Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landeshut ... - Ordbøgerne: R - remboîter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1671
remembrancer -reminiscential
Landino—Landmark
1672
Landîno, Gristoforo (1424—1504), ital. humanist,
professor i poesi og veltalenhed i Florens og republikens
kansler. Oversatte og forklarede forskjellige klassiske
forfattere og leverede en udførlig kommentar til Dante
(1481). Fra omtrent samme tid er hans «Disputationes
camaldulenses» (d. e. samtaler i klostret Gamaldoli).
Landkagge, se Kilenot (p).
Landkjending, det første kjendte land, man faar se,
naar man kommer seilende fra sjøen.
Landliga, se Irland, historie (bd. IV, sp. 569).
Landlov, tilladelse for skibsmandskaber til at gaa
iland, naar fartøiet ligger i havn.
Landmaaling. Fra de ældste historiske tider har
jordens forskjellige folkeslag søgt at skaffe sig kundskab
om jordens og de enkelte landes form og størrelse ved
geodætiske beregninger og opmaalinger af større og
mindre strøg af jordoverfladen. Paa grundlag af de
saaledes udførte maalinger er der saa videre udarbeidet
karter (s. d.) over større og mindre partier af
jordoverfladen. Forud for og ved siden af den egentlige 1. gaar de
geodætiske (astronomiske) arbeider (se Geodæsi),
hvis væsentligste opgave det er ved nøiagtige maalinger
af vinkler og distancer og ved matematisk-astronomiske
beregninger at bestemme jordens størrelse og form
(gradmaaling, s d.). Videre har man trianguleringen
(s. d.), basismaalingen og den specielle høidemaaling
(s. d ), der har til opgave at skaffe det nødvendige
grundlag for den nøiagtige, sammenhængende egentlige 1. I
den egentlige 1. skiller man gjerne mellem: 1. Den
økonomiske maaling. 2. Den topografiske maaling.
3. Den militære maaling. 4. Den geologiske maaling.
Al rationel landmaaling (økonomisk, topografisk, militær
og geologisk) bygger nu paa et trigonometrisk grundlag,
paa punkter, der ved nøiagtig basis- og vinkelmaaling
og efterfølgende beregninger er bestemt i forhold til
valgte meridianer og paralleler. De trigonometriske
punkter aflægges med stor nøiagtighed ved hjælp af
geografiske koordinater paa de maaleborde, der skal
benyttes under landmaalingen i marken. Den
topografiske og militære landmaaling udføres hos os og i de
fleste andre lande som maalebordsmaaling. Paa
grundlag af de trigonometriske punkter, hvis nøiagtige
høide over havet som regel paa forhaand er beregnet,
foregaar den videre bestemmelse af en flerhed af
mellemliggende punkter (geometriske punkter). Fra disse punkter,
hvor landmaaleren stationerer med sit maalebord,
bestemmes ved vinkelmaaling, distancemaaling og
høidemaaling de enkelte terræn detalj er (skoggrænser, vasdrag,
vandkonturer, kommunikationslinjer, bebyggelse,terrænets
former og høideforhold m. m.), der paa stedet indtegnes
direkte paa maalebordet. Til detaljmaalingen benyttes
forskjellige slags l.s instrumenter (teodolitkikkert,
vinkel-speil el. 1.). Ved den topografiske og militære maaling
bruges hos os for det meste en speciel 1.s-kikkert, der
er indrettet som distancekikkert og forsynet med en
egen anordning for høideobservationer (Normanns
stig-ningsmaaler). Ved den økonomiske maaling benyttes nu
som regel ikke maalebord, men ved forskjellige
vinkelinstrumenter (teodolit, tachymeter, speil) gjøres der
ude i terrænet observationer. Paa grundlag af disse
observationer med fornødne notater og efterfølgende
remembrancer @ paaminder;
minde; huskeseddel.
remémoratif (D til minde (om);
minde(s)-.
remémorer (î) minde om. se
r. qc mindes,
remener ® føre tilbage,
remercier ® takke, si^e tak;
sige nei tak, betakke sig; afskedige.
remercîment(f)m, tak(sigelse).
réméré (î) m, gjen-,
tilbage-kjøbsret.
remesurer ® maale om.
remettcur (?) m, remittent,
remettre ® sætte, anbringe
igjen; tage paa igjen; sætte i led
igjen; atter hensætte; gjøre frisk;
(kunne) kjende igjen; aflevere;
oversende; overlade, betro;
opsætte; (bede) vente. r. (Pesprit
beregninger konstrueres saa paa kontoret de originale
karter. I enkelte andre lande (Italien, Østerrige) udføres
tildels fjeldmaaling ved hjælp af fotogram metriske (s. d.)
eller fotostereometriske apparater, suppleret ved
maale-bordsmaalinger. Ved denne metode konstrueres ogsaa
de originale karter hjemme paa kontoret efter de i
terrænet tagne fotografier, vinkelobservationer og notater.
