Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse ... - Ordbøgerne: R - rapine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1489
Kruse—Krybdyr
1490
Ord, som ikke findes under K, ma
løges under C.
rapine—rappeln
nomiske vanskeligheder, men ved sin store energi
og dygtighed overvandt han dem alle. Han lagde sig
særlig efter fabrikation af store digelstaalblokke og
leverede aar efter aar stadig større blokke, f. eks. 1873 en
. blok paa 52 500 kg. og i senere aar en paa 85 000 kg.
Disse blokke brugtes særlig til fabrikation af kanoner,
og samtidig indførte K. mange forbedringer og nye
konstruktioner af disse. 1867 indførtes det prismatiske krudt
og ringede kanonrør. Efter A. K.s død gik firmaet over
til hans søn Friedrich Alfred K. (1854—1902),
medlem af rigsdagen og af statsraadet, og omdannedes endelig
1903 til et aktieselskab. 1889 forfærdigedes K.s
horisontale kilemekanisme til hurtigskydende kanoner, og røgfrit
krudt indførtes. 1890—92 sattes panserpladefabrikationen
i gang. Samtidig med at fabriken udvidedes, opstilledes
større og større damphammere, og nye staalverker og
firmaer optoges, saaledes 1886 staalverket F. Asthöwer
& CO. i Annen, og 1892—93 kjøbtes Grusonwerk i
Magdeburg. 1896 overtoges driften af skibs- og
maskinbyggeriaktieselskabet «Germania» i Kiel. Samtidig med
udvidelsen voksede arbeiderantallet sterkt, hvorfor der
byggedes arbeiderkolonier og en invalid- og
pensionistkoloni, samt oprettedes skoler og konsumanstalter. —
K.s kanoner er verdenskjendte, og han har leveret
saa-danne til de fleste stater. Tidligere har K. leveret meget
artillerimateriel til Norge, i de senere aar mindre, idet
han nu har faaet flere konkurrenter, der tildels har
overfløiet ham i konstruktiv henseende, og hvad
prisbillighed angaar. K. leverer ogsaa andre større arbeider,
hvortil der bruges store blokke af digelstaal, f. eks. svære
krumaksler, jernbane- og skibsmateriel. For at være
uafhængig af markedet skaffede K, sig kul- og
malm-miner, de sidste særlig i Spanien. Foruden staalverket
i Essen omfatter firmaet Friedrich K. staalverket i Annen,
Grusonwerk ved Magdeburg, Johanneshütte i Duisburg,
Hermannshütte ved Neuw^ied, Mühlhofener Hütte ved
Engers, Sayner Hütte, hytten ved Rheinhausen samt en
mængde jernmalmgruber, kulminer, stenbrud, 1er- og
sandgrave og et rederi i Rotterdam o. s. v. Af
skyde-pladse har firmaet en mindre i Essen og to store,
Meppen og Tangerhütte. I det hele kan man antage, at K.
nu beskjæftiger ca. 65 000 mand.
Kruse, Enevold (1554—1620), d. adelsmand,
statholder i Norge, var rentemester fra 1582 til 1608, da han
fik sæde i rigsraadet og kaldtes til statholder i Norge,
hvor han fik overbefalingen under krigen 1611—13.
Foruden med Akershus var K. forlenet (fra 1610) med Tune
ogAabygge skibreder; fratraadte statholderstillingen 1618
og reiste tilbage til Danmark som lensherre til
Trane-kjær. Han har skjænket 1000 rdl. til Fredrikstad skole.
Kruse, Lars Andersen (1828—94), d. fisker, f. paa
Skagen, ved hvis farlige kyst han fra sin tidlige ungdom
tog ivrig del i redningsarbeidet. Med overordentlig
dristighed og dødsforagt reddede han talrige menneskeliv og
modtog mange belønninger og udmerkelsestegn.
Drachmann har sat ham et smukt minde ved sin bog <L. K.».
Kruse, Ulrik Christian (1666—1727), n. officer, f. i
Jylland fik 1699 dragonkompani i Norge, hvor han 1710
blev oberst og regimentchef. Da Karl XII 1716 faldt ind
i Høland, var K. chef for grænsebevogtningen deromkring.
Med kun 200 dragoner overfaldt han 9 mars om morgenen
den tredobbelt overlegne fiende. Det dristige overfald blev
afslaaet, og den tapre K. faldt haardt saaret i fiendens
hænder. Karl XII viste ham megen opmerksomhed, og
Fredrik IV udnævnte ham til brigadér. Ved krigsret
blev han rigtignok ilagt en bod for uforsigtig anordning
af bevogtningen, men kongen eftergav boden og udnævnte
ham til generalmajor 1717. Fik 1720 sammen med tre
andre generalmajorer inspektionen over den norske
militæretat og blev 1722 kommandant i Fredrikstad.
