Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse ... - Ordbøgerne: R - rapine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1492 1482
rapper—rapprochement
eller større skjolde og paa taaspidserne til spidse,
krumme klør; med undtagelse af de kompakteste dele
fældes hornklædningen med visse mellemrum, enten
i mindre dele eller som en sammenhængende ham
(slanger og visse øgler). Læderhuden er ligeledes tyk
og lader sig ofte garve til læder; den indeholder hyppig
forbeninger, som kan danne tynde plader inde i
skjæl-lene (f. eks. staalormen, fig. A, II) eller større plader;
af saadanne hudben (belægben) er en stor del af den
benkapsel, som omgiver skildpaddernes legeme, bygget.
Hudkjertler er yderst sparsomt udviklet, og der kan
endnu ikke tales om nogen varmeregulering (k. er
«kold-blodede> eller rettere vekselvarme dyr). Akseskelettet
bestaar hos de voksne k. omtrent udelukkende af ben;
dog bibeholdes hos batteria og gekkoer (s. d.) chorda
som en sammenhængende streng; de øvrige har vel
udviklede hvirvler, forbundet ved led. Deres antal er
overordentlig vekslende, hos visse slanger findes over 400
hvirvler. Hvor lemmer er tilstede, falder hvirvelsøilen
i forskjellige afsnit: halshvirvler, som mangler eller har
korte ribben, brysthvirvler med lange ribben, som foran
forbinder sig med et brystben, lændehvirvler (gjerne
uden ribben), bækkenhvirvler (som regel to), som indgaar
i bækkenets dannelse, samt et vekslende antal
halehvirvler, som mangler ribben. De to forreste halshvirvler
er (som hos fugle og pattedyr) omdannet, udviklet som
ring- og taphvirvel; tappen (første halsh vir vels legeme)
er dog endnu ikke sammensmeltet med anden halsh virvel,
men danner et eget stykke. Nakkeledknuden, hvori
hovedets nikkebevægelser foregaar, er som hos fuglene
uparret. Hovedskallen minder meget om fuglenes og
besidder et bevægelig kvadratben ; kjævepartiets ben er hos
ogler og i særlig grad hos slanger bevægelig forbundet med
hverandre, saaledes at munden kan aabnes sterkt (fig. B, C).
Lemmerne er forholdsvis svage, og halen spiller endnu
en betydelig rolle ved bevægelserne; hos mange mangler
de; tærnes antal er fra 3—5; fodroden (paa baglemmerne)
falder som hos fuglene i et øvre og nedre parti, forbundet
ved et meget bevægeligt led (se planche Fugle, anatomi,
bd. III, sp. 696). Hjernen er temmelig liden (fig. D). En
særlig udvikling viser parietalorganet, som hos mange
øgler ligger frem under huden som et rudimentært øie
(fig. D, E). 0 in ene har øienlaag, hvoraf det nedre,
som hos padderne kan skydes op foran øiet og hos
endel k. (gekkoer og slanger) endog er fastvokset til øvre
øienlaag og gjennemsigtigt, saaledes at øinene
tilsyneladende ikke kan tillukkes. Trommehinden ligger
svagt indsænket under hudens niveau, beskyttet af en
lav hudfold (ydre øre). Tænderne har med undtagelse
af giftslangernes gifttænder en simpel, ensartet bygning
og nydannes gjennem hele livet; mangler hos skildpadder.
Som aandedrætsredskab fungerer alene lungerne, som
inden k.s klasse viser en stigende udvikling fra simple
sække med indre udelt hulrum hos mange øgler og
slanger til vel udviklede lunger med sterkt forgrenet
rørsystem hos skildpadder o. a. Hos slanger er venstre
lunge rudimentær eller helt manglende. Svarende til den
udviklede lungeaanding findes en begyndende deling af
hjertet i to halvdele; forkamrene er fuldkommen skilt,
og i hjertekammeret findes en mere eller mindre
fremtrædende skillevæg (fig F), som hos krokodillerne endog er
Krybefisk—KryddernelHktræet
Ord, som ikke tindes under K, maa søges under C.
