- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
315-316

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lummer ... - Ordbøgerne: S - safeness ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315

saftløs-sagaie

senere under Fredrik Kolstø, besøgte Stockholm og
arbeidet fra 1901—02 paa Krøyer og Tuxens malerskole i
Kjøbenhavn. Hans kunst omfatter saavel landskabet
som figurbilledet og portrætet. L. arbeidede under
vanskelige økonomiske forhold, og indtil et aar før sin død
maatte han drive malerhaandverket ved siden af sin kunst.
Hans bedste arbeider henter sit emne fra strøget omkring
Akerselven. I Kunstmuseet i Kra. er hans «Lodalsbræ» og
«Fra Akerselven». Hans raderinger viser stor dygtighed.

Lund, Joe h um Brinch (1744—1807), n.
forretningsmand, det mest fremragende medlem af
handelshuset L., som blomstrede i Farsund i flere slegtled fra
midten af det 18 til langt ud i 19 aarh. L. optoges i det
allerede gamle handelshus 1765 og bragte det ved sin
dygtighed til stor velstand. Firmaet hed i hans tid Eilert
L. & Jochum B. L. og drev med skibsverft, reberbane,
flere sagbrug, stort jordegods og megen skog. Det havde
samtidig op til 15 fartøier i sjøen for sin hummer-,
sild-og torskefangst for eksporthandel. «Hummerfiskets flor
paa den lange kyst fra Laurvig til forbi Nesset udsprang
af deres virksomhed» (Jac. Aall). For sin by byggede
L. skolehus og kirken, indviet 5 mai 1785. For sine
sønner, Gabriel Jochumsen L. (s. d.) og Jacob L., opførte
han den vældige træbygning Husan, der dominerer byen
endnu (1911), skaanet i den store brand 1901. Ved L.s
død var meget af formuen smeltet bort, bundet i
ulønsomme foretagender, men huset slog sig i de følgende
aar atter op paa licensefarten og kaperi. Firmaet
opløstes 1831 ved Gabriel J. L.s udtræden.

Lund, Johan Ludvig Gebhard (1777—1867), d.
maler, paavirket af David og især af den prærafaelitiske
kunst. Hans bedst kjendte arbeide er det Kgl. teaters
forteppe; det nuværende kopi af det oprindelige. L.
har malet historiske kompositioner, altertavler og
portræter alt i en idealiserende stil.

Lund, John (1842—), n. politiker. Etablerede 1867
agentur- og kommissionsforretning, senere ogsaa
skibsrederi- og kulimportforretning i Bergen. Ved siden af
disse gjøremaal tog han som medeier i «Bergens tidende»
virksom del i det politiske, økonomiske og æstetiske

ordskifte i Bergen.
Indvalgtes 1879 i
kommunestyret, hvor han sad i
30 aar, 1888—90 som
ordfører. 1882—1900 en
af Bergens
repræsentanter i stortinget. Fra
1893 var han præsident
i lagtinget og medlem af
vigtige komitéer(budget-,
protokol- og
jernbanekomitéerne). Fik her bl.a.
1889 gjennemført
oprettelsen af en fast,
statsunderstøttet dampskibsforbindelse mellem
Bergen og England og var
i som udenfor stortinget
en af de ivrigste i
arbeidet for Bergensbanen.
Nedlagde i 1890-aarene

Lund

316

et betydeligt arbeide i udviklingen af Vestlandets og
Nordlands telegraf- og telefonnet, og har altid staaet i første
række, hvor det gjaldt Bergens museum og andre
vestlandske kulturinstitutioners vekst. Ogsaa kunstnerisk
interesseret har han fra ungdommen af været med om
at realisere alle større herhenhørende opgaver i sin
fødeby, bl. a. Haakonshallens restauration og
udsmykning, reisningen af Ole Bull-monumentet og det nye
teater. L. har været en af den norske fredspolitiks
foregangsmænd, har siden 1890 repræsenteret Norge ved
et stort antal internationale fredsmøder og
interparlamentariske konferencer, blandt de sidste den i Kra. 1899,
hvis organisator og præsident han var. Medlem af det
faste internationale raad for fredskongresserne, af
stortingets Nobelkomité siden 1897 og siden 1908 fuldmægtig
ved Nobelstiftelserne. Siden 1901 toldskriver i Bergen.
Udgav bl. a. «Ole Bull 1810—1910» (Bergen 1910).

