Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lasaret ... - Ordbøgerne: R - représentant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1725
Lasarett—Lassa
1726
Lasarett, sygehus (ital. lazzaretio). Ordet stammer fra
korstogenes tid og var oprindelig navn paa et for spedalske
indrettet hospital nær Jerusalem, hvilket var indviet til
den helh’ge Lazarus (smig. Lukas kap. 16). Ordets
betyd-ningsudvikling maa sees i lys af hospitalernes historie:
de middelalderlige sygehuse var nærmest beregnet paa
leprasyge (smlg. spedalsk, eg. «hospitalsk»). Navnet
Lazarus blev i mange sprog betegnelse for «spedalsk».
Las Casas, Bartolomé de (1474—1566), sp.
histoiie-skriver; drog 1502 til Amerika, blev biskop af Chiapas
i Mexico og tog sig med den største iver og varme af
indianerne, som han fandt frygtelig mishandlet af
spanierne. Hans arbeide gavnede indianerne meget, men
til gjengjæld gav han anvisning paa den langt sterkere
negerrace, et standpunkt han dog senere forlod. 1547
vendte L. hjem til Spanien, hvor han udgav «Relaciön
de la destrucciön de las Indias» med kraftige skildringer
af indianernes ulykkelige forhold (meget læst og oversat)
samt «Historia de las Indias 1492—1520», først trykt i
Madrid 1875—76.
Las Cases [las kdz]. 1. Emanuel Augustin
Dieu donné L., marki (1766—1842), fr. adelsmand,
ivrig royalist; emigrerede 1791, kom tilbage 1799, vakte
Bonapartes sympati ved et historisk-geografisk arbeide
og blev selv en beundrer af sin beskytter. I de 100
dage blev han Napoleons kammerherre og fulgte ham
til St. Helena, hvor han blev til slutningen af 1816. Her
dikterede Napoleon ham en del af sine memoirer, og
disse tilligemed L. G.s egne tilføielser udgaves 1823—24
i Paris under titelen «Mémorial de Sainte-Hélène» i 8 bd.,
der blev grundlæggende for «legenden» om Napoleon og
dyrkelsen af Napoleon som revolutionens søn og folkets
ven, — 2. Emanuel Pons Dieudonné L, greve
(1800—54), foreg.s søn, fulgte med faderen til St. Helena.
Tog virksom del i julirevolutionen og var
julikongedømmets tro mand. 1840 deltog han i færden til St.
Helena for at hente Napoleons kiste. Efter
februar-revolutionen sluttede han sig til Louis Napoleon og blev
i dec. 1852 senator.
Lasciate ogni speranza, voi ch^entrate (ital.),
«lad haabet fare, I som træder ind (i helvede)», citat
af Dantes «Divina commedia» I, 3, 9.
Lascïv (lat.), uhøvisk, vellystig, sanselig, fræk; l.-itét,
sanselighed, utugtighed.
Lasco, Johannes von, se Lask i, J.
Laser, beboerne af Lasistan.
Lasere kaldes i malerkunsten at lægge tynde,
gjen-nemsigtige farver (lasurfarver) over dækfarverne, for at
stemme disse sammen, give dem forhøiet glans eller
større dybde. Lasering er næsten altid skadelig for
billedets holdbarhed.
La Seyne-Sur-Mer [- sæn-syr-mær], by i Frankrige,
depart. Var, 5 km. s.v. f. Toulon; 12 840 indb. (1901).
L. har skibsverft og driver stor handel med olivenolje
og fisk.
Lasistan, landskab ved s.ø.-kysten af Sortehavet. Den
største del tilhører Tyrkiet, en mindre del Rusland. Er
meget lidet kjendt i det indre.
Lasithi, se Dikte.
Lask, et fladt jernstykke til forbindelse af to dele,
hvormed 1. er forbundet ved bolter eller nagler.
représentant—reprise
Laskaris, Andreas Johannes (1445—1535), græ.
lærd, kom efter erobringen af Konstantinopel til Italien,
til Lorenzo af Medici’s hof. Senere opholdt han sig i
Paris, først som lærer i græsk, siden som gesandt hos
Frans 1. Leo X og Paul III kaldte ham til Rom;
imidlertid havde han ogsaa en stund virket i Venedig.
Laskaris, Konstantin (1434—1501), græ. lærd, en
slegtning af foreg., kom ogsaa fra Konstantinopel til Italien,
hvor han blev lærer i græsk for prinsesse Ippolita Sforza
i Milano. Senere opholdt han sig som lærer i Rom, Neapel
og Messina. Han har forfattet en græsk grammatik,
«Erote-mata», som er den første trykte græske bog (1476).
