Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugskonsulenter ... - Ordbøgerne: R - relishable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1667
remanet—remboîtement
igjen slaa sig sammen til store fælleslag for bedre at
kunne udnytte samvirkets fordele. Men for med rette
at kunne kaldes kooperative foreninger eller samvirkelag
maa de være indrettet efter grundsætninger, hvorved
de skiller sig fra andre økonomiske sammenslutninger.
Et salgslag kan t. eks. være et fællesmeieri. Skal det
kunne kaldes et samvirkeforetagende, maa udbyttet ikke
tilfalde den indskudte kapital (der kun forrentes paa
almindelig maade), men det fordeles paa leverandørerne
i forhold til den melkemængde, hver af dem har leveret.
Og dernæst bør der være adgang til at levere melk for
alle, smaa saavel som store ; det maa ikke være en sluttet
ring, men en saakaldt aaben forening. I
indkjøbs-1 a gene faar det kooperative princip sit udtryk deri, at
det, laget vinder gjennem fællesindkjøbet, fordeles paa
medlemmerne i forhold til deres kjøb enten ved at
udbetale bonus eller ved at levere varerne til hver enkelt
billigere end de ellers kunde kjøbe dem. Det er
navnlig i denne form, det norske 1. har sin største styrke.
Omsætningen er for driftsaaret 1909—10 ca. 5.8 mill. kr.,
hvoraf Landhusholdningsselskabernes fælleskjøb har
udgjort den væsentlige del (i 1900 ca. 4 3 mill. kr.). Ofte
ordner medlemmerne sig med en bank for varernes
betaling og faar kassekredit. Man taler ogsaa her om
kreditlag. [Litt.: Dietrichson,«Samdriftilandbruket»(1910).]
Landbrugsskoler er fagskoler til uddannelse af
jordbrugere, medens havebrugerne har sine havebrugsskoler,
og skogbrugerne sine skogskoler. Den første
landbrugsskole i Norge blev oprettet i 1825 paa gaarden Sem i
Borre af overlærer Jacob Sverdrup. I 1840—50-aarene
oprettedes lignende skoler i flere amter, men nogle af
dem blev nedlagt igjen efter faa aars forløb. For tiden
(1910) findes i Norge følgende 1. (foruden Norges
land-brugshøiskole, s. d.): Akershus amts 1. og Sem 1., Sem
pr. Hvalstad, oprettet 1888, Nordre Bergenhus 1., Mo i
Førde, Søndre Bergenhus 1., Stend i Fane pr. Bergen,
opr. 1866, Bratsberg amts 1., Søre pr. Ulefoss, opr. 1893,
Buskerud amts 1., Buskerud pr. Aamot, Modum, opr.
1911, Hedemarkens amts 1., Jønsberg pr. Stange, opr.
1847 (desuden et par mindre skoler med fem-maanedlige
kurser), Jarlsberg og Larvik amts L, Foosnes pr. Sem
st., opr. 1895, Kristians amts L, Hove pr. Lillehammer,
opr. 1857, Lister og Mandal amts 1., Søgne, opr. 1895,
Nedenes amts 1., Holt pr. Tvedestrand, opr. 1907, og
Langerak 1896, Romsdals amts 1., Gjermundnes,
Roms-daleuj opr. 1887, Smaalenenes amts 1., Koines pr.
Sannesund, opr. 1870, Stavanger amts 1., Tveit, Nærstrand,
opr. 1877, Tromsø stifts 1., Bodø, opr. 1892, Nordre
Trondhjems amts 1., Mære i Sparbu, opr. 1895, Søndre
Trondhjems amts 1, Skjetlein, Leinstranden, opr. 1900,
Vinterlandbrugsskolen i Kristiania, opr. 1886, Sandvig
private 1., Gyl pr. Kristiansund, opr. 1900.
Landbrugssystemet betegner hele gaardsdriftens
ordning i overensstemmelse med de forhold, hvorunder
den arbeider. Det omfatter ikke alene maaden, hvorpaa
åkerjorden benyttes, men benyttelsen af alle de faktorer,
som spiller ind og influerer paa driften. Der skjelnes
mellem det ekstensive og det intensive system. Ved det
ekstensive 1. eller viddebruget lægges hovedyegten paa
at naa det mest lønnende udbytte med de mindst mulige
omkostninger; der benyttes forholdsvis meget jord, lidet
Landbrugsskoler—Landes
1668
gjødsel og arbeide; husdyrene fodres kun med
hjemme-avlet foder, gaarden selv producerer den gjødsel, som
anvendes. Ved det intensive 1. (den sterke drift)
anvendes forholdsvis lidet jord, men meget gjødsel og
arbeidskraft, man søger at frembringe forholdsvis store
avlinger paa arealenheden. Derfor anvendes meget
kunstig gjødsel og kraftfoder. Det bliver saaledes altid
et stort bruttoudbytte; hvordan det stiller sig med
nettoudbyttet, kan være høist forskjelligt. Det kan være
meget, som taler for sterk drift; ved maskinbrug høster
man jo et maal jord næsten lige billig, enten det bærer
noget større eller mindre avling, og ved en saadan drift
skaffer man «næring til flere munde og arbeide til flere
hænder», hvilket er vigtig, seet fra et national-økonomisk
synspunkt. Men privatmanden bør jo have ret til at
indrette sit 1. saaledes, som det bedst lønner sig for ham selv.
