Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvinkvennium ... - Ordbøgerne: R - réconforter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1565 Kvinkvennium—Kvitingsø
Ord, som ikke findes under K, maa søges ur
Kvinkvennium (lat.), en femaarsperiode.
Kvinnherred (det gamle Kvenna herred), herred i
Søndre Bergenhus amt omkring den ytre del af
Hardangerfjorden, 781.91 km.^ med 4940 indb.; 6.44 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. prestegjeld med K.,
Hatle-stranden, Husnes, Ænes og Ølve sogne, er et fjorddistrikt
paa begge sider af den ytre Hardangerfjord, der her
benævnes Husnes- og Kvinnherredfjorden. Paa østsiden
af fjorden skjærer den trange og vilde Maurangerfjord ind
i den fjeldmasse, som bærer Folgefonnen, og som med
omtrent en halvpart ligger inden dette herred. Fjeldene
naar i Melderskin ret op for K. kirke 1528 m. og i
Folgefonnen 1634 m. Af arealet opgives 20.8 km.^ at være
aker og eng, 118 km.^ er skog og resten er udmark,
snaufjeld, ferskvand, is og sne. Den vigtigste næringsvei
er fædrift; to meierier. Der er udmerkede fjeldbeiter.
Frugtavl og havebrug spiller ogsaa en betydelig rolle.
Der fiskes adskillig brisling. I 1907 var udbyttet af
fiskerierne 28 060 kr., deraf falder 20 900 kr. paa
brisling-fisket. Inden herredet er flere industrielle bedrifter
(smørfabrik, uldvarefabrik, flere hermetikfabriker,
sag-og møllebrug m. m.). I Ølve er der svovlkisforekomster.
Ved Dalmyr grube (Ølve) oprettedes der i det 17 aarh.
et jernverk, der benævntes Lilledals jernverk, senere
Kristiansgaves kobberverk. Verket nedlagdes i 1864.
I 1884 overtoges verket af Lysaker kemiske fabriker,
der for tiden driver det. Der er flere klæberstens- og
hellebrud. En del baad- og jagtebyggeri. Udbyttet af
turisttrafiken og indtægter ved landliggere spiller en ikke
ringe rolle for distriktet. Inden herredet ligger det store
Rosendal stamgods (s. d.), der med leilændingsgodset
har en skyld paa 901 skyldmark. K. sparebank, oprettet
1858. Antagen formue 1908 3193400 kr., antagen
indtægt 607 260 kr. Mange oldfund. Herredet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Bergen og Stavanger.
Kvinoa (chenopodium quinoa), en meterhøi en-aarig
urt, som i Chile og Peru dyrkes meget paa grund af
sine smaa stivelsesrige frugter, der udvikles i mængde
paa plantens mange grene. Frugterne koges til grød, og
ogsaa bladene anvendes til menneskeføde.
Kvint, dansk handelsvegt = ^/loo pund = 5 gram.
Kvint er det femte trin i den diatoniske tonerække
og betyder ligeledes et interval paa fem toner. Den kan
være ren (c—g, ogsaa kaldt dominanten), forstørret
(c—gis) og formindsket (c—ges). Ogsaa fiolinens
E-streng kaldes k.
Kvintcirkel, se Kvartcirkel.
Kvintesse’ns (lat.), «det femte element», som efter
Aristoteles’ hypotese maatte tænkes ved siden af de fire
kjendte: ild, jord, luft og vand til forklaring af
naturfænomenerne. Overført er k. det væsentlige ved en sag.
Kvintent er kun forsaavidt forskjellig fra kvartet, som
den omfatter fem stemmer og eksekutører.
Kvintïn, ældre vegtenhed lod = ^/i28 pund ; i
Norge som handelsvegt = 3.8915 gram, som guld- og
sølvvegt — 3.6562 gram.
Kvintöl, se Kvar toi.
Kvirinalet kaldes et palads paa Kvirinalhøien i Rom,
opført 1574, længe pavernes sommerbolig, siden 1870
kongens residens. K. bestaar af fire sammenbyggede
fløie omkring en rektangulær gaard, hvortil der slutter
1566
réconforter—reconvention
sig en lang sidebygning; foran K. staar en obelisk og de
to kolossalstatuer af de hestebetvingende dioskurer,
udført i marmor under den romerske keisertid efter græske
originaler i bronce; efter dem kaldtes pladsen foran K.
tidligere Monte cavallo; den har en prægtig udsigt over Rom.
Kvistrum bro i Bohuslän, nær den norske grænse,
kjendt fra en ublodig træfning under felttoget 1788, da
en norsk hærafdeling under Karl af Hessen seirede over
en svensk styrke under general Hjerta.
