- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1569-1570

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer ... - Ordbøgerne: R - recours ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1569

Kvægracer

1570

Ord, som ikke findes under K, maa i

recours—récréatif

(bos taurus hrachyceros), bl. a. Schweiz’ ensfarvede kvæg
(schv^yzer-kvæget). Noget senere, men endnu i
pæle-bygningstiden (senere stenalder), dukker her op en
racegruppe af større dyr med større horn, hvilken gruppe
Rütimeyer anser for efterkommere efter den tæmmede
urokse (bos primigenius); af nutidens k. regner
Rütimeyer det graa steppekvæg og marskkvæget til denne
gruppe. Tidlig finder man saa en kollet racegruppe
(bos taurus aceratos)^ nu væsentlig indskrænket til
Nord-Europa. Endelig skiller Rütimeyer ud den storpandede
gruppe (bos taurus frontosus), hvoraf fossile rester især
er paavist i Sverige og England, de mangler i
Syd-og Mellemeuropa. Af nulevende racer regnes kun det
schweiziske flekkvæg herhen. Mod dette
Rüti-meyers system er der reist indvendinger; særlig anser
enkelte den korthornede gruppe som et udviklingsstadium
af primigeniustypen (Nehring o. a.) eller en anden først i
Syd-Europa opstaaet langhornet race (Duerst): kvæget
var, da det blev tæmmet, langhornet, og af denne form
har de andre udviklet sig. Den storpandede gruppe maa
man ihvertfald anse som en videre udvikling af
primigeniustypen. — Racer. England har siden sidste halvdel
af det 18 aarh. udviklet en række verdenskjendte racer,
særlig skikket for fedning. Korthorn (shorthorn),
grundlagt af brødrene Robert og Charles Colling i sidste
fjerdedel af det 18 aarh., nu udbredt over det meste
af den civiliserede verden. Verdens mest anseede
fedekvæg, rødt, rødflekket, rødskimlet eller næsten hvidt.
En afdeling af racen er udviklet som svært, udmerket
melkekvæg (milking eller dairy shorthorn).
Hereford-kvæget, i grevskabet af samme navn, skriver sig ogsaa
fra slutten af det 18 aarh. Fremragende kjødkvæg,
adskillig anvendt især i Amerika og Australien, mindre i
Europa ; det er mørkerødt af farve med hvide aftegninger.
Langhornkvæget med lange horn, udviklet til ganske
høi grad af fedeevne af Rob. Rakewell i sidste halvdel
af det 18 aarh. Nu har det kun ganske liden udbredelse,
det er fortrængt af andre racer. Det kollede røde
kvæg (red polled) i Norfolk og Suffolk, nærmest en
mellemform mellem fede- og melkekvæg. Devon- og
sussex-kvæget i Syd-England i grevskaberne af samme
navne samt i Somerset, Dorset og Cornwall ligaer
hinanden meget, de er helt røde, noget mindre end ovenfor
nævnte, fremragende fedekvæg. I Wales findes flere,
mindre høit kultiverede, oftest sorte racer, nærmest
mellemformer mellem fede- og melkekvæg. I forskjellige
parker holdes der i halvvild tilstand saakaldt vildt
hvidt kvæg (wild white cattle), dels hornet, dels kollet,
f. eks. i Chillingham park i Northumberland og i Cadzow
forest nær Glasgow; det ansees for efterkommere efter
uroksen (dog tvilsomt). I Skotland findes en af
verdens mest fremragende kjød-k., det kollede, sorte
aberdeen an gu s-k væg, udviklet i Aberdeenshire.
Galloway kvæget ligner det, men er mindre kultiveret,
grovere; opstaaet i Syd-Skotland. Ayrsh i re-kvæget
i Syd- og Sydvest-Skotland, rigets mest udviklede
melkekvæg; det er rødflekket, ofte næsten hvidt med kun
lidet rødt og har fundet betydelig udbredelse i Sverige
og Finland, ligesom man i vort land, især i
1850—80-aarene, drev ikke lidet renavl og krydsning med racen.
Det smukke skotske høilandskvæg (Scotch Highland

recours (f) m, recourse (e)

tilflugt; (jur.) appel, rekurs, regres,
r. en grâce (f) ansøgning om
be-naadning. en dernier r. (f) i
sidste instans.

recouvrable (f) inddrivelig,
erholdelig.

recouvrage ® m,
overtrækning.