Ved den topografiske og tildels ved den militære maaling
maa i nogen udstrækning krokeringen tages til hjælp
som supplement til den egentlige 1. i enkelte slags terræn.
Hos os udføres den topografiske og militære 1. af
officerer ved Norges geografiske opmaaling (topografofficerer),
medens den økonomiske maaling for tiden (1910) udføres
af skogfunktionærer og udskiftningsformænd foruden af
private landmaalere.
Landmandsforbund er sammenslutninger af
land-mandsforeninger til varetagelse af fælles interesser, og
som saadanne organer for en aktiv agrarpolitik.
International betydning har navnlig det mægtige tyske «Bund
der Landwirte», stiftet 18 feb. 1893 i Berlin for at optage
kampen for de ved rigskansler Gaprivis handelstraktater
angivelig truede landbrugsinteresser; det formaaede ogsaa
at sætte sit beskyttelsesprogram igjennem ved
toldtarifloven 1902. Forbundet er fremdeles (1910) en sterk
faktor i tysk politik. — Norsk 1., som bestaar dels af
lokale landmandsforeninger, dels af direkte, enkelte
medlemmer, stiftedes efter initiativ af daværende
landbrugs-docent J. T. Landmark (s.d.) paa et møde i Kra. 6 feb.
1896, med indbyderen som formand indtil 1901.
Forbundet ledes af et landsstyre, valgt paa aarlige
landsmøder, med rummeligt selvstyre for kredsforeningerne.
Forbundet har virket gjennem møder, foredragsholdere,
forestillinger til statsmagterne, nedsættelse af særkomitéer
til behandling af landbrugsspørsmaal m. v. og har
heri-gjennem øvet betydelig indflydelse. 1906 vedtog
landsmødet, at forbundet desuden skulde optræde som
politisk valgparti; da denne holdning truede med at sprænge
forbundet, besluttede landsmødet 1909, at forbundet,
som samtidig delvis reorganiseredes, atter skulde stille
sig helt udenfor de politiske parti- og valgorganisationer.
Allerede 1896 fik forbundet sit eget organ i
«Landmandsposten», som det udgav for sin regning indtil 1 mars
1907, da bladet blev overtaget af fabrikeier Kleist Gedde
som privat entreprise og med ham som redaktør. Fra
1 jan. 1910 fik forbundet landmandsbladet «Frøj» (fra
1911: «L.S medlemsblad») som særorgan. Ga. 15 000
medlemmer; 300 foreninger har sluttet sig til forbundet,
og der er organiseret 37 kredse. Forbundets senere
formænd har været godseier Joh. E. Mellbye 1901—04,
kaptein J. A. Grundt 1904—05, statsminister Gunnar
Knudsen 1905—06, fabrikeier Kleist Gedde 1906—09 og
siden paany Joh. E. Mellbye.
Landmark, Even Anthon Thomas (1842—), n.
fiskerikyndig. Var efter jur. embedseksamen 1864 i
nogle aar departementsmand, 1874 inspektør for de offent
lige foranstaltninger til ferskvandsfiskeriernes fremme.
Flere gange med stipendium paa studiereiser til Danmark,
Sverige, England og Nordamerika, hvorhos han stadig har
reist i Norge. Om sin betydningsfulde virksomhed og sine
mange frugtbare planer til udvikling af vort lands
ferskvandsfiskerier har han siden 1876 offentliggjort perio-
à, de) q berolige, r. (bien)
avec q. gjenforsone med. r. au
net renskrive, r. qc à q
eftergive, tilgive, forlade. S*en r. à
lide paa; overlade, henstille, lade
bero oaa,
remeubler ® møblere paa ny.
rémige ® (f): penne (f) r.
svingfjær.
remind (e) minde (en om).
reminder (e) paaminder;
paa-mindelse; iiuskeseddel.
reminiscence rémini-
scence ® f (svag) erindring;
efterklang, reminiscens.
reminiscent (e) som erindrer;
som minder (om); optegner,
beretter.
reminiscential (e) erindrings-,
hukommelses-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
