Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lieblein ... - Ordbøgerne: R - roadster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Lieblein—Lier
150
roadster—robe
stilling af «Papyrus Lieblein» med 20 andre papyri, som
giver den samme tekst). Hertil kommer talrige mindre
afhandlinger i «Sphinx», «Proceedings of the Society of
biblical archæology» og andre vidensk. tidsskrifter.
Lieblein, Johan Nicolai Severin (1866—), n.
forfatter. Efter at være blevet student i 1885 førte han
i lang tid et omflakkende reise- og studieliv, dels i
Europa, dels i Orienten. Herom fortæller han
underholdende og med selvoplevelsens anskuelighed i smaa
novellistiske skildringer: «Fra fremmed land» (1901) og
«Kismet» (1909). I «Bedre mands børn» (1902) fortæller
han skolehistorier, og «Den sidste af sin siegt» (1910)
er en velskrevet fortælling, nærmest for den modnere
ungdom.
Liebmann, Frederik Michael (1813—56), d.
botaniker; 1846 ekstraordinær prof. ved universitetet i Kbh. og
1850 ordinær prof. og direktør for Botanisk have. Foretog
1840—43 en videnskabelig reise til Mexico. Foruden
beskrivelser af de i Mexico samlede ca. 2700 plantearter
forfattede L. et større verk om de amerikanske ekearter.
Liebreich, Matthias Eugen Oscar (1839—1908),
t. farmakolog; studerede først kemi og derefter medicin
og udnævntes 1872 til professor i farmakologi og direktør
for det farmakologiske institut i Berlin. L. har indført
mange nye midler i terapien, bl. a. sovemidlet
kloral-hydrat og lanolin. Siden 1887 udgav L. «Therapeutische
Monatshefte», et anseet fagblad.
Liechtenstein, fyrstendømme, langs Rhinens høire
bréd mellem Schweiz og Østerrige (Vorarlberg), 159 km.’^;
10 000 indb. (tyskere, katoliker), 60 pr. km.^ I en del
af Rhinens dal ligger L., forøvrigt i de Rætiske Alper
(her op til 2570 m.). Ved siden af land- og skogbrug,
med vin- og frugtavl, driver befolkningen bomuldsspinderi.
L. gjennemskjæres af en jernbane (stykket mellem
Feldkirch i Vorarlberg og Buchs i Schweiz). L., som er et
selvstændig fyrstendømme og bestaar af de tidligere
rigs-umiddelbare len Schittenburg og Vaduz, er fra 1862
konstitutionelt, landdagen tæller 15 medlemmer, deraf 12
valgte. Efter opløsningen af det tysk romerske
keiserrige 1806 udgjorde L. en del af Rhinforbundet, 1815—66
en del af det Tyske forbund. Efter 1868 ingen
militær-pligl". Hovedstad Vaduz. Østerrige, med hvilket L. har
told- og postvæsen fælles, besørger finansforvaltningen,
ligesom L. tildels i retslig og geistlig henseende sogner
under henholdsvis Østerrige og Schweiz og ved
forskjellige overenskomster er forbundet med den førstnævnte
stat, til hvilken ogsaa fyrstehuset paa forskjellig maade
er knyttet. Budget ca. \/2 mill. kr.
Lied er en tysk betegnelse for en egen sangform, der
ikke helt dækkes af udtrykkene romance, sang, vise o. 1.
Den bestaar i en forbindelse af et lyrisk digt og musik,
hvori sprogets naturlige musikalske elementer hæver sig
til virkelig rytmisk ordnet melodi, saaledes at de sungne
ord har afløst den rene recitation. «L. ohne Worte»
er den efter Mendelssohn brugte betegnelse for et kort
melodisk musikstykke af forskjelligt, overveiende lyrisk
indhold.
Liedertafel var navnet paa de første tyske
selskabelige mandssangforeninger og skriver sig fra, at et fælles
aftensmaaltid var midtpunktet i samværet. Det første L.
dannedes af Zelter i Berlin i slutningen af 1808. Enkelte
af dem fremmede ogsaa politiske formaal. De fremdeles
bestaaende talrige, spredte lokale foreninger er
sammensluttet i Deutscher Sängerbund. Der holdes stadig store
sangerstevner.
Liège [liæz], se Lütt i ch.
Liegnitz, Preussen, by i Schlesien, ved Katzbach, 120
m. o. h., mellem Sudeterne og Katzengebirge, og ved
jernbanerne Breslau—Leipzig, Breslau—Berlin; 60 000
indb. (deraf 10 000 katoliker, 800 jøder, 2000
garnisons-soldater). Forskjelligartet industri, betydelig handel.
