Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagerheim ... - Ordbøgerne: R - régner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1625
Lagerheim—Lagmandsret
1626
Lagerheim, Nils Gustaf (I860—), sv. botaniker.
Han blev student 1880 og ofrede sig derefter helt for
botaniken. Efter at have studeret dette fag i Stockholm
og Upsala opholdt han sig for studiernes skyld et par
aar i Tyskland, og blev i 1889 ansat som konservator
ved det naturhistoriske museum i Lissabon og kort efter
udnævnt til professor i kryptogami og direktør for den
botaniske have i Quito. Her blev han dog af
helbreds-hensyn kun til 1892, i hvilket aar han ansattes som
konservator ved Tromsø museum. Siden 1895 er L.
professor ved Stockholms högskola. L. har udfoldet en
meget rig forfattervirksomhed inden forskjellige grene af
den botaniske videnskab, særlig dog paa algologiens og
mykologiens omraader, men har ogsaa leveret vigtige
bidrag i anatomien og plantebiologien.
Lagerhus er den toldtekniske betegnelse for et
pakhus, indrettet til deri at lagre varer, som under
toldvæsenets stadige adgang til kontrol befinder sig i
frilager (s. d.).
Lagerlöf, Selma Ottiiiana Lovisa (1858—), sv.
forfatterinde, f. paa gaarden Mårbacka i Varmland, tog
1885 lærerindeeksamen i Stockholm og var til 1895
lærerinde ved en
pigeskole i Landskrona;
debuterede imidlertid med
nogle sonetter i et
tidsskrift, men arbeidede
samtidig med at optegne
en række värmlandske
sagn, som hun havde
hørt faderen fortælle ;
vanskelighederne ved at
faa indhold og form til
at passe sammen,
stansede dog foreløbig
arbeidet. 1 1890 foranstaltede
tidsskriftet «Idun» en
litterær konkurrance, og
L. indsendte «Ur Gösta
Berlings saga, berättelse
från det gamlaVärmland»
og fik prisen. Aaret efter
udkom dette arbeide i sin
fulde form som «Gösta
Berlings saga» (1891). L. havde her i en stemningsfuld,
eventyrlig romantik fundet sit eg. omraade og sin egen stil
(jfr. «En saga om en saga»), men modtagelsen var ikke
særlig begeistret; dog vakte bogen opmerksomhed i
litterære kredse, ogsaa udenfor Sverige (overs, til dansk 1892).
1894 udgav L. novellesamlingen «Osynliga lankar» og
aaret efter «Et äfventyr i Vineta» (1895); s. a. kom
«Gösta Berlings saga» i andet oplag baade i Sverige og
i Danmark, og en understøttelse satte hende istand til
at opgive sin skolevirksomhed. Sammen med Sophie
Elkan reiste hun saa udenlands, bl. a. til Italien, og
indtrykkene derfra smeltes ind i «Antikrists mirakler»
(1897), en sammenhængende række sagn og legender
knyttet til Syditalien, særlig Sardinien. 1899 udkom
«En herregårdssiigen» og samlingen «Drottningar i
Kungahälla, jämte andra berättelser», og i vinteren 1899
— 1900 reiste L. igjen sammen med Sophie Elkan til
Selma Lagerlöf
regn er—regnorm
udlandet (Ægypten, Palæstina, Grækenland) for at gjøre
studier til sin næste bog «Jerusalem». Dennes første del
(1901) har undertitelen «I Dalarne» og handler om en
religiøs bevægelse, der førte til en formelig udvandring
fra Dalarne til Palæstina. Anden del, «I det heliga
landet», udkom 1902. En efterslæt fra reisen bringer
«Kristuslegender» (1904), der viser forfatteren som en
sterkt religiøst præget natur. S. a. udgav L. «Herr Arnes
penningar», og 1906 udkom som læsebog for folkeskolen
Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige», der
giver eventyrlige og poetiske skildringer fra Sveriges
forskjellige egne. — L. er først og fremst «sagoberätterska»;
hendes stil er en poetisk, næsten rytmisk prosastil, der
dog til sine tider kan blive til manér og virke trættende:
hendes fremstillingsmaade er troskyldig og naiv, hendes
emne «saga»en, der sammenblander fantasi og virkelighed.