Lasker, Eduard (1829-84), t. politiker af jødisk
siegt, studerede matematik og jus og opholdt sig tre aar
i England; blev derefter 1858 assessor ved Berlins stadsret,
fra 1870 sagfører. 1865—79 var han medlem af det
preus. underhus, 1871—84 af rigsdagen; han var en af
fremskridtspartiets førere og 1866 en af det
nationalliberale partis stiftere. L. spillede i mange aar en
betydelig rolle, men vilde efter 1878 ikke følge Bismarck
i hans nye politik, hvorfor kansleren altid var hans
uforsonlige fiende, 1880 traadte L. ud af det
nationalliberale parti.
Lasker, Emanuel (1868—), t. schakspiller, studerede
en tid matematik, ofrede sig saa mere og mere for
schak-spillet, hvori han indehavde verdensmesterskabet 1894—
1904. L. udgiver nu et schakblad i New York.
Laski, Johannes (1499—1560), polsk reformator,
var af adelig, opr. eng. siegt og fik en udmerket
humanistisk og teologisk uddannelse i Krakov og Bologna.
1526—36 var han i Polen, men drog siden ud i et uroligt
reiseliv, traadte over til den reformerte kirke,
organiserede menighederne i Emden, var prest for en
fremmed-koloni i London og drog, fordrevet herfra, til
Nord-Tyskland; Emden og Frankfurt optog hans flok. De
sidste fire aar af sit liv virkede han i Polen, ivrig for
den evangeliske kirkes organisation og unitarernes
be-kjæmpelse.
Las Palmas, by paa nordkysten af Gran Canaria, en
af de Kanariske øer; 44 157 indb. (1901). L. har domkirke,
biskoppeligt palads, skibsbyggeri og driver fiskefangst.
Havnebyen er La Luz. L. har norsk vicekonsulat.
Laspeyres [-pebes], Etienne (1834—), t.
nationaløkonom og statistiker, har siden 1864 været professor
efterhaanden i Basel, Riga, Dorpat, Karlsruhe og fra 1874
i Giessen. Hovedverk: «Geschichte der
volkswirtschaftlichen Anschauungen der Niederländer und ihrer Literatur
zur Zeit der Republik» (1863); talrige skrifter og
afhandlinger navnlig om handels- og prisstatistik og socialpolitik.
Lassa (Lhassa), hovedstaden i Tibet, ligger 40 km. n. f.
Brahmaputra, i en høide af 3630 m. Folketallet skal
være 15—20 000, men dertil kommer saa mange tusen
prester og munker, som bor i omegnen, og et vældigt
indryk af pilgrimme, som undertiden kan bringe
indbyggerantallet op i 80 000. L. er ikke alene Tibets
politiske hovedstad, men ogsaa det religiøse centrum for
alle buddhister, og byen har derfor en stilling, som
meget ligner Roms i den tid, Kirkestaten endnu var til.
Dalai-Lamas slot ligger vest for byen paa et fjeld, Potala^
som bare er tilgjængeligt ad stiger. Tibetanerne har i
de sidste 100 aar sogt at holde alle europæere borte.
repræsentere; foreliolde, giøre
op-merksom (paa); ® ogs. forestille,
præsentere ; opføre, spille, se r.
(D indfinde sig igjen.
représentant ®
repræsenterende ; m, repræsentant.
représentatif (g,
representative © repræsentativ;
forestillende, fremstillende; © ogs.
repræsentant; fremstiller.
representation©,
représentation (f) f, foresUlling;
fremstilling; afbildning; repræsentation.
repress @ undertrykke,
betvinge; hemme, stanse.
répressif repressive @
undertrykkende, dæmpende, loi
(f) répressive ® straffelov.
repression répression (f)
f, undertrykkelse.
reprieve © (give) frist, (tilstaa)
udsættelse; benaade; benaadning.
réprimable (f) som bør
undertrykkes.
reprimand réprimander
® irettesætte (strengt), give (en) en
Ulrettevisning, skrabe, reprimande.
reprimande – @ Verweis m
— © rebuke, reprimand — ®
réprimande f.
réprimer ® undertrykke,
dæmpe, kue ; hemme, stanse.
reprint © (op)trykke igjen;
(tage) separataftryk (af); præge
igjen; nyt oplag.
reprisals. © pl, represalier,
gjengjæld.
reprise (g f, gjenindtagelse;
tilbageerobret skib; gjen(op)tfigelse;
udbedring, stopping, lapping.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