Lund, Julius Fredrik Macody (1864—), n.
økonomisk historiker. Begyndte som forfatter 1903 med en
afhandling i «Kringsjaa» om «Fisk, penge, kultur og
politik før og efter 1814». Den vakte opmerksomhed og
skafl^ede forfatteren en treaarig understøttelse af Houens
legat, senere bidrag af Nansensfondet, afløst af et
statsstipendium til fortsættelse af økonomisk-historiske
studier. En frugt af disse er et interessant, ved nye
undersøgelser og synsmaader værdifuldt arbeide om «Norges
økonomiske system og værdiforhold i middelalderen»
(Kra. 1909}. L.s deltagelse i diskussionen om
Trond-hjems domkirkes restauration har været af betydning
for udformningen af den nyeste arbeidsplan.

Lund, Nicolai (1814—47), n. botaniker, studerede
opr. filosofi og blev tildelt Norske videnskabernes selskab
i Trondhjems mindre guldmedalje for en prisopgave om
den menneskelige frihed. (Ved samme leilighed vandt
Schopenhauer den store guldmedalje.) Senere kastede L.
sig over studiet af botanik, blev 1843 universitetsstip.
og holdt forelæsninger i botanik. Drog 1846 til
Sydamerika paa botanisk studiereise, men døde aaret efter i
Venezuela. Af hans skrifter er de mest kjendte: «Beise
gjennem Nordlandene og Vestfinmarken i sommeren
1841» (1842) og «Haandbog i Christiania omegns
phanérogame flora» (1846),

Lund, Ole Wilhelm (1848—), n. militær og ingeniør,
officer 1870, høiskoleeksamen 1871, kaptein 1889,
oberst-løitnant 1901. Tog afsked fra fastlønnet militær stilling
1908. Var 1873—75 lærer for kong Oscars sønner. 1872
— 80 ansat som ingeniør ved statens jernbaneanlæg og
sektionschef ved Drammen—Skien-jernbanen. Foretog
den første udstikning af Bergensbanens
høifjeldsover-gang. Var senere en aarrække arbeidsbestyrer i
kanalvæsenets tjeneste, indtil han fra 1890-aarenes begyndelse
har virket som entreprenør ved jernbaneanlæg ved siden
af, at han har deltaget i en række industrielle bedrifter.
L. var 1883—89 direktør i det engelske selskab, som havde
koncession paa Ofotbanen og planlagde og udførte fra
1898 af de storartede kaianlæg m. v., som
Luossavara-Kirunavara aktiebolag byggede i Narvik.

Lund, Otto Mathias Numsen (1811—91), n. læge.
Meget søgt «huslæge» i Kristiania; ogsaa meget anvendt
i offentlige hverv (kommunestyret,
farmakopøkommis-sionen, formand i Medicinske selskab, Rigshospitalets

keit f - @ juiciness, succulence,
soppiness — (D succulence,
abondance (f) de suc, de sève.

saftløs - ® saftleer, -los - ©
juiceless, sapless — ® sans suc
osv.; sec; fade, insipide.

sag I — ® Sache f; Prozess m;
(pl) Angelegenheiten; (tale ens s.)
eim. das Wort reden - @ affair,
business, concern, matter; (emne)

subject; (forhold, sammenhæng;
rets ) case; (proces) (law)suit;
(forhandlinger) action, proceedings ;
trial; (religionens, sandhedens s.)
cause; (pl, gjenstande) effects, things,
(sen er) the fact is that; (det er
s.en) that is the thing, the point;
(anlægge s.) ogs. proceed (against)
- ® (anliggende, forretning) affaire
f; (faktum) fait m; (spørsmaal)

question ; (la bonne) cause f ; (s.en
er at) c’est que ; (c’est autre) chose;
(ingen s.) (c’est une) bagatelle f
(que de) ; (rets-) cause f, procès m ;
(taie ens s.) plaider pour q; (ting,
gjenstand) chose f, objet; effet m.

sag II - (t) Säge; (brug)
Sägemühle f — (^ saw; (brug) saw-,
timber-mills pl — ® scie; (brug)
scierie f.

sag © (bringe til at) sige, synke;
(flg.) synke sammen; sigen, synk-

sagace (g), sagacious © skarp
sindig, kløgtig ; (g ogs med skarpe
sanser, fin lugt,

sagaciousness @, sagacité

(f) f, skarpsindighed, praktisk blik,
skjøn; klogskab.

sagaie (g f, assegai (spyd).

ai i^.t^orDccn.)
John Lund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free