Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronider ... - Ordbøgerne: R - rangsforskjel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1483 Kronstadt—Krudt
inken—ranunkel Ord, som ikke findes
Kronstadt, by og fæstning i Rusland, guv. St.
Petersburg, paa øen Kotlin i den Finske bugt; 59 525 indb.
(1897). K. er en sterk sjøfæstning og krigshavn for
østersjøflaaden, har smukke gader og pladse,
regjeringsbygning, gutte- og pigeskoler, marineingeniørskole,
styr-mandsskole, marinehospital, handelshavn (for 1000
far-tøier), sjøarsenal, marinedepot, skibsverfter, dokker, 19
fabriker, men efter aabningen af kanalen til St.
Petersburg kun liden handel. K. blev anlagt 1710 af Peter
den store. Nov. 1905 var K. skuepladsen for en blodig
militærrevolte. Til K. og St. Petersburg ankom i 1908
1850 skibe paa 1725 655 registertons. Til K. ankom
s. a. 78 norske skibe paa 80 389 registertons. — Norsk
konsulat, som bestyres af generalkonsulen i St. Petersburg.
Kronstadt (ung. Brasso), komitat i Ungarn, i det
sydøstlige Siebenbürgen, grænser i syd til Rumænien.
1499 km.2 med 119 014 indb. (1900). Hovedstaden K.,
36 646 indb. (1900), har raadhus, museumsbygning,
gammel Bartholomæuskirke og er Siebenbürgens mest
betydningsfulde handels- og industriby, har tre gymnasier,
tre realskoler, handelsakademi, petroleumsraffineri,
sukkerfabrik, papirfabrik, flere klædes- og læderfabriker,
cementfabrik og driver stor handel. K. (lat. Corona)
skal være anlagt 1211 af de tyske ordensriddere.
Kronvidne. For at faa bevis ved forbrydelser har
man tildels brugt at tilsige enkelte mistænkte straffrihed,
undertiden ogsaa belønning, mod at de skulde optræde
som vidner (k.) mod de andre. Bruges nu vistnok blot
i England.
Krop, se Struma.
Krossbu, turisthytte mellem Smørstabtinderne og
Fanaraaken ved fjeldveien over Sognefjeld og i ruten
mellem Utladalen i syd og Bøverdalen i nord.
Krossen (K. a. Oder), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Frankfurt, ved mundingen af Bober i Oder, 40 m. o. h.,
7445 indb. (1905). K. har
o^i tre evangeliske og en ka-
tolsk kirke, slot,
gymnasium, flere fagskoler,
driver klædes- og
metalvarefabrikation, frugt- og vinavl,
handel og skibsfart.
Krossved (viburnum
opulus), en busk af
kaprifoliumfamilien, med
3—5-lappede, næsten
haand-nervede blade og hvide
blomster i
halvskjerm-formede stande; de yderste
blomster er golde med store
kroner, medens de indre,
som har smaa,
klokke-dannede kroner, er
frugtbare. K. forekommer i vort
land som bestanddel af
løv-krat, dog kun i lavlandet
og nordover til Beieren.
Krote, norsk dialektord, betyder at pynte eller
ud-skjære med figurer, særlig dog at ridse kunstfærdige
ornamenter i sodlaget paa stuens tilrøgede bjelker, et
arbeide, som man overlod «krotekjærringer».
1484
Krosved (viburnum opulus).
K, maa søges under G,
Kroton, se G o trone.
Krotöschin, by i Preussen, regjeringsdistrikt Posen,
130 m. o. h.; 12 665 indb. (1905). K. har en evangelisk
og to katolske kirker, synagoge, gymnasium,
maskinfabrik, bryggeri, dampmøller og driver betydelig handel.
I nærheden ligger slottet K.
Kroupensky, Anatole (1851—), rus. diplomat.
Ud-gaaet fra en gammel bessarabisk adelsfamilie indtraadte
han, efter at have taget juridisk embedseksamen i Moskva,
1874 i udenrigsministeriet. Legationssekretær i Wien
1877—82, i London 1882—96, legationsraad i Rom 1896
—1905, da han blev udnævnt til overordentlig udsending
og befuldmægtiget minister i Kra., hvor han tiltraadte
22 dec. s. a. 1910 Ruslands første delegerede ved
forhandlingerne i Kra. om en retslig ordning af forholdene
paa Spitsbergen.
