- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1705-1706

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanugo ... - Ordbøgerne: R - rentoiler ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1705

Lanugo—La Paz

1706

Øst-Turkestan og Mongoliet, fra hvilke lande mange
handelsveie løber sammen i byen.

Lanugo, uldhaar, de korte, tynde haar, som findes
paa den «ubehaarede» del af huden.

Lanuvium, oldtidsby i Latium, s.ø. f. Rom, nu Givita
Lavigna. For Juno Sopita fandtes et berømt, ogsaa i Rom
anseet tempel, hvoraf endnu er ruiner. Den antoninske
keiseræt stammede fra L.

Lanza [la’ntsa], Giovanni (1815–82), ital.
statsmand, opr. læge^ fik 1848 sæde i det sardinske
deputeretkammer som tilhænger af Gavour. 1855
undervisnings-og 1858 finansminister, gik af 20 juli 1859. Som
indenrigsminister (1864—65) under Lamarmora
gjennem-førte han regjeringens flytning til Florens. 1867 blev
han kammerets præsident og 1869 premierminister samt
indenrigsminister. Hans forsøg paa at ophjælpe finanserne
strandede dog paa krigen 1870 og Roms besættelse. 1871
gjennemførte han garantiloven (s. d.) og regjeringens
flytning til Rom og gik af i juni 1873. — 2. G ar lo L.,
marki af Busca (1837—), ital. diplomat, fik militær
uddannelse, deltog i krigene 1859 og 1866, men virkede
derpaa som diplomat i Paris 1873 samt i Wien 1879—84.
Derefter steg han til general og blev fra 1892 gesandt i
Berlin. Fra 1898 medlem af senatet.

Lanzarote [lantsaiå’te], den østlige af de Kanariske
øer, er sammen med de nærliggende smaaøer Alegranza,
Montana, Glara og Graciosa 845 km.^ med 17 550 indb.
(1901). Den vulkanske ø naar i Famara 684 m.
Hovedstad Arecife med 3000 indb. (1901).

Lao, se Laos.

Laodameia, oldgræ. sagnskikkelse, datter af Akastos
i lolkos, gift med Protesilaos, den første græker, som
faldt i kampen om Troja. Hendes skjæbne var behandlet
i en af Euripides’ tragedier.

Laodikeia, navn paa forskjellige oldtidsbyer i
Lilleasien og Syrien, anlagt af konger af Seleukidernes æt og
opkaldt efter kvinder af siegten (navnlig Seleukos Ts
moder). L. laa i Frygien; den blev i den rom. keisertid
trods megen modgang en rig og blomstrende by; der findes
en del ruiner paa dens plads (nu Eski Hissar). — Et andet
L. laa i Lykaonien, ved en af de gamle, store handelsveie.

Laohokau, by i Kina, prov. Hupe, ved Hankiang;
omtr. 100 000 indb. Det norske kinamissionsforbund har
to stationer i byen, Liang-i-giai aabnet 1894 og
Pu-ning-giai 1896 med dagskoler, gutte- og pigekostskoler og
lærer-skole. Tilsynsm. missionær O. M. Sama er stationeret der.

Laokai, by i Tonkin (Bagindien) ved elven Songkoi
nær grænsen af Kina (Jynnan), ved jernbanen til Jynnan.
I omegnen rige kul-, jern- og kobbergruber.

Laökoon, kjendt græ. sagnfigur fra den efterhomeriske
poesi; siden blev hans skjæbne navnlig behandlet af
Vergil i «Æneiden». Han var prest i Troja under den store
krig. Da grækerne lod som de drog bort og efterlod den
berømte træhest, advarede L. sine landsmænd mod at
tro paa, at det var en ærlig gave fra grækerne til guderne,
og foreslog istedetfor at føre den ind i Troia at brænde
den eller styrte den i havet. Da, heder det, kom ude
fra havet to mægtige slanger, som slyngede sig om L.,
der just foretog en ofring, og hans to unge sønner, og
kvalte dem. Ogsaa græske digtere, især Bakchylides og
Sofokles, havde benyttet sagnstoffet. Et maleri i Pompeji

rentoiler-renversant

og den berømte L.- g r u p p e (se A g e s a n d r o s) er de
mest kjendte kunstneriske fremstillinger.

Laömedon var efter gi. græ. sagn en af de ældste
konger i llios (Troja), søn af Ilos, fader bl. a. til Tithonos,
Priamos og Hesione. Han var yndet af guderne, Apollon
gjorde hans kvæghjorder frugtbare, og Poseidon byggede
uindtagelige mure om staden. Men da han narrede
guderne for den løn, han havde lovet, sendte Poseidon
et havuhyre, der krævede kongedatteren Hesione som
sonoffer. Herakles kom til, dræbte uhyret og befriede
Hesione; men da L. narrede ogsaa ham, drog han senere
mod byen og dræbte L. og hele hans siegt, undtagen
Hesione, der blev Herakles’vaabenbroderTelamons hustru,
og som løskjøbte en eneste af sine brødre, Podarkes, der
derefter kaldes Priamos («den løskjøbte»).

