Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange ... - Ordbøgerne: R - rendebane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1689
Lange
1690
rendebane—rendormir
Lange, Helene (1848—), t. forkjæmperinde for
kvindesagen. Bosatte sig 1872 som lærerinde i Berlin^
hvor hun 1893 oprettede et realgymnasium for kvinder.
Grundlagde 1889 den alm. tyske lærerindeforening og
har senere ledet saavel denne som Tysklands alm.
kvindeforening, ligesom hun er medlem af styret for
International council of women. Hun har udgivet en
række lærebøger og pædagogiske skrifter, siden 1893
maanedsskriftet «Die Frau» i Berlin og sammen med
Gertrud Bäumer en omfangsrig «Handbuch der
Frauenbewegung» (bd. 1—4, Berlin 1901—02).
Lange, Jacob Erik (1767—1825), eidsvoldsmand og
n. militær, officer 1789, premierløitnant 1798, kaptein i
andet Trondhjemske infanteriregiment 1808, kompanichef
1818. Repræsenterede 1814 nævnte regiment paa
rigsforsamlingen.
Lange, Jacob Otto (1833—1902), n. politiker,
forstassistent paa Hedemarken 1858, overførster paa
Kongsberg 1860 og fra 1876 tillige bestyrer af skogskolen smts.;
repræsenterede 1877—91 Kongsberg paa stortinget,
præsident i rigsretten 1883—84 og medlem af forste Steenske
ministerium 1891—93, men trak sig senere tilbage fra
det offentlige liv paa grund af sygdom.
Lange, Johan Martin Christian (1818—98), d.
botaniker, studerede plantelære under sin grandonkel
J. W. Hornemann; blev efter at have været lektor ved
Sorø akademi og senere konstitueret direktør for
botanisk have i Kjøbenhavn i 1858 lærer i botanik ved
land-bohøiskolen, fra 1881 med titel af professor. L. er mest
kjendt ved sin «Haandbog i den danske flora» (1851),
som er kommet i 4 oplag. Desuden afsluttede han
nationalverket «Flora Danica» (1883). Reiste 1851—53
i Spanien og udgav sammen med Willkomm en stor,
spansk flora (1861 — 80). Var med at stifte og var første
formand for Botanisk forening.
Lange, Julius Henrik (1838—96\ d.
kunsthistoriker. Han tænkte først at blive arkitekt, tog imidlertid
1858 artium, studerede saa en tid filologi, men droges
mere og mere over til kunsthistorien; afgjørende blev
den første af hans mange udenlandsreiser, turen til
Italien i 1861—62. I studenteraarene tilhørte han en
kreds af unge mænd med specielt æstetiske og filosofiske
interesser, der ogsaa talte Georg Brandes, L.s personlige
ven, blandt sine medlemmer. I 1866 tog L.
magisterkonferens, blev i 1870 docent, i 1888 professor i
kunsthistorie. L.s største styrke som kunstforfatter
ligger vel i hans evne til at trænge ind i kunstnerens
psykologi, til at se kunstverket i dets forhold til
tids-aanden og i hans dybe, harmoniske, næsten græske
menneskelighed. Sin kunstopfatning har han fremstillet
i flere afhandlinger, bedst i «Om kunstværdi» (1876). I
sine mange mindre afhandlinger har han behandlet
saavel gammel som moderne billedkunst (ogsaa arkitektur,
f. eks. i det mønstergyldige lille arbeide «Roskilde
domkirkes alder og stil», 1891); specielt har han leveret
vegtige bidrag til forstaaelsen af renaissancekunstnere
som Michelangelo, Correggio o. a. Af stor interesse er
ogsaa de afhandlinger, hvori han forfølger enkelte
kunstneriske motiver, som «Haanden paa brystet», «Den
opadvendte ansigtsstilling» etc. Disse og den noget bredere
«Sergel og Thorvaldsen» (1886) danner forarbeiderne til
hans store hovedverk
«Billedkunstens
fremstilling af
menneskeskikkelsen», der ikke naaede
at blive fuldført (1 1892,
II 1898 og fragmenterne
til III 1899). I denne
fremstiller han bl. a. sin
store kunsthistoriske
opdagelse, frontalitetsloven
(s.d.) Ogsaa nutidskunst
har han behandlet i
kortere afhandlinger, f. eks.
samlingen «Billedkunst»
(1884), «Norsk, svensk,
dansk figurmaleri» (1892)
o. a. Overfor 1870- og
80-aarenes kunstneriske
gjennembrud stillede han
sig delvis afvisende, idet
han, omend ikke
«litterær» i sin kunstopfatning, i nogen grad mangler øie for
de «artistiske» værdier. L.s «Udvalgte skrifter» er
udgivet af G. Brandes og P. Købke; den sidste har ogsaa
udgivet en række af hans breve. [Litt.: Georg Brandes’
udmerkede «J. L.» (1898).]