Kviteggen, vakkert formet, 1715 m. høit fjeld, paa
Søndmør, syd for Norangsdalen paa grænsen mellem
Sunnelven og Hjørundfjord herreder.
Kviteseid, herred i Telemarken, Bratsberg amt,
712.08 km.^ med 3085 indb.; 4.93 pr. km.^ Herredet,
der svarer til K. prestegjeld med K., Brunkeberg og
Vraadal sogne, er et indlandsherred i Telemarkens
centrale del omkring de store vande Flaavand, Kviteseidvand
(s. d.), Vraavand, Bandak og Nisservand. Med den rige
afveksling mellem vand, vasdrag, fjelde og dyrkede
partier er dette distrikt et af Telemarkens vakreste,
tidlig optaget af turister. Gjennem distriktet gaar den
kjendte kanalrute: Skien—Bandak. Brakefjeld ret øst
for K.-vandet naar en høide paa 1080 m. Af arealet
opgives 15.2 km.^ at være aker og eng, 234 km.^ skog
(naaleskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og vand;
ferskvand ialt 86 km.^ Den vigtigste næringsvei er
fædrift og skogbrug. Der er flere kobberforekomster, hvoraf
dog for tiden ingen er i drift. Udbyttet af turisttrafiken
er af ikke uvæsentlig betydning. Vandene er fiskerige,
og der er gode multemyrer. Telemarkens
rensdyraktieselskab har sit sæde i K. I herredets høiereliggende, nu
ubeboede dalfører vises flere steder spor efter ældre
bebyggelse. Mange oldtidslevninger. K. sparebank,
oprettet 1851. Antagen formue 1909 5 321000 kr., indtægt
554 000 kr. Herredet staar i hovedveisforbindelse med
Skien og Notodden i øst, med Kragerø i syd og med
Odda og Røldal over Haukeli i vest.
Kviteseidvand, 13.6 km.^ stort vand i Kviteseid herred,
Telemarken. K., der er et af Telemarkens vakreste vande,
ligger 72 m. over havet og flyder gjennem Lundeelven
(Bandak—Norsjøkanalen) til Norsjø. K. har en største
dybde af 211 m. Det befares af dampskibe i ruten
Skien—Dalen.
Kvitholmen, kystfyr af første orden paa en liden
holme i den østlige del af Hustadviken, straks vest for
Kristiansund, Rødt, hvidt og grønt lys af lysstyrker
5000, 20 000 og 2500 normallys. Det hvide lys har en
lysvidde paa 16 kvartmil. Hvidt stentaarn. Bygget 1842,
forandret 1906.
Kvithøvd, turisthytte (hotel) paa toppen af fjeldet af
samme navn (1022 m.) i grænsen mellem Østre og Vestre
Slidre, Valdres. Over K. fører en gammel kjørevei.
Glimrende udsigt.
Kvitingskjølen, 2063 m. høit fjeld i den nordøstlige
del af Jotunheimen, syd for Vaagevand, Lom herred,
Kristians amt.
Kvitingsø, 2.12 km.^ stor ø i mundingen af
Bokn-fjorden, nordvest for Stavanger. Paa øen, der er lav og
træbar, bor der 418 mennesker, mest fiskere og sjøfolk.
Øen er omgivet af en krans af større og mindre øer og
holmer. Paa øens østkyst er et kapel og paa sydkysten
réconforter ® styrke; trøste,
husvale.
reconnaissable (f) (let)
gjen-kjendelig.
reconnaissance @
rekognoscering.
reconnaissance (f) f,
gjen-kjendelse; (an)erb jan deise ;
indrømmelse, tilstaaelse ; undersøgelse ;
rekognoscering ; taknemmelighed.
reconnaissant (f)
taknemmelig, erkjendtlig.
reconnaître (f) kjende igjen;
(an)erkjende; indse; indrømme,
tilstaa; vedkjende sig; undersøge;
rekognoscere ; være taknemmelig
for, paaskjønne; belønne, se r.
ogs. finde sig til rette, orientere,
summe sig; gaa i sig selv.
reconnoitre (é) rekognoscere;
rekognoscering.
reconquérir (f) erobre tilbage,
reconsider @ tage under
fornyet overveielse.
reconsideration (e) fornyet
overveielse.
reconsolider (f) befæste paa
nyt.
reconstituer ® gjenoprette.
reconstitution ® f, gjenop
rettelse.
reconstruct©, reconstruire
(î) ombygge, rekonstruere, omdanne;
nybygge, gjenopføre; nydanne,
reconter (D fortælle om igjen,
reconvenant (f) m, modklager,
reconvenir (f) indgive
modklage.
reconvention (f) f, modklage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