Landdag, folkerepræsentationen i flere lande, navnlig
Finland, Preussen, Bayern og de østerrigske landskaber.
Lande, EvenTorkildsen (1758—1833),
eidsvolds-mand, var gaardbruger først paa Aasen, senere paa L. i
Aardal sogn i Bygland. Medlem af rigsforsamlingen 1814
fra Raabygdelaget, 1818 og 1821 af stortinget fra Nedenes
og Raabygdelaget.
Landeck in Schlesien, by og badested i preus.
regjeringsdistrikt Breslau; 3481 indb. (1905), ved elven
Biele, 440 m. o. h., har bekjendte varme mineralkilder
(akratotermer; 20—29°).
Landegode, 30.60 km.^ stor ø med vakre fjeldformer,
straks nordvest for Bodø, Bodin herred. Hele øens indre
er opfyldt af høie skarpe tinder (803 m.), og kysten falder
steilt i havet i nordvest og sydøst; kun i den søndre
og nordre ende er der nogen plads for bebyggelse. Der
bor ialt 135 mennesker paa øen. Paa en liden holme
ved den indre, østre, side ligger Bjørnøen, anden ordens
kystfyr, og paa en holme ved nordøstpynten ud mod
Vestfjorden er L. fyr, første ordens kystfyr, med hvidt
lys af 45 000 normallys’ styrke og med en lysvidde paa
17.5 kvartmil. Rødt jerntaarn, bygget 1902. Den brede
fjord, der skiller L. fra fastlandet, benævnes L.-fjorden.
Lander [la’ndd], Richard (1804—34), brit.
afrikareisende, ledsagede 1825 Clapperton, hvis dagbøger han
udgav. Udsendtes 1830 af den britiske regjering for at
udforske Niger, hvis nedre løb nu første gang blev
undersøgt fra Yuri til mundingen. Paa sin anden
Nigerekspedition 1832—34 døde han af et skudsaar.
Landerneau [lådærnå’], by i Frankrige, depart.
Finistère, ved Elorn; 6278 indb. (1901). L. har god havn,
kvæg- og hestehandel.
Landes [låd], Frankrige. 1. Les L., hedestrækninger
med talrige smaasjøer langs kysten af den Biskajiske
bugt, mellem Gironde og Adour, omtr. 14 000 km.’-, naar
op til en høide af 106 m. Ytterst sanddyner. Et tyndt
mulddække og myrlænde, derfor lidet lønsomt akerbrug,
indtil der i nyere tid ved skogplantning og
drænerings-kanaler er skabt bedre betingelser for velstand og
sundhed. Kysten løber næsten i ret linje, med farlig
langgrunde; kun Arcachonsjøen (s. d.) byder smaaskibe en
havn. Folketætheden kun omtr. 30. Paa de bundløse
veie maa der ofte bruges stylter. 2. Departement i
sydvest, i Les L.; 9364 km.^ 300 000 indb.; hovedstad
Mont-de-Marsan.
remanet (e) udsat sag.
remanger (?) spise igjen,
remaniement, remanîment
(î) m, omarbeidelse; omlægning;
ombrækning.
remanier (f) omarbeide;
bearbeide, ændre, rette, omredigere;
lægge om (gade, tag o.l); brække om.
remariage ® m, nyt, andet
egteskab.
remarier (g bortgifte igjen,
remark (g, remarque (f) f,
iagttagelse; bemerkning, ytring,
remark ©, remarquer (î)
iagttpge, lægge merke til ; bemerke,
ytre; (g ogs. gjøre sine
bemerkninger; (f) ogs. merke (noget) om,
paa ny.
remarkable (e), remarquable
® merkelig; merkværdig.
remarriage (e) gjengifte,
remarry (e) egte igjen; gifte
sig igjen.
remast (g) forsyne med ny(e)
mastler).
remballage (f) m, ompakning,
remballer (f) pakke om, ind
igjen.
rembarquement (î) m,
gjen-lastning, -indskibning.
rembarquer (f) laste, indskibe
igjen.
rembarrer (f) afifeie, affærdige,
bide (en) af.
remblai (e) & (f) m, op-,
paa-fylding; fyld, jord, grus.
remblayer ® (ud)fylde;
paa-fylde.
remboîtement (î) m,
g|enind-pasning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
