Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodi ... - Ordbøgerne: R - rugde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
rugose—rule
ledingsskibe og takster for lodsning mellem forskjellige
steder langs kysten findes allerede i Magnus Lagabøters
norske landslov. Først i det 16 aarh. synes 1.-pligt at
være fastsat for skibe. I 1720 blev der fra det
offentliges side truffet forføininger til at bringe orden i
1.-væsenet. Kysten blev inddelt i to overlodsdistrikter,
søndenfjeldske og nordenfjeldske, takster blev fastsat,
1.-stationer ordnet og l.-oldermænd og 1. ansat.
Lodsbaad, heldækket fartøi, kravelbygget, med én
mast og klyverbom af archertype (Colin Archer).
Forholdet mellem længde og bredde er ca. tre, mellem bredde
og dybgaaende ca. to. De bygges af ek paa ekespanter
paa ca. to fods afstand med en ribbe mellem. Spanterne,
dobbelte, gjøres ogsaa halvt af ek og halvt af furu.
Under vand bruges gjennemgaaende trænagler og
metal-spiker, ovenbords galvaniserede spiker og trænagler. L. har
kort kjøl (jern) og fast ballast. De fører storseil,
gaffel-topseil, fok og klyver. Ved konstruktion og bygning af
1., som skal kunne holde sjøen i omtrent alt slags veir,
lægges særlig vegt paa styrke, stabilitet og velseilethed.
L. forsynes i den senere tid ogsaa med motor. (Jfr.
Baad og foreg, art.)
Lodsfisk, se Makrelfisk.
Lodsflag, se Lods.
Lodshavn (ogsaa skrevet Lushavn), tæt samling huse
paa vestre side af indseilingen til Farsund, Vanse herred,
Lister og Mandal amt. Paa stedet bor der 130
mennesker, væsentlig fiskere og sjøfolk, i 33 huse (1900).
Lodskud, se Lod.
Lodsoldermand, lodspenge, lodspligt, se Lods.
Lodsunderstøttelseskassen er oprettet ved plakat af
11 jan. 1805 (jfr. lov af 6 aug. 1824). Den udreder
pensioner til gamle utjenstdygtige lodsoldermænd og lodser,
deres enker og børn. Kapitalformue pr. 30 juni 1910
kr. 1151210.08. Indtægterne var i terminen 1 juli 1909
—30 juni 1910 kr. 190 439.38 og udgifterne kr. 135 031.76.
LoSurr, i norrøn digtning navn paa en gud. Maa vistnok
allerede i de ældste kilder opfattes som identisk med Loke.
Lodz, Polen, by ved Ludka i guv. Petrokov, ved
jernbanen Warschau—Kalisch; 352 000 indb. (40 pet. tyskere,
25 pet. jøder), L, som kaldes «Polens Manchester», har
stor tekstilindustri, endvidere kemiske fabriker,
maskinfabriker, jernstøberier, bryggerier.
Loen, en af de naturskjønneste strøg i indre
Nord-fjord, sydøst for Nordfjordens bund. Særlig er partiet
omkring det 10.2 km.^ store L.-vand og opefter det
dalføre, der fortsætter i vandets retning opover mod
Jostedalsbræens sne- og ismasser, storslagent. Mægtige
fjelde, skummende fjeldbække og grønne bræelve, hvide
fonner og blaa jøkler, græsklædte marker og løvskog
veksler i skiftende mangfoldighed. Ved L. gaar hyppige
stenskred, senest det store skred ved Bødal 16 jan. 1905,
hvorved 60 mennesker omkom. Paa L.-vandet gaar
dampskib. L. udgjør et sogn under Stryn prestegjeld.
Loewy [lœvV el. løvi’], Maurice (1833—1907), fr.
astronom, studerede astronomi under Littrow, men kom
1864 til Pariserobservatoriet, som da stod under
Lever-riers ledelse, og hvor han 1878 blev underdirektør og
1896 direktør. L. konstruerede en ny refraktor
(equa-toréal caudé), med hvilken han i forening med Puiseux
optog billederne til det fortrinlige fotografiske maaneatlas.
Lodsbaad—Lofoten
236
rugose rugueux (Î) rynket,
ruflet, skrukket.
rugosité (f) f, rynkethed, rynke,
skrukke.
rug-strap @ plædrem.
rug-work (e) uldbroderi,
ruin - ® Ruin m;
((fortids)-levning) Ruine f - © rain - ©
ruine f.
Ruin ©m, ruin ©, ruine (f) f,
ødelæggelse, ruin.
ruin©, ruiner®, ruinieren
® ødelægge, ruinere; (f) ogs.
nedrive; bringe i miskredit.
Ruine (t) f, ruin, levning,
ruineux ruinous©
faldefærdig, skrøbelig; ødelæggende,
ruinerende.
Lofoss, vandfald (14.5 m.) i Valdresvasdraget, Vestre
Slidre; opgives for tiden at repræsentere 203 eff. hk.
