Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamprecht ... - Ordbøgerne: R - relativement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1659
Lancere—Lancîatîo
1660
relent—reliable
Arthurs dronnings, elsker. L. er helten i flere digtninge,
saaledes i Ulrich von Zatzikhofens middel tyske, i Chrétien
de Troyes gammelfranske «Chevalier de la charrette» og
i tidlige prosaromaner.
Lancere (fr.), kaste, slynge; udsprede et rygte eller
en nyhed; bringe i ry.
Lanceret tøi, en vævning, hvor figurtraadene dannes
af islættraade, som (i modsætning til brocheret tøi, s. d.)
strækker sig over hele tøibredden og udenfor figuren
ligger paa bagsiden eller skjult i tøiet.
Lancerrør, se Torpedo.
Lancent, en liden, tveegget, spids kniv, som kan
lukkes ind mellem to bevægelige skildpadde- eller
hornskaller. Anvendtes tidligere til vakcination og
aarelad-ning og andre smaaoperationer.
Lancet [la’nsdt], The, meget bekjendt eng. medichisk
tidsskrift, første gang udg. 1823 af læge Th. Wakeley.
Har udrettet et stort arbeide bl. a. ved dets paavisning
af forfalskning af næringsmidler.
Lance^tbue, en speciel form paa buerne i den gotiske
bygningskunst i dennes senere udvikling, idet bueformen
efterhvert blev slankere og spidsere.
Lancetfisk (amphioxus s. branchiostoma lanceolaium),
den bedst kjendte repræsentant for leptocardiernes
eller de acraniote hvirveldyrs (se Hvirveldyr)
eiendommelige lille dyregruppe. L. blev oprindelig
an-seet som et hvirvelløst dyr (en snegl), og det var
forbeholdt den berømte Johannes Müller gjennem sine
klassiske undersøgelser at sætte det lille dyr paa dets
rette plads i spidsen for hvirveldyrrækken. L. er et
4—6 cm. langt, halvklart, i begge ender tilspidset og fra
siderne fladtrykt dyr. Legemets største del er omgivet
af en uparret, kun ved bagenden tydelig fremtrædende
finnesøm; parrede lemmer mangler. Den tynde hud
er i modsætning til andre hvirveldyrs klædt med et
én-laget epitel og lader muskelsegmenternes grænser skinne
gjennem. Den indre bygning er meget enkel, der findes
hverken hovedskalle, hvirvelsøile eller hjerte, medens
hjerne, lever og nyrer er tilstede i yderst primitiv
skikkelse. Efter hele dyrets længde forløber rygstrengen
som det eneste støtteorgan; over den ligger rygmarven,
Skematisk længdesnit gjennem en lancetfisk. au øie, c rygstreng,
r rygmarv, m muskler, o mundaabning, sp gjeliespalter, g kjønsorganer,
n nyrekanaler, b gjellesæk, p dennes munding, 1 lever, a gat.
hvis centralkanal ved forenden er blæreformig udvidet;
i denne «hjerneblæres» væg ligger en pigmentflek, som
er at anse som et tilbagedannet øie, hvis funktion synes
at være overtaget af talrige lysømfmdtlige partier af
rygmarven. Tarmen forløber som et lige rør fra mund
til gat. Den efter længden spalteformige mund er
omgivet af 12—15 par fine føletraade; mundhulen er ved
et ganeseil skilt fra den rummelige gjell et arm, som
indtager vel en tredjedel af tarmens længde og paa begge
relent ©formildes, forbarme sig.
relent ® m, muggen lugt, smag.
relentless (e) ubøielig,
ubarmhjertig.
relessor © udsteder af
fra-faldelsesdokument.
relevai I les (f) f pi, kirkegang
(efter barsel).
relevance © anvendelighed,
forbindelse (med sagen), betydning.
relevant © som hører til
sagen, anvendelig, af vigtighed
(betydning).
