Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiansø ... - Ordbøgerne: R - Rain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1459 Kristina—Kristoffer
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C,
raisonnement—räkeln
delet og Pimetel) nærmede sig katolicismen, blev
abdikationen efterhaanden en nødvendighed og fandt sted
16 juni 1654. Derefter gik K. aabenlyst over til
romerkirken under navnet K. Alexandra og tog ophold i
udlandet, navnlig i Rom, hvor hun levede i kredsen af
kunstnere og lærde. Hun er begravet i Peterskirken.
[Litt.; O. Granberg, «La galerie de tableaux de la reine
C. de Suède» (Sthm. 1896, ogsaa paa svensk); H.E.Friis,
«Dronning G. af Sverige» (Kbh. 1896).]
Kristina Marie (1806—78), datter af Frans I af begge
Sicilier; gift 1829 med Ferdinand VII af Spanien og ved
hans død 1833 regentinde for datteren Isabella.
Kjæm-pede mod karlistoprøret indtil 1839 og maatte 1840,
tvunget af en almindelig opstand, overdrage regentskabet
til Espartero og forlade Spanien. Hjemkaldt af general
Narvaez øvede hun fra 1844 atter stor indflydelse paa
Spaniens styrelse i reaktionær retning, indtil hun blev
forjaget ved en opstand 1854. 1833 egtede hun
hemme-sig en livgardist Fernando Munoz (1808—73). Egteskabet
blev officielt 1844, og Munoz blev udnævnt til hertug
af Rianzares.
Kristine (1521—90), d.-n. prinsesse, regentinde i
Lothringen, yngste datter af Kristian II og Elisabeth, hvem hun
fulgte i landflygtighed 1523; opdroges efter moderens død
i Nederlandene, egtede 1534 hertug Frans II af Milano,
som døde aaret efter, derpaa 1541 Frans I af Lothringen,
efter hvis død (1545) hun i nogle aar styrede Lothringen
for sin søn. Den skjønne og høit begavede dame glemte
aldrig sine krav paa den dansk-norske trone, og især under
den nordiske syvaarskrig førte hun et vidtdrevet
intrigespil, bl. a. med Wilh. v. Grumbach og Peder Oxe, for at
danne en koalition mod Danmark. Det lykkedes dog ikke,
og K. levede sine sidste aar i Italien ; døde i Alessandria.
Kristinehamn, by i Sverige, Värmland län, ved
Varnan, 2 km. fra Vänerns nordøstkyst; 7841 indb. (1909).
K. har mekaniske verksteder, støberier, garverier,
bryggerier og mølledrift, driver livlig handel med jern, korn
og trævarer og staar i regelmæssig dampskibsforbindelse
med Göteborg. K. er vokset op omkring et slot, som
hertug Karl (IX) byggede til sikring for handelspladsen
Varnum eller Hamna, fik kjøbstadsrettigheder 1642 af
dronning Kristina; store ildebrande, særlig i 1777.
Kristinestad, by i Finland, guv. Vasa, ved den
Botniske bugt; 3245 indb. (1900), mest svensker. K. har
en god havn og driver handel med tjære, tømmer og
fisk. Den blev anlagt 1649 under dronning Kristina.
Kristinréttr er i katolsk tid den del af den norske
ret, som gjaldt kirken, dens mænd og de særlige
kirkelige forbrydelser. Før Magnus Lagabøters tid udgjorde
k. en del af de ældre landskabslove. Erkebiskop Jon
udarbeidede en særegen k. i kanonisk aand, som vedtoges
ved konkordatet i Tunsberg (1277), blev bestridt af
Magnus’ efterfølgere, men omsider endelig vedtaget i 1458.
Kristkirke er i Norges middelalder den almindelige
betegnelse for bispesædernes katedraler (domkirker),
svarer i Danmark og Sverige til (St.) Drottens (d. e.
Herrens) kirke, og er en vistnok fra England indkommen
navneskik. Domkirkerne var egentlig viet treenigheden,
deraf deres latinske benævnelse trinitatiskirker,
men kaldtes ogsaa foruden K. med deres hovedhelgens
navn; saaledes er domkirken i Nidaros en trinitatiskirke.
1460
standig; rimelig, billig, skjellig;
antagelig, klækkelig.
raisonnement ® m, tænkning,
tænkeevne, forstand ; ræsonnement,
tankegang; argument; indvending.
raisonner (?) ræsonnere; tænke;
gjøre indvendinger, mukke;
overlægge, overveie; drøfte, diskutere;
begrunde; tale til fornuft; praie,
r. à la chaloupe (sjøudtr.) stoppe
op for at vise frem sine papirer.
raisonneur (f) m, tænker;
ræsonnør, en som er slem til at
mukke, svare (igjen).
rajeunir (f) forynge(s), gjøre
(blive) ung igien; giøre yngre;
modernisere; beskjære (træ).
rajeunissement ® m,
foryngelse; modernisering; beskjæring,
rajouter ® tilføie igjen.
som dels kaldes K., dels St. Olavs kirke; tilsvarende
forhold findes ved andre nordiske katedraler.