Lofoten, det gamle Lof otr (af /d, gaupe, og f otr,
fod), der nu benyttes som fællesbetegnelse paa den
lange række øer, der i en svag bue strækker sig
sydvestover fra Hinnøen, betegnede oprindelig kun den
ene ø, Vestvaagø. L.s øer er, nordfra regnet, Østvaagø
(521.56 km.^), Gimsø (47.60 km.’’^), Vestvaagø (413.69 km.’),
Flakstadø (105.60 km.^), Moskenesø (209.70 km.^), Værø
(7.54 km.^) og Røst (3.60 km.^), foruden en række mindre
øer, holmer og skjær. L. sorenskriveri, der omfatter
herrederne Vaagan, Borge, Gimsøy, Buksnes, Flakstad og
Værøy, udgjør tilsammen 1210.79 km.^ Den samlede
folkemængde er 22 775 indb. (1910). L.s ørække er ved den
brede Vestfjord skilt fra fastlandet i øst. De enkelte øer
er adskilt ved trange sund i nordsydlig retning
(Raftsund, Gimsøstrømmen, Nappstrømmen, Sundstrømmen
og endelig den mægtige Moskenstrøm). Med vældig kraft
presses de store vandmasser, som tidevandsstrømme
gjen-nem disse sund. Lofotøerne er opfyldt af glatskurede,
vakkert formede fjelde med skarpe tinder og spidse horn,
dybe botner og bratte gjuv. Paa Vestvaagø, Gimsø og
Flakstadø er der ogsaa en del dyrket og dyrkbart
jordsmon, og særlig Vestvaagø er gjennemkrydset af
veie. Fjeldene naar i Higravstinderne paa Østvaagø
1054 m. Paa L.s indside (østside) ligger grupper af øer
og skjær. Her er flere gode havne og en række store
fiskevær (Brettesnes, Skraaven, Svolvær, Kabelvaag, Hopen,
Henningsvær, Stamsund, Steine, Ure, Balstad, Nusfjord,
Reine, Sørvaagen m. fl.). Paa L.s udside (vestside) findes
der omtrent ikke skjærgaard. Nordishavet staar lige paa.
Ogsaa her er dog en del fiskevær (Eggum, Borgvær,
Høi-nes, Kvalnes, Hov og Gimsø). Sydligst ligger de
isolerede øgrupper Værø, Røst med Skomvær fyr paa en
liden holme længst ud i Ishavet. Ved L.s vær foregaar
Norges største skreifiske, Lofotfisket (s. d.), i jan.—april.
L. er blandt de vakreste og eiendommeligste partier
i Norge, hvad enten man ser den en sommernat med
skiftende farvebelysning eller en vinterdag med sne i
fjeldene og det yrende liv paa havn og brygge. Seet fra
fastlandet i øst fortoner L s ørække sig som en eneste
væg, deraf navnet Lof o t væggen. L.s natur er hyppig
skildret af norske malere (Gunnar Berg, Kittelsen, Th.
Holmboa o. fl.). (Se planche Fiskeri (Saltvandsfiskeri II,
bd. III.) [Litt.: Helland, «Norges land og folk», XVIII.]
— Sprog. Som man kan vente i et distrikt, hvor der
er saa sterk tilstrømning af besøgende fra fremmede
bygder, er man i L. temmelig ustø og blandet i sit sprog.
Hvad udlydende -a angaar (smig. art. Ligevegtsloven),
saa er den dels bevaret, dels svækket til -e, dels
bortfaldt, og ligesom paa de fleste steder i Nordland er
dens svækkelse eller bortfald almindeligst i verberne,
f. eks. lew, leve, kast, kaste, men bevarelsen af a
almindeligst i de svage hunkjønsord, som vækka, uge, vTsa, vise;
ogsaa svage hankjønsord bevarer sedvanlig sin udlydende
vokal -e (hane). Det «tykke h gaar ikke saa langt nord
som til L. (hvor det forekommer længere nord, er det
foraarsaget af indflytterkolonier); gammelt nn og li bliver
palatale (mann, kvœll) ; ved nyere udvikling forekommer
derimod ofte dentalt nn og li. Hunkjønsartikelen er a
baade ved sterke og svage hunkjønsord. Substantivernes
ruinousness @ fordærvelighed;
faldefærdighed, brøstfældighed.
ruisseau ® m, bæk; strøm;
rendesten.
ruisseler (f) rende, risle, silre;
flyde, strømme.
ruissellement (f) m, renden,
risting, strømmen.
ruisselet (f) m, liden bæk.
rul se rullepølse.
rule @ linjal, regel;
herredømme, regjering, styre(lse) ;
forordning, dekret; eragtning; linjere;
herske (over), styre, regjere;
indrette, regulere; bestemme, afgjøre;
eragte. carpenter’s r.
tommestok. the four r.s de flre
regningsarter. the r. of three
reguladetri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