Lange, Karl Ernst Philipp (1813—99), t.
romanforfatter. L. var militærlæge og gik af som stabslæge 1878.
Under forfatternavnene Philipp Galen og Doktor Nagel
skrev han en række spændende romaner med moderne
socialt og politisk milieu. De var meget paa moden
omkr. 1870, en hel del af dem er oversat til nordiske sprog.
Lange, Konrad von (1855—), t. kunsthistoriker.
Han har været professor ved flere tyske universiteter,
fra 1894 i Tübingen. L. har i sine skrifter behandlet
antik kunst, tysk renaissance (Flotner, Dürer) og
kunstfilosofiske spørsmaal. Fra 1901 er han inspektør for
Stuttgarts Gemäldegallerie.
Lange, Ludwig (1808—68), t. arkitekt. Foretog
efter sin uddannelse reiser i Grækenland og blev senere
ansat som professor ved akademiet i München. Opførte
her en række større bygverk og virkede samtidig som
maler og forfatter.
Lange, Olaf (1869—), n. maler og raderer, har
opholdt sig meget i Tyskland og vundet et navn ved sine
virkningsfulde, europæisk udseende farveraderinger. Ved
sidste frimerkekonkurrance tog L. første præmie for
øre-merkerne, men hans japansk virkende udkast kom ikke
til udførelse.
Lange, Otto Vincent (1797—1870), n. politiker,
f. paa Jevnaker, studerede teologi, men uden at tage
embedseksamen, blev 1823 bestyrer af Arendals
middel-og realskole, fra 1834 toldkasserer i Arendal. L.
repræsenterede Arendal og Grimstad paa alle storting 1833—
54 og var 1854—63 statsraad og chef for finans- og
tolddepartementet.
Lange, Philipp, se Lange, Karl Ernst Philipp.
Lange, Samuel de (1840—), holl. komponist og
orgelvirtuos, direktør for konservatoriet i Stuttgart, virkede
tidligere som lærer i Rotterdam, Basel, Köln og Haag
og ledede paa de to sidste steder ogsaa korforeninger.
Julius Henrik Lange.
— (?) rigole f ; (ledning, rør) canal
m; (tag ) gouUière; (seilløb) passe
f, chenal m; rainure, coul sse f.
rendebane — (|) Rennbahn f
— (g) race course, -track — ®
champ de course; hippodrome m.
rendebom - (t) Scher , Garn
bäum m — (e) beam (yarn) roll
— (D grande ensouple f.
rendegarn — ® Scher-, Ketten-
garn n, Kettenfäden pl, Aufzug m
- @ warp - ® (fli (m) de) chaîne f.
rendeknude — ® Schlinge f
- © running knot (noose),
slipknot — (î) nœud (m) coulant.
rendement ® m, udbytte,
render (e) ^en som) sønderriver,
render [ê (tilbagegive; gjøre,
yde; afsige, fælde (dom); overgive,
overlevere; gjengive; rappe (mur);
(sjøudtr.) gaa, løbe, passere (taug
i blok o. 1.); (jur.) ydelse.
rendering (g) gjengivelse ;
(ud)-spækning.
rendesten ~ ® Rinn-,
Gussstein m, Rinne, Gosse f — @ gutter,
kennel ~ (^ ruisseau m.
rendetter (f) : ser. stifte gjæld
igjen, gjøre ny gjæld.
rendezvous (§), rendez-vous
(Î) m, mødested; samlingsplads;
(aftalt) møde, stevnemøde; (e) ogs.
hvervings-, indrulleringskontor;
samle(s), (lade) møde (op), indünde
sig.
ren di ble © som kan overgives,
rending - (î) Aufzug m, Kette
f - @ warp — ® chaîne f.
rendormir ® bysse, vugge I
søvn igjen, se r. falde i søvn igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