Laon [lad’], Frankrige, hovedstad i depart. Aisne,
fæstning, 10 000 indb. L., oldtidens Landunum, var
Karolingernes sidste besiddelse og residens. Her seiret
Blücher mars 1814 over Napoleon.

Laos, landskab i Bagindien, omkring Mekong, bestaar
af en siamesisk del (i det nordre Siam), og en fransk
meget større del paa østsiden af Mekong vest for Anam;
Siam afstod dette landskab til Frankrige i 1893. Fransk
Laos anslaaes til at være omtr. 250 000 km.^ og have
omtr. 650 000 indb. Jorden er frugtbar, og der
produceres ris, bomuld, indigo, tobak etc.; meget vigtige er
ogsaa de vældige skoge af tik(teak)-træ. Ogsaa metaller
synes der at være meget af. Den eneste adgang til landet
byder Mekong, og det er derfor endnu lidet kjendt.
Indbyggerne tilhører samme race som siameserne og
taler et med siamesisk nær besiegtet sprog. 1
forvaltningen tilhører Laos fransk Indo-Kina.

Lao-tse, berømt kinesisk filosof, ifølge traditionen
født 604 f. Kr.; han var da Konfucius’ ældre samtidige.
Hans skikkelse forsvinder næsten fuldstændig i den taage,
som fromme legender har bredt om ham. Han skal i
mange aar have indehavt en stilling ved det kgl. arkiv,
indtil han af sorg over Tshudynastiets forfald opgav sin
post og trak sig tilbage til ensomheden. Underveis skal
han efter anmodning af en kommandant ved en af
grænsefæstningerne have sammenfattet og nedlagt sin lære i en
kort traktat, Tao-tch-king (s. d.). Skriver dette verk sig
virkelig fra L. (et spørsmaal som vistnok neppe
nogensinde vil kunne besvares med sikkerhed), da maa han
vel betegnes som Kinas eiendommeligste og selvstændigste
tænker, sarntidig rigtignok ogsaa som den dunkleste.

Lapagena rosea, en vakker slyngplante, som hører
hjemme i Ghile, og som paa grund af de store,
klokkeformede røde blomster, der udvikles i rig mængde, er en
yndet plante i drivhuse.

Laparotomie bugsnit, snit gjennem bugvæggen for at
skaff’e sig adgang til de i underlivet liggende organer for
at undersøge eller foretage operation paa disse. Det
samme som c ø I i o t o m i (se G ø 1 o m).

La Paz [lapas] (de Ayacucho), by i republiken Bolivia
(Sydamerika), 70 km. øst for Titicacasjøens sydende ved
foden af lilimani, 3648 m. o. h., landets største by; 78 856
indb. (1909). Domkirke af hvid marmor, universitet,
officersskole, bibliotek, to museer etc. Byen er
hovedstad i depart. L. P., som er omtrent 140 000 km.^ og har
omtr. 517 000 indb. (1908), det folkerigeste i landet.

rentoiler (î) sætte (maleri) over
paa nyt laerred.

rentraîner (?) rive bort igjen;
henrive, forlede igjen.

rentraire (g) kaste (sy)
sammen, stoppe,

rentraiture ® f, kasting,
stop-ning.

rentrant ® m, ny spiller, fjerde-

mand. angle (m) r. indgaaende
vinkel.

rentrée (f) f, genindtrædelse;
bjem-, tilbagekomst; gjenoptræden;
sammentræden (efter ferie o. 1.);
aabning paa ny; indkassering;
(mus.) indfald, intonering; gjen
tagelse (af et motiv); kjøb(te kort),
i spil; (ind)bergning, indkjørsel.

rentrer ® gaa, komme, reise.

vende tilbage, træde ind igjen;
komme ind, blive indkasseret;
træde sammen igjen, begynde igjen;
slaa ind (sygdom); (mus.) falde ind;
berge, kjøre ind; indgaa, ir
»e-fattes.

rent-roll(e)jordebog,
indtægts-bog.

rentryk — (t) Abzug m — ©
clean proof - (î) bonne feuille f.

rentrykke — (t) abziehen —
@ work off - ® tirer.

renunciation @ frasigelse,
opgivelse; løssigelse; forneglelse.
renvelopper ® indhylle igjen,
renversable ® som kan
vel-te(s).

renversant (F) forbausende,
forfærdelig, storartet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free