relève ® f, afløsning,
relevé ® (op)høi(et), sublim;
fornem, ædel; pikant; m, uddrag;
fortegnelse, liste; ny ret (mad),
relevée (f) f, eftermiddag,
relève-jupe (f) m, kjoleholder,
relèvement (f) m, opreisning,
sider er gjennembrudt af ca. 180 høie skraatstillede spalter;
disse gjellespalter aabner sig hos ungerne udad, hos de
voksne derimod (ligesom hos sækdyrene) i en spalteformig
indkrængning, gj eliesækken eller
peribranchide-sækken, som gjennem en aabning (atrioporus) paa
bugsiden noget bag dyrets midte staar i forbindelse med
omverdenen. Ved hjælp af gjelletarmens
flimmerklædning suges vandet passivt ind gjennem munden og ud
gjennem gjellespalterne og videre gjennem atrioporus,
medens dyret som sedvanlig ligger med den største del
af legemet nedgravet i sandet. Aandevandet tilfører
tillige dyret dets næring, som bestaar af mikroskopiske
planktonorganismer. Gjelletarmens øvre og nedre parti
er rendeformet og indeholder
slimceller, hvis sekret fanger
smaaorganismerne, som
der-paa af flimringen i renderne
føres bagover til den f o
r-døiendetarm. Fra dennes
forreste udvidede parti
(mavesækken) udgaar en foroverrettet
blindsæk («leveren»). Blodet
er farveløst med sparsomme /^h
celler. Det føres afsted ved
pulsation af de større kars
vægge, ca. én pulsation pr.
minut; det strømmer fremover
paa bugsiden og naar gjennem
smaa arterier langs
gjellespalterne op til rygsiden, hvor
det strømmer bagover til
tarmens haarkarnet; fra dette
strømmer blodet gjennem
«portaaren» til leverens
haarkarnet. Der er ingen forskjel
paa arterier og vener. L. er
særkjønnet ; langs gjellesækken
ligger paa hver side ca. 26
kj ønskj ertier, hvis modne
produkter ved bristning
kommer ud i gjellesækken og derfra i vandet, hvor
befrugtningen sker. Ved denne tid kan man hen mod
aften (om vaaren) se dyrene svømme parvis omkring,
medens de ellers fører en yderst magelig tilværelse og
sjelden svømmer. Udviklingen er specielt merkelig ved
en overordentlig tydelig gastrulation, medens denne
proces ellers er sterkt forvisket hos hvirveldyrene ;
merkelig er det ogsaa, at de smaa gastrulaer bærer
flimmerhaar, ved hvis hjælp de roterer indenfor sine
hinder, og som siden atter forsvinder. — L. er fundet i
enkelte nærstaaende arter i de forskjellige have
(Nordsjøen, Atlanterhavet, det Indiske hav. Sydhavet), ogsaa
ved vor vestkyst (ikke inde i fjordene). I de senere aar
har man ogsaa fundet enkelte repræsentanter for andre
slegter af leptocardier, som afviger adskillig fra 1.
Lanciani [lanVsåni], Rodolfo (1848—), ital. arkæolog,
f. i Rom, professor i antik topografi. Hans skrifter
behandler særlig byen Roms fortidsmindesmerker ; enkelte
af hans verker er skrevet paa engelsk.
Lanciano [lantsånå], by i Italien, prøv. Ghieti, 10
kro., fra Adriaterhavet; 7836 indb. (1901). L. har dom-
Tversnit gjennem
gjelle-regionen af en laneetfisk.
r rygmarv, sn nerve, m muskler,
c rygstreng, a aorta, cø
krops-hule, n nyre, kd gjelletarm, kb
gjellebuer, sp gjellespalter, g
kjønsorganer, 1 lever, p gjellesæk,
e hypobranchialfure.
-stilling, opførelse; ophjælp;
op-staaen (efter en sygdom); uddrag,
fortegnelse; (sjøudtr.) peiling.
relève-quartier ® m,
skohorn.
relever (f) løfte, reise, stryge,
brette op, hæve; hjælpe op, paa
benene; gjenopføré; gjenoprette ;
gjøre opmerksom paa; paatale,
anke over; irettesætte, revse; op
tegne, notere; fremhæve, forhøie,
berømme, rose; krydse, gjøre
pikant; afløse; bringe flot (igjen);
peile. r. d’une maladie staa
op efter en sygdom, r. de høre
ind under; være afhængig af.
releveur (f) (m) : (muscle) r.
løftemuskel.
reliability © paalidelighed.
reliable @ paalidelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