recouvrement ® m, gjen-

breed) er lidet kultiveret, robust, langhornet og -haaret
og holdes ofte som et slags parkkvæg; rødgraat af farve.
I Irland er den mest udbredte race det hyppigst sorte,
lille ker ry-kvæg. Ikke liden udbredelse i selve
England har kanal-kvæget: jersey- og
guernseykvæget fra øerne af samme navn udenfor Normandies
kyst. Mest bekjendt er førstnævnte race, især ved
melkens høie fedtindhold (ca. 5 pet.); lys graagult til graabrunt
af farve, guernsey-kvæget er lys rødflekket. Jersey-kvæget
har fundet megen anvendelse i flere andre lande i Europa
samt ikke mindst i Amerika. Alderney-kvæget paa
kanaløen af samme navn er nu erstattet af jersey-kvæg.
Frankrige. 1 den nordlige tredjedel høit udviklet,
tildels svært melkekvæg: længst i øst, det flamske
kvæg, mørkerødt ; det normanniske kvæg i
Nor-mandiet, stort, rødflekket, ofte med mørke striber
(«brandet») i det røde; man har skillet mellem variété
cotentine i vest af mere melketype og variété auger onne
i øst af mere fedetype, hvilken deling dog nu neppe kan
gjennemføres. I Bretagne findes det mindre,
sort-flekkede br et a gn e-k væg, De sydlige to tredjedele af
landet har tættere, mere kjødfuldt kvæg. Mest kjendt
er charolais-kvæget syd og sydvest for Paris mod
Loire, fortrinligt fedekvæg, gulhvidt af farve.
Limousiner-kvæget mellem Bordeaux og Orleans, vel
udviklet, omtrent samme farve. Auvergne-kvæget
omkring fjeldkjeden af samme navn, rødbrunt. I
fjeldegnene i sydvest og sydøst findes racer af fjeldkvægets
type, gule, graa til graabrune. Belgien. 1 nord og
vest limburger- og furne s-a m b a c h-k v æ g e t,
sort-flekket, staar nær det hollandske. I syd rødt, flamsk
kvæg. I de senere aar søges mere og mere udviklet en
blaagraa-flekket type: race bleue eller race tirlemont.
Holland har i aarhundreder været bekjendt for sit
svære, rigtydende melkekvæg, det hollandske kvæg,
sortflekket af farve. Ganske samme type har man i
Tysklands nordvestlige marskland, det ostfriesiske
kvæg. I Oldenburg og Hannover forskjellige nærstaaende
racer: Wesermarsk-kvæget og jeverlander-kvæget,
begge sortflekkede. I Holstein har man et mere
kjødfuldt marskkvæg, tildels meget paavirket af korthorn;
farven væsentlig rødflekket, undertiden næsten hvid.
Ei der sted t-k væge t mest gjennemkrydset med
korthorn, nord for Eideren. Den mest udviklede
melke-kvægrace er brei tenburger-kvæget, syd for elven
Stöhr, et vakkert rødflekket kvæg. I Schleswig findes i
øst, paa den lille halvø Angeln, an gl er-k væget, et af
Europas mest kjendte melkekvægslag, rødt; det har faaet
stor betydning for de danske øers kvægavl. I det østlige
Tyskland er racerne mindre høit udviklet, mest kjendt
er danziger-kvæget ved Weichsel. Hollænder- og
ostfrieser-kvæget har fundet adskillig anvendelse, især i
Øst Preussen. I det sydlige og dele af det midtre
Tyskland findes en stor mængde høilands-k., oftest ensfarvede :
gullig-hvid gjennem graagul til mørkgraa brun eller
rødbrun; enkelte flekkede racer findes dog ogsaa. Harz
erkvæget særlig i Braunschweig og
westerwälder-kvæget i Nassau og Rhinprovinsen, begge mørkrøde.
GI an-don n er sberger kvæget i Pfalz, gult. Bayern
har en række racer, mest kjendt er allgä uer-kvæget
i Allgäu i det sydlige Schwaben, lysgult. Scheinfelder-

recoverable © som kan faaes
tilbage; erholdelig, inddrivelig.

recoverer ©; r. of debts
inkassator.

recovery @ ^I’envindelse ;
gjen-findelse; tilfriskning,
rekonvalescens ; helbredelse ; tilkjendelse ;
(opnaaelse) ved dom.

recracher ® spytte ud, op
igjen.

recreant @ forsagt, feig; falsk,
troløs, frafalden; kryster, feig
nidding.

recreate recréer ®
forfriske, adsprede, oplive, rekreere;
omskabe, nyskabe ; (è) ogs. rekreere
sig, more sig = se r. (f).

récréatif (f), recreative ©
forfriskende, oplivende,
adspredende.

erhvervelse ; inddrivelse ;
oppebørsel; betaling, dækning.

recouvrer (g, recover @
gjen-erhvervelse, faa igjen, gjenvinde;
indkassere; inddrive; ©ogs.
gjen-oprette; indhente; forvinde;
komme sig; gjøre el. blive frisk igjen;
komme sig; fatte sig.

recouvrir ® dække paany,
overtrække, tilhylle; besmykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free