Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagerheim ... - Ordbøgerne: R - régner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regnskab -regratterîe
1627
Lagny—Lagstilling
1628
tilfølge, hvorefter sagen vil blive paany at behandle med
nye retsmedlemmer og lagrettemedlemmer.
Lagny [lani’J, by i Frankrige, depart. Seine-et-Marne,
ved Marne; 5283 indb. (1901). L. har ruiner af
benediktinerklosteret St. Fursy (7 aarh.), læder og sæbeindustri.
Lago (ital. og sp.), sjø.
Lagoa de Patos, stor bugt paa kysten af Brasilien
(Rio Grande do Sul). Inderst inde ligger den vigtige
havn Porto Alegre.
Lago del Fusaro, se F usa ro.
Lago di Como, — Garda, — Iseo etc., se
Como-sjøen, Gardasjøen, Iseo sjøen etc.
Lago Fucino [-fusT’no], se Celano.
Lago Maggiore
maddzå’rej, Italien og Schweiz,
indsjø paa grænsen mellem de to lande, 210 km.’-^ [-(størstedelen i Italien), 194 m. o. h., gjennemsnitsdybde 176 m., det
dybeste sted 372 m. Til- og afløbet er elven Ticino (Tessin).
I Tosabugten ligger de Borromeiske øer (s. d.). L. M.s
betydning som led i handelsforbindelsen og færdselen er
betydelig øget ved St. Gotthardbanen. Af den tætte
bebyggelse ved sjøens bredder er vinterkurstedet Pallanza
mest bekjendt. I omegnen af sjøen flere høie alpetoppe.
Lagomys, se Hareagtige gnavere.
Lagöni, se Suffi on i.
Lagopus, se Rype.
Lagos, fader til Ptolemæus I af Ægypten, vistnok
tilhørende den lavere makedoniske adel. Gift med Aninoe.
Lagos, brit. Vest-Afrika. 1. By paa Slavekysten,
hovedstad i kolonien Syd-Nigeria, paa den smale landtange
mellem Guineabugten og Kradulagunen, med ca. 60 000
indb. L. har bank, kabel til England og jernbane i drift
til Djebba ved Niger og videre under arbeide til Zungeru
i Nord-Nigeria. — 2. Provins i Syd-Nigeria, øst for fransk
Dahomey, omfattende den gamle koloni L. og
L.-protektoratet, tilsammen 69 000 km.^ med (1910) ca. 2V2 mill,
indb. 6 aug. 1861 besatte England L. for at undertrykke
slavehandelen, som her havde et hovedcentrum.
Lagos, befæstet by i Portugal, distrikt Faro (Algarve);
8268 indb. (1900). L. har flere kirker, driver vin- og
frugtavl, fiskeri og sardinfangst. L. er det romerske
Lacobriga.
Lagos de Moreno, by i Mexico, staten Jalisco, 125
km. n.ø. for Guadalajara16 000 indb. (1900).
Bomulds-industri,
Lagosta, 0 ved Dalmatien, syd for øen Gurzola;
41.5 km.^ med 1834 indb. (1900). Øen falder steilt mod
havet, er 417 m. høi og er bekjendt for sin
drypstenshule. Nær nordkysten ligger hovedstaden L.; 1384 indb.
(1900). Fiskeri, vin- og frugtavl.
Lagostomidæ, se Haremus.
La Goulette [la-gulæt], se Gol et ta.
Lagrange [lagrä’z], Joseph Louis (1736—1813),
berømt matematiker af en oprindelig fransk familie,
født i Turin, død i Paris. L. udmerkede sig tidlig ved
sine matematiske anlæg, fandt kun 19 aar gammel en
ny metode til løsning af det isoperimetriske problem.
I 1758 stiftede han et videnskabeligt selskab i Turin
(senere kaldt Torino-akademiet), til hvis skrifter han
ydede mange og betydelige bidrag. I 1764 vandt han
Pariser-akademiets pris for en afhandling om maanens
libration, hvori han for første gang opstillede «de virtuelle
hastigheders princip». Efterat han i 1766 atter havde
vundet akademiets pris, udnævnte Fredrik II ham s. a.
til Eulers efterfølger som præsident for Berliner akademiet.