hel (fig. G); dog er heller ikke her det store og det lille
kredsløb fuldkommen skilt fra hverandre, og kun hovedet
faar omtrent rent arterielt blod. De fleste k. lægger eg, i
hvilke udviklingen er længer fremskredet end i fuglenes og
endog kan være afsluttet, saaledes at der «fødes
levende-unger»; dette er særlig almindelig i koldere egne, de
fleste af vore k. er levendefødende. Eggene er store og
i det hele bygget som fuglenes. — K. er talrigst i de
varme dele af jorden og mangler i de kolde zoner; de
lever fornemmelig af rov. — K. indtager en meget
interessant plads i dyrerigets udviklingshistorie. De var de
ældste hvirveldyr paa landjorden, hvis ubestridte herrer
de gjennem lange jordperioder var, og udfoldede i denne
tid en mangfoldighed af meget forskjellige, ofte
kjæmpe-mæssige former, som efterhaanden uddøde; endel havde
evnen til at flyve (fig. H\ andre levede i vandet som
vor tids hvaler (fig. J). De ældste levninger af k.
kjen-des fra permformationen; fra kridttiden og udover aftog
denne dyreklasse sterkt i betydning, medens fuglene og
pattedyrene gik frem. De nulevende k. falder i fire
ordener: øgler, slanger, krokodiller og skildpadder (s.d.).
Krybefisk el. klatreahbor (anabas scandeus) hører
til familien labyrintgjellede fiske og er en abborlignende
ostindisk ferskvandsfisk, merkelig ved, at den ovenfor
de smaa gjeller har et særligt bladet og kruset
luft-aandedrætsorgan, der sætter den istand til at leve
udenfor vandet. Ved udtørring graver den sig ned i dyndet
eller kryber over land til andre vande. Efter ældre
beretninger skal den endog kunne krybe op i trær.
Krybende (bot.) kaldes en stængel, som ligger
vandret udstrakt paa jorden og er rodslaaende.
Krybskytte kaldes den, der udøver ulovlig jagt paa
anden mands grund.
Krydderier, fællesbetegnelse for saadanne planter el.
plantedele, som tilsættes levnetsmidler for at give dem
en kraftigere og mere pikant smag ved k.s indhold af
æterisk olje, aromatiske eller skarpe stoffe. Eks.: pepper,
cubeber, paprika, nelliker, kardemome, muskat, dill,
karve, timian, vanilje, kanel, se de specielle artikler.
Krydderiøerne, se Molukkerne.
KryddernelHk, se KryddernelHktræet.
KrydderneHiktræet (eugenia caryrophyllata) er et
middelshøit træ af myrtefamilien med altidgrønne, blanke
og faste blade og rige samlinger af blomster i
grenspidserne. Blomsterne har en lang frugtknude, som optil
bærer fire smaa bægerblade, der ligesom frugtknuden er
smukt røde; indenfor bægerbladene
sidder de hvide kronblade, som er
hvælvet halvkugleformig over
støvdragerne, men som skydes af ved
blomstens aabning. Blomsterne
høstes paa knopstadiet, og det er
disse, som i tørret tilstand bruges
som krydderi under navnet
kryddernelliker. De indeholder
nemlig i de yderste lag indtil 25
pet. æterisk olje, den saakaldte
n e 11 i k o 1 j e. K. hører opr. hjemme
paa Molukkerne og Filippinerne,
men dyrkes nu fornemmelig paa østafrikanske øer
(Sansibar, Pemba og Reunion), dog ogsaa paa Malakka, i
Kryddernellik.
stübchen) han er forstyrret i
hovedet.
rapper (e) banker; dørhammer;
(dagligtale) spiritist.
rappointement ® m,
forsoning.
rappointis ® m, smaa jern-,
messingvarer (spiker o. 1.).
rapport — (t) Rapport, Bericht
m, Meldung f — (e) report; (put
in) communication (with); (be in)
touch (with) — (f) rapport ; (dresser
un) procês-verbal m.
rapport ® m, udbytte;
indtægt; fortjælling, meddelelse;
angivelse ; (ind)beretning, rapport ;
referat; betænkning; forbindelse,
forhold, overensstemmelse, lighed,
sammenhæng. SOUS aucun r.
i ingen henseende, maison de
r. leiegaard, kaserne. r.S pi,
opstød.
rapporter ® føre, bringe
tilbage, hjem; høste, vinde;
indbringe; fortælle, bringe videre,
rapportere ; melde ; anføre, referere;
indberette; henføre til; ophæve;
(jagtudtr.) apportere. SC r. à
svare til; stemme med; referere
sig til. S*en r. à henholde sig
til; beraabe sig paa.
rapportere — (t) rapportieren,
melden — report — (f) rapporter.
rapporteur ® m, angiver,
sladrer; ordfører; referent,
rapprendre ® lære om igjen,
rapprochement ® m,
(til)-nærmelse; sammenligning, - stilling;
forlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