L. var 1163—1675 residens for hertugerne over
fyrstendømmet L. (1839 km.^), som først kom under Østerrige,
senere under Preussen. Ved L. blev mongolerne slaaet
9 apr. 1241, og her vandt Fredrik den store over
østerrigerne 15 aug. 1760.
Lien, Erland Erlandsen (1786—1861), n.
bygdekunstner, født paa gaarden L. i Vaage, sønnesøn af Peder
Langrusten (s. d.). Laasesmed, almindelig smed og
klokkemager. Som laasesmed er han uovertruffen; af hans
stueklokker, hvoraf han ialt arbeidede omkring 60, var
enkelte meget gode, men de fleste staar ikke paa høide
med arbeiderne f. eks. efter S. Ølstad og R. Stourust
(s. d.). L. levede i trange kaar og arbeidede selv alt sit
verktøi, endog de fineste urmagerfile.
Lien, Johannes Christensen (1838—), n.
gaard-bruger, stortingsmand, overtog 1860 slegtsgaarden Nordre
Lien i Rakkestad; medlem af herredsstyrelsen fra 1866,
ordfører fra 1870 gjennem 29 aar. L. valgtes som
stortingsrepræsentant (venstre) fra Smaalenene 1880, 1883,
1886 og 1891. Deltog bl. a. i rigsretsdommen. L. har
forøvrigt med dygtighed beklædt en række ofl’, hverv.
Lienz [Unts], by i Tirol, i Pusterdalen, ved Isels indløb i
Drau, 673 m. o. h.; 4278 indb. (1901). L. har gotisk kirke
og slot. L. er et yndet sommeropholdssted og danner
udgangspunktet for turer til Hohe Tauern og Grossglockner.
Lier, Adolf (1826—82), t. landskabsmaler, tilhørte
Münchenerskolen, men studerede en tid i Paris under
Dupré og blev en af de første, som i Tyskland indførte
«le paysage intime». Af hans billeder, der særlig viser
en fin behandling af lufttonerne, findes «Aften ved Isar»
i Berlins nationalgalleri.
Lier, herred i Buskerud amt straks nord for Drammen,
319.97 km.’^med 8858 indb.(1910); 27.68 pr.km.^ Herredet,
der svarer til Frogner, Sylling og Tranby sogne af Lier
prestegjeld og Bragernes landsogn af Bragernes
prestegjeld, strækker sig fra Dramsfjorden i syd til Tyrifjordens
sydlige gren Holsfjorden i nord. Det omfatter den
frodige og veldyrkede L.-dal (s. d.) med Finmarkens
skog-aaser i vest og aaserne i grænsen mod Asker herred i
Akershus amt i øst. Paa vestsiden naar aaserne op til
en høide af vel 600 m. (Gjevlekollen 602 m.), paa
østsiden vel 400 m. (Høgbrennaasen 420 m.). Af arealet
opgives 68.92 km.^ at være aker og eng, 214.95 km.’^
skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand;
ferskvand ialt 16.49 km.^ Af det dyrkede areal er 2252 maal
beplantet med frugttrær. Der opgives at være 4101 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901
—07 er der nyopdyrket 1000 maal. Herredet er et af
Østlandets bedste jordbrugsdistrikter, specielt staar
frugt-og bæravlen høit. 8 meierier. Flere sag- og møllebrug,
to trævarefabriker, kassefabrik, teglstensfabrik, træsliberi,
roadster @ skib tilankers,
paa reden; reisehest, -velociped.
road-sulky (e) kariol.
roadway© kjørevei,-bane,-gade.
roam @ streife, flakke, vandre
(om); gjennemstreife, streife om i
(paa).
roamer @ flakker, omstreifer,
roan @ rødblak; rødblak farve
(hest); (uegte) saffian.
roan-tree © rogn(etræ).
roar @ brøle, skrige (høit);
bruse (hav); buldre, rumle; dure;
have kværsil (om hest) ; brøl, skrig
osv. r.ing trade rivende
afsætning. r.ing drunk
kanon-(sprøite-)fuld.
roarer (e) brøler, buldrer; hest
med kværsil.
roast (ê) stege(s); brænde (kaffe-
bønner); (om mineraler) roste, elde,
udbrænde; harcellere; steg; stegt,
rule the r. staa for det hele,
være basen.
roaster @ stegeindretning;
stegemad, noget som kan (skal)
steges.
roasting-jack @ stegevender,
rob @ røve, plyndre; bestjæle,
stjæle fra; berøve.
rob © tyk sirup, rob.
rob (g m, mos, saft.
rob(ber) (f) m, rubber(t) [i spil).
Robbe ® f, sæl(hund).
robber(t) se rubber(t).
Robber ® m, rubber(t) (i kort),
robber © røver, ransmand,
robbery © røveri, tyveri,
robbiii © raabaand; vognfjær.
robe © & (D f, (stas , gala)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