Kruchow, n. adelsslegt, der formenes at stamme fra
Pommern. Siegten, der optræder ved 1400 aarstallet,
uddøde paa mandsiden 1601 med Jørgen K. til Tjerne;
af andre af slegtens faatallige medlemmer kan nævnes:
Hans K., norsk ridder og rigsraad ca. 1450, hans søn
Hans K. til Krogen (se Kroken), ridder og lensmand
paa Bergenhus ca. 1500, og dennes søn, Norges rigsraad,
Hans K. til Krogen, lensmand paa Vardøhus. [Litt.:
«Danmarks adels aarbog» (1900).]
Krucifi’ks kaldes en fremstilling af Kristus fæstet paa
korset, især en plastisk fremstilling deraf i træ, metal,
sten. Først i det 5 aarh. optræder
korsfæstelsesfremstillinger, men
bliver i middelalderen overmaade alm.
og maatte findes paa ethvert alter,
hvor messe læstes. Paa de ældste k.
bar Kristus lang, fodsid klædning,
fremstilledes staaende paa fodbrettet
(suppedaneum) med fødderne
sidestillet, havde gjerne krone paa
hovedet som den seirende konge. Senere
blev klædningen kortere; man be
gynder at fremstille Kristus lidende,
hovedet bærer tornekrone og
sænkes ned mod skulderen, fødderne er
korslagt og naglet til korset, ofte
uden fodbret. Denne gotiske, gjerne
sterkt realistiske fremstilling staar i forbindelse med
Frans af Assisis stigmatisation (s. d.). K. har ofte to
sidefigurer, gjerne Maria og Johannes ved korsets fod,
sjeldnere de to korsfæstede røvere. K. hører til de
kunsthistorisk mest interessante og betydningsfulde motiver.
Krudt er enten en mekanisk blanding af et
sur-stofrigt stof (salpeter) med to eller flere andre
brændbare stoffe, deriblandt kul (salpeter-k.), eller en kemisk
forbindelse mellem salpetersyre og et kulstofrigt stof
(organiske salpetersyreestere, d. e. røgsvagt k.). K. tjener
hovedsagelig til at drive projektilet ud af skydevaaben,
men har ogsaa anden anvendelse (se nedenfor). Fælles
for alle k.-sorter er, at de indeholder det for
forbrændingen (eksplosionen) nødvendige surstof, saa denne kan
foregaa i lukket rum uden lufttilgang (skydevaabenets
laderum). K. maa have noget forskjellig sammensætning
og forskjellig dimensionering alt efter det skydevaaben,
hvori det skal anvendes. Jo større vaaben, des større
m
Krucifiks.
ranken ® ranke (slynge) sig;
skyde ranker.
Rankengewächs ® n,
slyngplante.
ränkesüchtig, -voll (t)
rænkefuld.
rankhed — ® Rankheit f
-@ crankness - ® jalousie f.
rankig ® fuld af ranker,
ran kis h (e) noget (st)ram.
rankle © vokse høiere, trives,
vinde styrke; æde om sig; nage.
rankness (e) yppighed,
vekster-lighed,(altfor) frodig vekst; overmaal;
overdrivelse ; harskhed, ramhed,
ranny @ spidsmus,
ran plan plan ®
bummelum-melum !
ransack @ ransage,
gjennem-søge; plyndre.
ransage se undersøge, prøve,
ransel — (t) Ranzen m,
Felleisen n - (e) knapsack — ® sac;
(haandverkers) havresac m.
ransom © frigivelse, løsladelse;
løsepenge; løskjøbe, udløse.
ran s O m er @ løskjøber, udløser,
ranson se ration,
rant @ skraale, skvaldre ; (bruge)
ordstas, skraal.
ranter @ skraaler,
floskelmagerran tin g @ opstyltet,
sprikende-rantipole, -poll (e) viltring,
vildbasse, vildkat (vild jentunge).
rantoon (e) (øvelses)plads, bane
(for velociped).
ranty @ vild, vilter, støiende.
ranunkel (bot.) - ® Ranunkel.
Butterblume f — (e) ranunculus,
crowfoot — ® renoncule f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>