trær og buske, med modsatte, hele og oftest
helrandede blade uden akselblade. Firtallige blomster,
samlet i skjerm-, halvskjerm- eller hovedlignende stande,
i sidste tilfælde er der gjerne et stort bladagtigt eller
farvet svøb ved grunden af blomsterstanden. Frugten
er bær eller stenfrugt. Af slegterne kan nævnes aucuba
og cornus, s. d.
Korne’lkirsebær el. kirsebærkornel, se Cornus.
Kornerup, Jakob (1825—), d. arkitekturmaler, har
dels aftegnet og raderet en række fortidslevninger, dels
arbeidet meget i kirker med restaurering af de gamle
kirkemalninger. Han har udgivet en del bøger, dels
reiseberetninger, «Skildringer fra Spanien» (1863), dels
arkæologiske studier, især vedrørende Roskilde. Hans
memoirer, «Roskildeminder», udkom 1907.
Kornett er et messingblæseinstrument af form som
en trompet, men videre og mere konisk bygget samt
med høiere toneleie. Den bruges paa grund af sin
bevægelighed meget til at føre melodien i orkestret, men
ogsaa som virtuosinstrument, og er i operaen «Robert»
anvendt til en solokantilene. Før havde den flere
forskjellige stemmemaader, nu er den overveiende stemt
enten i Es eller B.
Kornett var yngste officersgrad ved rytterkompaniet
(senere eskadronen). Ved dragonerne benævntes han
fænrik. K. bar fanen, deraf kommer navnet, idet k,
egentlig er det spanske ord corneta, der betyder rytterfane
eller standart. I løbet af 19 aarh. forsvandt benævnelsen
k. paa officersgrad. K. har senere i enkelte lande været
benyttet som benævnelse paa en underofficersgrad.
quadragesimal
quadra-gésimal f) faste-, fastelavns-.
quadrangle (e) & (f) m, fir
kant; @ ogs. indbygget plads,
gaard.
quadrangulaire®,
quadrangular (ê) firkantet.
quadrant (e) bue paa 90«;
oktant (et instrument).
Quadrat ® n, kvadrat.
quadrat (e) .(sætterudtr.)
(hel)-geviert.
quadrate, quadratic ©,
quadratique ® kvadratisk, kvadrat-.
quadrate (ê) firkant, kvadrat;
(astron.) kvadratur.
quadrature (e) & ® f,
kvadrering; kvadratur.
quadrennial quadriennal
d) firaar(i)ig.
quadrennially ® hvert fjerde
quadrieren (t) kvadrere ; skikke
sig, passe sig.
quadrifide (D (bot.) firkløvet,
quadriflore (f) firblomstret.
quadrifolié (f) firbladet.
quadrige (f) m, firspand,
quadrilatérale^,
quadrilatéral ® firsidet; (e) ogs. (fæstnings-)
firkant = quadrilatère ® m.
quadriliteral (e) paa (som
bestaar af) fire bogstaver.
quadrille (e) & (g m, kvadrille;
(§ ogs. danse kvadrille.
quadrillé ® rudet; kvadreret,
quadrilleur (f) m,
kvadrille-danser.
quadrillion kvadrillion, med
24 nuller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