Kruse, Vibeke (d. 1648), Kristian IV’s frille, tjente
oprindelig hos Kirstine Munk, hvis moder Ellen Marsvin
bragte et forhold i stand mellem hende og kongen. Hun
fødte ham sønnen U. K. Gyldenløve (s. d.) og en datter.
Krusemynte, se Mynte.
Krusenstern, Adam Johann von (1770—1846),
rus. sjøofficer, blev af keiser Alexander I sendt paa en
ekspedition til nordvestkysten af Amerika og Japan,
bl. a. for at knytte handelsforbindelser med dette sidste
land. Reisen, som varede fra 1803—06, havde meget
store videnskabelige resultater, som K. har offentliggjort
i flere verker. Døde som generaladmiral.
Krusetistel (carduus), temmelig høie kurvblomstrede
planter med vingekantet stængel, der ligesom de finnede
blade er tornede. C. crispus har gjerne flere oprette
røde kurve med tornet kurvdække; den er i vort land
en meget almindelig ugræsplante og den eneste af denne
siegt, som er vildtvoksende her.
Krusevac [-vats], by i Serbien, 4 km. s. f. Morava,
174 m. o. h.; 6266 indb. (1896). K. har gymnasium og
ruiner af et slot, hvori de gamle konger residerede.
Kruskaal kaldes visse former af grønkaal med meget
sterkt krusede blade, de benyttes delvis til dekoration.
Kru^stiske kaldes alle musikinstrumenter, som anslaaes
af et tonegivende legeme (stikker, pinder, plekter, hammer),
som tromme, triangel, bækken, cither, mandolin. Ogsaa
piano, men ikke orgel og harmonium.
Krutvand, 9.7 km.^, nær grænsen mod Sverige, flyder
gjennem Krutaaga ud i den søndre ende af Røsvandet,
Hatfjelldalen herred. Nordlands amt. Paa nordsiden af
vandet ligger en fjeldstue. Mellem K. og Røsvand er det
1403 m. høie Krutfjeld med betydelige snefonner.
Krybbebîder kaldes en hest, som lider af den uvane,
at den, samtidig med at den med fortænderne bider el.
«sætter» i krybben, sluger og svelger luft. Sluger hesten
luft uden at bide eller sætte i krybben, kaldes den
vind-sluger. Krybbebiden henregnes til de saakaldte «skjulte
feil», for hvilke sælgeren er kjøberen ansvarlig.
Krybdyr (reptilia), klasse af hvirveldyr, omfatter
talrige meget vekslende former, som dels lever i vandet,
dels paa landjorden og danner en parallelgruppe til
padderne, fra hvilke de dog skarpt skiller sig ved at
besidde alle de amniote hvirveldyrs karakterer (amnion
og allantois samt urnyre, som i slutten af fosterlivet
erstattes af en blivende nyre), og videre derved, at de
aldrig, selv under fosterlivet, viser antydning til
udvikling af gjeller, ligesom ogsaa hudens og skelettets
bygning betegner dem som egte landdyr. Inden
am-nioterne slutter de sig nærmest til fuglene, med hvilke
de endog af mange slaaes sammen til en fælles gruppe
(sauropsida). Huden har et vel udviklet hornlag, som
er fortykket til skjæl (se planche Krybdyr, fig. A)
rapine © & ® f, rov, røveri,
plyndring.
rapiner ® røve, stjæle, rapse,
rapointir ® (til)spidse igjen,
sætte ny spids paa.
rappareiller, rapparier (?)
skaffe magen til, komplettere,
rappe se skynde,
rappe (en mur) — ® berappen
— @ plaster roughly, render,
roughcast — (f) crépir.
rappe: r. til — (î) hauen,
schlagen — (e) rap, slap — ®
donner un coup de fouet à.
Rappe (î) m, kulsort hest, svart,
auf Schusters R.n reiten
bruge apostlenes heste.
Rappel ® m, raptus, ri.
rappel ® m, samling(ssignal).
appel ; tilbagekaldelse,
hjemkaldelse; fremkaldelse (paa scenen);
ophævelse, afskaffelse (af lov);
efterbetaling. r. à Tordre kalden til
orden. r. à la question tilhold
om at holde sig til sagen. r. de
lumière fordeling af lys.
Rappell ® m,
tilbagekaldelse(s-signal).
rappeler (f) kalde flere gange
paa; kalde tilbage, hjem, bort;
fremkalde (paa scenen); gjenkalde
(i erindringen), minde om ; fordele
(lys), se r. (qc) (kunne) huske,
mindes.
Rappelkopf (t) m, forrykt
person: skrue.
rappelig (t) skrullet,
rappeln ® klapre, rasle, es
rappelt bei ihm (im Ober-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
