Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagtima ... - Ordbøgerne: R - regrattier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1631
regulation—rehaut
paa Wienerkongressen og var ogsaa virksom ved
forfatningsændringen 1831. I 1844 reistes en mindestøtte i
hans fødeby (Pays de Vaud).
Laharpe [laårp], Jean François, eg. Del harpe
(1739—1803), fr. forfatter, af schweizisk herkomst, en i
det hele ubehagelig natur. Dyrkede sin beskytter
Voltaire. Forsøgte sig med tarv^eligt resultat som digter.
Af hans teaterstykker vandt kun en tragedie bifald
(«Warwick», 1763), men heller ikke den behager længer
os. Han erindres nu væsentlig kun som en overfladisk,
men ofte rammende smagsdommer; hans «Lycée ou
cours de littérature» kan siges at afslutte den gamle kritik.
L. anerkjendte Chateaubriand fra hans første fremtræden
som digter. I den Gluck-Piccini’ske strid tog han
afgjort standpunkt mod Gluck (s. d.). L. udgav selv sine
«Œuvres choisies» (1778, 6 bd.). Hans «Œuvres choisies
et posthumes» (4 bd.) udkom 1804.
Lahaugmoen, mindre eksercerplads, n.ø. for
Kristiania, paa sydsiden af Nittelven, Skedsmo herred. L.
benyttes dels af Garden og dels af anden Akershusske
brigades underofficersskole som øvelses- og landmaalingsplads.
La Haye [la-æ], se Haag.
Lahde, Gerhard Ludvig (1765—1833), d.
kobberstikker, født i Bremen, indvandrede 1787 som
guldsmedsvend til Kbh., var en tid elev af Clemens og blev 1799
hofkobberstikker. Han udførte et stort antal
kobberstik: portræter, aktuelle begivenheder og prospekter, dels
originale og dels efter tegninger af J. J. Bruun,
Eckersberg, Senn o. fl.
Lahelle med Nedre Lund, en tæt samling huse ved
Torriselven (Ottra) nær dens udløb i Tovdalsfjorden,
straks udenfor Kristiansands bygrænse (Oddernes herred).
Før Kristiansand anlagdes, var L, toldsted. Nu danner
det en forstad til Kristiansand, hvor der bor 572
mennesker (1900), væsentlig haandverkere og strandsiddere,
i 108 huse. L. er ogsaa navnet paa en klynge huse ved
den lille L.-fjord, en arm af Tønsbergfjorden, øst for
Sandefjord, Sandeherred.
Lahellemoen med Bilidt, tæt samling huse paa
Glommens Vestbred, straks udenfor (nord for)
Fredrikstad, Glemminge herred. I L. bor der 1195 mennesker,
væsentlig arbeidere ved de nærliggende store brug, i
126 huse (1900).
La Hire [la-i’r[, Étienne deVignolles (ca. 1390
—1443), fr. hærfører under Karl VH, en grisk og brutal,
men djerv og dristig kriger, om hvis navn en frodig
sagndannelse hurtig slyngede sig; saa meget lettere som
han flere gange samvirkede med Jeanne d’Arc. Navnet
er egentlig et øgenavn, han fik paa grund af sin barskhed,
idet hire i burgundisk dialekt betød hundeknurren. Det
sterkeste vidnesbyrd om hans popularitet er dog, at dette
hans navn brugtes (og bruges) som navn for hjerterknegt.
La Hire [la-i’r], P h il i p p e d e (1640—1718), fr.
matematiker, optaget i akademiet 1678. Bekjendt for sine
fremragende arbeider vedrørende keglesnitslæren og
me-kaniken, for sit arbeide vedrørende kartlægning af
Frankrige samt sine forarbeider til vandanlæggene i Versailles.
Lahmann, Heinrich (1859—1905), t. læge, den
be-kjendte og mest sagkyndige repræsentant for
«Naturheilkunde», eier af det bekjendte sanatorium «Weisser
Hii’sch» ved Dresden, med 9 læger og plads for 700
Laharpe— Laibach
1632
regulation régulation (D
f, regulering; ® ogs. styrelse, le
deise; ordning; forskrift, regel;
(pl) ogs. reglement; (adj) regle
mentsmæssig, reglementeret.
regulativ — (t) Regulativ n —
@ regulation(s) (pl) — (f)
règlement m.
regulator — ® Regulator m
— @ governor ; (dampmaskine)
regulator — (f) régulateur m.
régule (g m, metalkonge; (zool.)
fuglekonge.
regulere — ® regulieren,
ordnen - © regulate - (f) régler,
régulariser.
regulering — (t) Regulierung f
- © regulation - (f) règlement
m, régulaUon f; (af ur) réglage m.
patienter. L. arbeider energisk for en forbedret diæt
og en mere hensigtsmæssig beklædning.