Kristmaaned, gammelt dansk navn paa december,
af tysk Christmonat.
Kristnisaga handler om kristendommens indførelse
paa Island og den islandske kirke til 1118. Den bygger
paa en mængde tidligere verker (Are, Hungrvaka, en nu
tabt Olavssaga m. fl.) og er i virkeligheden et
kompli-kationsverk, fortalt jevnt og ligefrem, uden synderlig
kunst. Den har mange indskudte partier og er ikke
altid helt paalidelig. K. er rimeligvis forfattet ca. 1200
eller lidt senere.
Kristofersen, Kristofer Lorentz Hornemann
(1851—92), n. forf. Tilhørte som student den kreds af
nationalbegeistret ungdom, som flokkede sig om O. O.
Fjørtoft. Som 30-aarig drog han over til Amerika, hvor
han bl. a. arbeidede som journalist ved det af Markus
Thrane udgivne socialistblad. Efter hjemkomsten var
han redaktør af venstreaviser i Kristiansund og
Aale-sund. Som skjønlitterær forf. debuterede han i midten
af 1880-aarene med en skissesamling, hvorefter fulgte en
række større fortællinger : «Vaardise», «Løvsprætt»,
«Ryd-ningsmænd», «Verdens herre», «Kjelbotten sanatorium»,
«Paa forpost». Om samtlige disse bøger gjælder det,
at de mere udmerker sig ved tydelig udtalt tendens og
venstrepolitisk rettroenhed end ved kunstnerisk eller
sproglig selvstændighed. [Litt.: «Norsk Forf.-lex.», HL]
Kristolfer, danske konger. 1. K. I (1219—59), konge
1252—59, yngste søn af Valdemar II og Berengaria, var
som ung en tid i fængsel i Schwerin, fik siden Lolland
som len; deltog under Erik Plogpenning i Abels kampe
mod ham. Efter Abels død valgtes han til konge, men
maatte kjæmpe med Valdemar Abelssøn, der støttedes
af de holstenske grever, og laa samtidig i strid med
Norge og Sverige. Indre og ydre splid opfyldte K.s
regjering; 1256 udbrød bondeoprør, og med erkebispen
Jakob Erlandssøn laa han i bitter feide. 1259 lod han
ham fængsle og hindrede det paabudte interdikt, men
døde pludselig i Ribe s. a., efter sigende forgivet af abbed
Arnfast. Begravet i Ribe. K. gjør et lidet tiltalende
indtryk, voldsom og stivsindet. — 2. K. II (1276—1332),
konge 1320—26 og 1329—32, næstældste søn af Erik
Klipping, foreg.s sønnesøn, udførte 1294 paa en brutal
maade Jens Grands fængsling, laa iøvrigt tidlig i strid
med broderen Erik Mændved, indgik 1307 forbindelse
med landets fiender. Mod Eriks advarsel valgte
stormændene ham 1320 til konge, efterat han havde udstedt
en meget haard haandfæstning. Han begyndte med at
føre en ikke uheldig udenrigspolitik, men hans ødselhed
og troløshed stødte stormændene bort, og da K. efter
hertug Erik af Sønderjyllands død 1325 kom i strid
med de holstenske grever Johan og Gerhard, fandt disse
støtte i Danmark. K. maatte flygte, og Valdemar Eriksson
valgtes til konge 1326. Ved Johans hjælp vendte K. 1329
tilbage, men han maatte pantsætte saagodtsom hele riget
til greverne, især efterat han 1331 var blevet slaaet af
Gerhard paa Lohede. Sit sidste aar levede han paa
Lolland i største usselhed. Hans karakter synes blottet
for lyspunkter. Med Eufemia af Pommern havde han
sønnerne Erik, Otto og Valdemar (Atterdag) samt nogle
døtre. Begravet i Sorø.
rajustement ® m,
istandsættelse, udbedring.
rajuster ® gjøre istand, bøte,
udbedre; ordne, bringe i orden
(igjen); udjevne, udsone, bilægge,
se r. ordne dragten,
rak se pak.
rake (hø) se rage.
rake @ rive; udhaler,
svirebroder; (etlods)held(ning), fald; (fig.)
kraft, magt; rive; rage; kare (i);
gjennemstøve, ransage; bestryge;
rippe op i; have fald.
rakehell @ udhaler.
Räkel (D m, rækel, lang
lømmel; stor jagthund.
Räkelei (t) f, lømmelagtighed.
räkelhaft (î) lømmelagtig,
räkeln ® slænge sig ned, ligge
ugenert; være en lømmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
