Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landeshut ... - Ordbøgerne: R - remboîter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1669
Landeshut—Landhusholdningsselskaber
1670
Landeshut (L. in Schlesien), by i Preussen,
regjerings-distrikt Liegnitz, Schlesien, ved Bober, 442 m. o. h.;
13 125 indb. (1905). L. har evangelisk og katolsk kirke,
synagoge, gymnasium, betydeligt linspinderi og linvæveri,
ølbryggerier, skofabriker og dampmøller.
Landesmann, Heinrich (1821—1902), t. forfatter.
L., som fra sit femtende aar var døv og svagsynt, senere
helt blind, erhvervede sig tidlig ry som digter og vakte
ved et skrift mod Metternichs censur 1846 dennes uvilje,
saa han maatte flygte fra Wien til Berlin, og skrev siden
under pseudonymet Hieronimus Lorm en mængde
romaner og noveller, som «Ein Zögling des Jahres 1848»
(3 bd., 1855, siden kaldt «Gabriel Solmor»), «Novellen»
(2 bd., 1864), «Ein Kind des Meeres» (1882, oversat til
dansk 1884).
Landevern, opr. d. s. s. folkeopbud, der først ved
fiendtligt indfald tilfældig organiseredes for at verne
landet. Det ældste 1. kaldtes hos os mandhusinger
eller landdragoner (tjente tilfods); det fik 1742 en
fast organisation, som dog atter ophævedes 1764. Fra
19 aarh. indgaar 1. som fast led i arméerne, idet der af
det i første opbud, linjen, udtjente ældre mandskab dannes
1.s-afdelinger, som dels indgaar i feltarméen, dels
benyttes som besætnings- eller etapetropper. I Norge
var der 1837—87 ved hvert korps (bataljon) to
l.s-divisioner af størrelse som kompanier. Organisationen
af 1887 opsatte en 1.s-armé, ens udstyret som linjen,
men med mindre fastlønnet befal; 1. omfattede først fire,
siden 1899 seks aarsklasser; 1.s-mandskaberne indkaldtes
en gang til bataljonssamling, idet 1.s-afdelingerne andet
hvert aar opsattes til øvelse af de to yngste aarsklasser.
Hærordningen af 1909 har slaaet dette 1. sammen med
linjen, der derved faar tolv aarsklasser. Af 13—20
aarsklasse dannes et nyt 1. tilsvarende den ældre
landstorm ; til hvert linjeregiment m. v. knyttes en l.s-bataljon
m. V. Disse 1.s-afdelinger er organiseret omtrent som
linjens; befalet er væsentlig vernepligtigt, fraseet to
kompanichefer pr. bataljon; infanteribataljonscheferne er
majorer, hvoraf otte fastlønnede, resten forhenværende
fastlønnede kapteiner. L. tænkes anvendt til
besætnings-tropper, bevogtning af grænse og kyst m. v. Det kan
ikke uden stortingets samtykke anvendes udenfor rigets
grænser. [Litt.: J. C. Berg, «Historisk underretning om
1.» (1830).]
Landgang, krigsforetagende med landsætning af
tropper paa fremmed (fiendtlig) territorium. L.s-tropperne
med heste, kanoner og øvrige krigsmateriel føres i alm.
paa særskilte transportskibe under eskorte af krigskibe,
der beskytter transportflaaden og troppernes
landsætning (se Debarkering). Ombord i krigsskibe
er vanligvis en del af besætningen fordelt til
landstigning, d. V. s. for udførelse af mindre foretagender
paa land, f. eks. overrumpling af bevogtningsposter og
signalstationer, ødelæggelse af telegraflinjer m. v. Smaa
l.s-kanoner, anbragt i feltlavetter, medføres af
krigsskibe i l.s-øiemed.
Landgarn, se Kile not (ab).
Landgreve kaldtes i ældre tid tyske rigsgrever, som
ikke stod under nogen hertug; de regnedes derfor til
rigsfyrsterne. Titelen er bevaret til vor tid i enkelte
tyske smaafyrsteslegter.
remboîter—remembrance
Landhandel. I henseende til adgang til at drive
kjøbmandshandel («handelsberettigelse») har der indtil
den nyeste tid i Norge bestaaet en væsentlig forskjel
mellem byerne og landet. Kjøbmandshandelen var fra
fordums tid af betragtet som en særret for byernes
borgere, medens landbefolkningen var henvist til at gjøre
sine indkjøb i byerne. Hvor dette medførte væsentlige
ulemper og vanskeligheder, kunde der imidlertid med
hjemmel af en kongelig «bevilling» tillades den enkelte
person at drive «1.» under meget indskrænkende vilkaar.