Lahn, høire bielv til Rhinen, udspringer paa
Rothaar-gebirge i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg, Westfalen,
og munder ud mellem Ober- og Niederlahnstein, 245 km.
lang, hvoraf 145 km. er seilbar; den optager mange bielve.
Laholm, Sverige, by (stad) i Hallands län, ved Lagan,
omtr. 8 km. fra udløbet; 1800 indb. Gammel by, gjentagne
gange erobret og brændt, hvorfor dens eneste
seværdighed er kirken med et underligt taarn fra
trediveaars-krigens tid. Høiere oppe ved Lagan Ysby merkelige kirke.
Lahore, by i Indien, hovedstaden i Punjab, nær elven
Ravi, med forstæder 202 964 indb. (1901). L. er en af
Indiens mest berømte byer. Den var engang en af
stormogulernes residensbyer, og fra denne tid er endnu
mange pragtfulde bygninger bevaret, slotte, moskeer,
gravmæler etc. Mere end halvparten af indbyggerne er
muhammedanere. Byen er sæde for Punjabs høieste
myndigheder, et universitet, mange colleger og høiere
skoler etc. V^ed store kanalanlæg, som nyttiggjør Ravis
vand, er omegnen frugtbargjort. L. var i det 18 og 19
aarh. residens for sikhfyrsterne. Byen blev i 1846 besat
af de britiske tropper og i 1849 (sammen med hele
Punjab) indlemmet i brit. Indien.
Lahovâry, Alexander (1841—96), rum. statsmand.
Som justitsminister 1873—76 gjennemførte han en reform
i straffeloven og strafferetspleien. Efter ministeriet
Bra-tianus fald 1888 var han gjentagne gange udenrigsminister
og hævdede Rumæniens tilslutning til tremagtsforbundet.
Lahr, by i Baden, kreds Olfenburg, ved Schutter,
170 m. o. h.; 14 752 indb. (1905). L. har tre evangeliske
og katolsk kirke, gymnasium, realskole, betydelig industri
i tobak, kaffesurrogater, træ-^ 1er- og cement varer, har
væverier, bogtrykkerier, litografiske anstalter,
hestehaars-spinderier og driver stor vinhandel. L. blev by 1278, i
1497 kom den ene halvdel og i 1803 den anden til Baden.
Lai [læ] (jfr. t. Leich el. Lied), keltisk, siden
gammelfransk navn paa kortere, fra keltisk overførte,
versificerede fortællinger, opr. danse, melodier eller tekster til
musikstykker; der fremstilledes eventyrlige hændelser
eller kjærlighedshistorier, ofte med overnaturlig baggrund,
med levninger af en urgammel mytologi og i den for
keltisk poesi eiendommelige drømmende, inderlige og
melankolske tone. Bretonske spillemöend foredrog
saa-danne l.s ved engelske og franske hotfer, til
akkompagnement af et instrument. Genren optoges villig af franske
forfattere (den mest bekjendte Marie de France). Senere
indlagdes ikke-keltisk indhold. Foruden disse episke l.s
(i Frankrige 12—13 aarh.) eksisterede der helt ned til
renaissancen franske lyriske, ligeledes af musikalsk
oprindelse, men med en anden, paa uligheden mellem
sangens strofer beroende form.
Laibach (slovensk Ljubljana), Østerrige, hovedstad i
Krain, paa begge sider af L., bielv til Save, i den
frugtbare Laibacherdàl, som gjennemstrømmes af Save og
er bekjendt for sine sterke jordskjælv, ved Wien—Triest
og Budapest—Triest-banerne, eneste store by i Krain;
37 000 indb. Uldspinderier. L. er det gamle Aemona,
som romerne aar 18 e. Kr. erobrede fra pannonierne.
Endnu forsyner den gamle romerske vandledning en del
af L. med vand. 452 ødelagt af Attila. L.-kongressen 1821.
Regung (g f, bevægelse, rørelse;
ytring, indskydelse, drift,
regungslos ® ubevægelig.
Reh (t) n, raa(dyr).
rehabilitate (i), réhabiliter
(f) rehabilitere, give, skaffe
(æres)-opreisning.
rehabilitation©,
réhabilitation (f) f, (æres)opreisning,
rehabilitering.
réhabituer (f) vænne (til noget)
igjen.
rehash @ bakke op ij;jen ; (fig.)
opvarme, opkoge; gjenophakket
ret; (nyt) opkog.
rehaussement (f)m, forhøielse,
forøgelse; stigning.
rehausser (fj gjøre høiere.
hæve, forhøie; fremhæve; rose,
rehaut ® m, lyst sted (i maleri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