Efter Fredrik II’s død reiste L. til Paris (1787), hvor
han straks blev optaget i videnskabsakademiet og anvist
en bolig i Louvre; i 1791 fik han en aarlig pension af
statskassen. L. var medlem af den kommission, som
udarbeidede metersystemet, og blev 1794 professor ved
den nyoprettede École polytechnique. L. hører blandt
de største af den række geniale matematikere, som i det
18 aarh. videre udviklede den af Newton og Leibnitz
opfundne infinitesimalregning. Hans arbeider omfatter
foruden denne ogsaa ligningsteorien, mekaniken
(«Mécanique analytique», 1788) og astronomien.
Lagrange - Chancel [lagrâzsâsœl], eg. François
Joseph de Chancel de la Grange (1677—1758),
fr. forfatter, skrev en tragedie allerede i 14-aarsalderen,
siden en hel del til, i Racines smag; de duer ingenting.
Størst opsigt gjorde han ved sine «Philippiques», grove
angreb navnlig paa regenten, Filip af Orléans. De
indbragte ham fængsel og landflygtighed.
La G ran ja, se G r an ja.
Lagrette er domsudvalget paa det gammelnorske
lagting (s. d.).
Lagretten. Inden hvert lagsogn er der et udvalg, hvis
størrelse afhænger af antal paaregnede lagmandsretssager,
inden hvilket der til hvert enkelt lagmandsting i aim.
tilsiges 17 lagrettemedlemmer efter lodtrækning. I hver
enkelt sag tjenstgjør af disse 10 personer, idet parterne,
paatalemyndigheden og tiltalte, har udskydelsesret,
hvorhos i fornødent fald lodtrækning anvendes. Jfr.
Lagmandsret.
La Grippe [la-gri’p], se Influenza.
Lagrække kaldes et større antal over hinanden
liggende lag, som staar hinanden nær i alder.
Lagstilling. De paa bunden af havet eller sjøer afsatte
bergartslag har som regel oprindelig en horisontal eller
næsten horisontal (s v æ v e n d e) 1. Sjelden findes denne
i behold, da lagene som regel er bragt ud af sin
horisontale stilling dels ved en ensidig hævning, dels ved
foldning, dels ved zonevis nedsynkning og dermed
forbundet bøining og dels ved forkastning. — Ved ensidig
hævning faar lagene en mere eller mindre heldende,
ofte lodret stilling; de kan endog velte helt over, saa de
øverste lag kommer underst. Ved foldning bøies
Lagstilling: Folder. A og AT sadler, ST mulde, 1 luftsadel.
lagene enten hvælvformig opover eller traugformig
nedover. Den første lagningsform kaldes en antiklinal
el. sadel, den anden synklinal el. mulde. En fold
(cN)) bestaar af en sadel og en mulde. En mulde (V)
og en sadel (A) bestaar af to arme, og det plan, som
halverer vinkelen mellem dem, kaldes foldernes akse-
— @ earthworm, earth-bob — (f)
ver de terre; lombric m.
regnskab — (t) Rechenschaft,
Rechnimg f - © account; (staa
til r.) be accountable (for) - ®
compte m.
regnskyl — (g Regenguss m
— © heavy shower, torrents (pl)
of rain - © ondée, averse f.
regnspove (en fugl) - (î) Brach-
vogel m, Keiihacke f ~ (e) curlew
- (D courlis m.
regntung — ® regenschwer —
(S) rain-threatening, threatening
rain — (?) chargé de pluie.
regnveir — ® Regenwetter n
— (e) rainy weather — (f) temps
(m) pluvieux; pluie f.
regonflement (D m, oppusting,
-svulming; (vandets) stigning.
regonfler ® puste op, fj’lde
igjen, se r. svulme op, stige.
regorgement ® m,
overstrøm-ning.
regorger ® løbe, strømme
over. r. de være overfyldt med ;
have overflod paa, strutte af.
faire r. qc à q tvinge en til at
udlevere noget.
regoûter ® nyde, smage igjen.
regrat (|) m, detalj-,
høkerhandel.
regrate @ kjøbe op, drive
op-kjøberi med.
regrattage (|) m, renskrabning.
regratter (f) klore om igjen;
ski-abe (mur) ren; høkre. r. SUr
knappe af, knibe paa.
regratterîe ® f, høkerhandel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