Med denne gamle opfatning blev der først brudt ved lov
af 8 aug. 1842, som vistnok ikke gjorde 1. til en fri
næring, men som løste de strammeste baand. Dog maatte
fremdeles handel med varer forskrevet fra udlandet
fore-gaa udelukkende gjennem kjøbstædernes handelsborgere,
idet man frygtede for, at saadan direkte handel med
udlandet «vilde oversvømme landdistrikterne med flitter
og tant og bortdrage aanden fra landmandens naturlige
sysler til handel og bytte». Derhos var fremdeles byernes
handelsmænd eneberettigede til kommissionshandel. Lov
af 28 sept. 1857 ophævede den tidligere nødvendighed
af kgl. bevilling til 1. og erstattede den med et
«handelsbrev», som blev udstedt af fogderne; samtidig blev det
tilladt landhandlerne fra faste udsalgssteder at drive
handel med enkelte udenlandske varer, som farvevarer,
kaffe, sukker og tobak. Først lov af 26 mai 1866 gav
landhandlerne ret til at forskrive alle sine varer direkte
fra udlandet, dog maatte forretningen alene drives i en
vis afstand fra byerne, en indskrænkning, der bortfaldt
ved lov af 25 april 1874. Bykjøbmændenes eneret til
udskibning blev ophævet ved lov af 15 juni 1882.
Kom-missionshandelen derimod var forbeholdt byernes hand
lende, indtil lov om handelsnæring af 16 juni 1907
traadte ikraft (1 juli 1908). Denne lov gjør, naar
bort-sees fra et par specielle punkter (saaledes efter lov af
7 mai 1904 om kreditoplagsret, der regelmæssig kun
tilkommer de handlende i byerne) ingensomhelst forskjel
mellem by og land. Antallet af Norges landhandlere efter
folketællingen i 1900 var 3888 (1910 betydelig høiere).
I en aarrække bestod en Norsk landhandlerforening.
Denne blev 28 sep. 1908 opløst og gik ind i Norges
detaljhandleres landsforening. [Litt.: F. Hagerup,«Omrids
af den norske handelsret», 3 udg. 1908, kap. HL]
Landhusholdningsselskaber er foreninger med
for-maal at virke til landbrugets fremme. I Norge er der
et 1. i hvert amt med underafdelinger i hvert sogn eller
herred (se Landbrugsforeninger). L. slutter sig
til Selskabet for Norges vel (s. d,), men deres virksomhed
er helt selvstændig. Mange af vore 1. kan se tilbage paa
en lang virksomhed, saaledes er Stavanger amts 1. stiftet
i 1777, Søndre Bergenhus 1. i 1811 og flere andre i 1830.
De forvalter ganske betydelige pengemidler, der dels
indkommer i form af medlemskontingent, men væsentlig
som amts- og statsbidrag. Virksomheden er egentlig
den samme som nævnt under landbrugsforeninger (s. d.),
men alsidigere og i større maalestok. Hvert 1. lønner
én eller flere funktionærer (amtsagronomer, amtsgartnere
o. 1.), der virker som vandrelærere og forøvrigt udfører
de i L fattede beslutninger. L.s styre bestaar af et vist antal
mænd, valgt af foreningens medlemmer. Styrets formand
er medlem af Selskabet for Norges vels repræsentantskab.
remboîter (f) indpasse,
indfælde igjen; sætte (bringe) i led
igjen.
rembourrage,
rembourre-ment ® m, polstring ; (ud)stopning.
rembourrer ©polstre; stoppe
(ud), se r. proppe sig.
rembourrure (f) f, fyld, stop.
remboursable (?) som skal
betales (tilbage) igjpn.
remboursement ® m,
tilbagebetaling; postopkrav.
rembourser ® betale tilbage;
dække, erstatte, godtgjøre, se r.
tage sig betalt.
rembrasser ® kysse, omfavne
paa ny.
rembruni ® mørk.
rembrunir (?) gjøre mørkere,
formørke.
rembrunissement ® m,
mørkere farve, tone.
rembûcher ® jage, drive ind
i skogen igjen.
remède (gi m, remedy (g)
lægemiddel, medicin, helsebot; (hjælpe-,
bote)middel, hjælp, raad; (e) ogs.
erstatning, opreisning; regres;
afhjælpe, raade bod (bøde) paa,
læge = remédier à (î).
remediable (ê), remédiable
® af hjælpelig, som kan kureres,
raades bod paa.
remêler ® blande om, igjen,
remelt @ omsmelte,
remember (ê) erindre, huske,
rememberable @ merkelig,
remembrance @ erindring,
minde; (pi) hilsener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