Derimod er hendes digte glemt ligesaavel som et
toakts-drama «St. Anna kloster». — 1907 udnævntes L. til
æresdoktor ved Upsala universitet, og 1909 fik hun den
litterære Nobelpræmie. Om sig selv og sin første bog
har hun skrevet «En saga om en saga». [Litt.: Helene
Lassen, «Selma Lagerlöf og hendes digtning» (Kra. 1905).]
Lagermetal, se Antifriktionsmetal.
Lagerstedt, Nils Gerhard Wilhelm (1847—),
sv. botaniker og en af Sveriges mest anseede pædagoger;
siden 1885 bestyrer af det efter hans initiativ oprettede
pædagogiske bibliotek i Stockholm. L. har ved siden af
sin lærervirksomhed ogsaa drevet botaniske studier,
specielt paa algologiens omraade og har udgivet en del
afhandlinger over diatomaceer.
Lagetta, se Kniplingtræet.
Lagfølge er den orden, hvori lag af forskjellige
bergarter følger over hinanden.
Laghuat (El Aghuat), fransk Nord-Afrika, befæstet by
i Syd-Algerie ved ørkenens begyndelse paa sydskraaningen
af Sahara-Atlas (Store Atlas), 780 m. o. h. ved en vigtig
vei (Alger—Timbuktu). L. er Sahara-oasernes militære
hovedstation. Fransk 1852.
Lagïder kaldtes som efterkommere af Lagos det
ptolemæiske kongehus i Ægypten; det regjerede 323—30 f. Kr^
Lagmand er i gammel tid i Norden den retskyndige,
som paa tinge udlægger loven; i Norge optræder opr.
flere og giver fælles udsagn, fra Sverres tid faar 1. kgl.
udnævnelse og bliver én i hvert lagdømme; 1. afskaffedes
i 1797; titelen knyttedes ved juryens indførelse (1887)
til l.s-rettens formand.
Lagmatldsret. Større lovovertrædelser samt, ialfald
delvis, mindre saadanne, som har været for
meddoms-ret (s. d.), behandles for 1. Denne bestaar af retten, d. e.
lagmanden og to for ét eller et halvt aar ad gangen
beskikkede underdommere (bisiddere) og af lagretten (s. d.),
d. e. ti for hver sag udtrukne borgere. Under lagretten
hører skyldspørsmaalets afgjørelse (jfr.
Hoved-spørsmaal), men lagmanden har, foruden i korthed at
gjennemgaa sagens bevisligheder, at veilede lagretten i
juridiske spørsmaal, som maatte forekomme, og hans
retsbelæring kan, hvis den af høiesteret findes urigtig,
medføre l.s-dommens ophævelse. Retten har væsentlig
at afgjøre spørsmaal af processuel art, straffeudmaalingen
o. 1., men kan ogsaa, naar en fældende kjendelse fra
lagretten ansees urigtig, beslutte, at denne ikke tages
régner (î) herske, regjere; raade;
strække sig, løbe (langs med).
regnerig, regnerisch,
regn-icht ® regnfuld.
regnestykke — (t)
Reeben-exempel n, -aufgabe f – (e) sum,
arithmetical problem (process) —
(f) exemple (devoir m) de calcul.
regnfrak, regnkappe — (£)
Regenrock, -mantel m — @ water-
proof (coat, cloak), rain-cloak,
mackintosh — (|) imperméable,
waterproof, caoutchouc m.
regnfuld - (g regnerisch - @
rainy — (D pluvieux.
regnicole (f) (m), indfødt,
regning — ® Rechnen n;
Rechnung f ~ (e) (fag) ciphering,
arithmetic; (regnskab) account;
(paa varer, arbeide) bill, note of
account; (beregning) computation,
calculation — ® calcul m ;
opération (f) arithmétique; compte m;
(konkret) note f, mémoire m,
facture, (paa restaurant) ogs. addition
f; (gjøre r. paa) compter sur.
regningsart - (g Rechnungs
art f - @ branch of arithmetic;
(pl) (the four) rules - (|) règle f
(arithmétique); (pl) (les quatre)
règles (fondamentales).
regnmaaler — ® Regenmesser
m — (e) rain-gauge, ombrometer
— (?) pluviomètre m.
regnmængde — ®
Regenmenge f - © rainfall, amount
(quantity) of rain - ® quantité
(f) de pluie.
regnorm — (t) Regenwurm m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
