Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maevatanana ... - Ordbøgerne: S - scamp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
scaphandrier—scarifier
jordomseiling var udført. I mod, viljekraft, seig
udholdenhed saavel som i kosmografisk blik og nautisk
sagkundskab staar M. over alle samtidens store opdagere.
Resultatet af hans store opdagelsesreise er intet mindre
end et fuldstændig nyt verdensbillede.
Magalhàesskyer [magaljaœqz-J, kapskyer (s. d.).
Magalhåesstrædet [magaljåæijz-], Sydamerika, ca.
600 km. langt, 4—45 km. bredt stræde fra Atlanterhavet
til Stillehavet mellem fastlandet og en række store øer
(Ildlandet, Clarence, Santa Ines, Desolation). Opkaldt
efter Fernao de M., som opdagede M. 21 okt. 1521 og efter
kalenderen kaldte det «De 11 000 jomfruers stræde»,
senere «Allehelgens stræde».
Magalhaesøerne [magaljåænz-], fællesnavn paa de
smaa øer, som ligger i Stillehavet mellem Marianerne
og Japan; de vigtigste er Boninøerne (s. d.).
Magallanes, Territorio, Sydamerika, omfatter det
sydligste Chile syd for 47 ° s. br., fastlandet med
fjordkyst og mange større og mindre øer, 165 866 km.^ med
14144 indb. (1906). Paa fjeldene (høiest vulkanen Mt.
Arenales i nord 3440 m.) ligger snegrænsen som følge
af det fugtige, om end milde klima lavt, og flere bræer
naar ned til vestkystens fjorde. M. har store naale- og
bøkeskoge. De endnu faatallige indb., hvoraf 12 200 i
hovedstaden Punta Arenas, resten ved Rio Gallegos og
Ultima Esperanza, driver skogdrift, fiskeri og saueavl.
M. er i rask fremgang; 1878 var der f. eks. 185 sauer,
nu over 1 mill., i samme tid steg antallet af storfæ fra
840 til ca_. 100 000.
Magasin er en varebeholder. Fra et m. kan
materiale tilføres en ovn, en arbeidsmaskine el. 1., saa at
disse kan holdes i kontinuerlig drift, medens m. fyldes
periodisk. Ved m.-gevær (s. d.) danner m.
oplagrings-rum for flere patroner. M. for korn, kul o. 1.
massegods kaldes ogsaa silo (s. d.), naar varen lagres i
vertikale beholdere. M. kaldes ogsaa store butiker, som
omfatter mange forskjelligartede varer, f. eks. Au bon
marché i Paris og Wertheim i Berlin. Disse
kolossale forretninger omfatter salg af alle mulige slags
beklædningsgjenstande og udstyrgjenstande og mange
andre varer.
Magasin for naturvidenskaberne (fra 1838: «Nyt
m. f. n.»), et af Norges ældste og betydeligste
videnskabelige tidsskrifter, grundlagt 1823 af professorerne G. F.
Lundh, C. Hansteen og H. H. Maschmann. Tidsskriftet
var 1828—73 organ for den Physiographiske forening,
som herved har efterladt det mest fremtrædende minde
om sin virksomhed. Blandt tidsskriftets redaktører
findes mænd som M. Sars, Th. Kjerulf, G. O. Sars, D. C.
Danielssen, H. Mohn, Th. Hiortdahl, W. C. Brøgger o. fl.
Siden 1901 er N. Wille hovedredaktør.
Magasingevær eller repetergevær (jfr.
Haand-skydevaaben) har saadan baglademekanisme, at
ladningen sker fra et magasin. Paa de tidligste m. var
dette enten løst og kunde for skydning fæstes udvendig
paa geværet eller fast, formet som et rør i forskjæftet
(f. eks. Jar mann-geværet, Lebel-geværet) eller i kolben.
De moderne m. har fast magasin i mellemskjæftet, i ét
med laaskassen (f. eks. Krag-Jørgensens gevær,
Mauser-og Mannlicher-geværet), i hvilke patronernes antal i
regelen er fem.
Magalhàesskyer—Magdalenøerne
440
Magasinovn, cylindrisk jernovn, særlig for koks,
hvor den øvre del af ilægsrummet danner et oplagssted
(magasin) for koksen, saa at forbrændingsprodukterne
maa passere magasinet og derved opvarme (forvarme)
koksen. Denne synker lidt efter lidt ned og forbrænder
over risten, hvor luft tilføres gjennem ventiler i
ovns-døren. Lufttilførselen reguleres ved den nederste ventil
saaledes, at medens de nedre kokslag gløder under
forbrændingen, holder de øvre sig helt sorte. Ovnen virker
i saa tilfælde meget økonomisk. Naar
forbrændings-gaserne har forladt koksen, ledes de op og ned gjennem
kanaler i ovnens øvre parti for at afgive sin varme, før
de bortledes til piben. M. kan ogsaa have kanaler for
gjennemstrømning af værelsets luft eller for luft udenfra.
Denne luft bliver da godt opvarmet, før den strømmer
ud i værelset. M. kan ogsaa anvendes for kul eller
anthracit, men maa da gives sterkere lufttilførsel og er
vanskeligere at holde i uafbrudt drift, hvilket let lader
sig udføre i mange uger ved en koksovn. Den dannede
aske fjernes periodisk. Risten er bevægelig, saa den
kan holdes ren ved rystning.
Magdacokka, 1347 m. høit fjeld i Beiarn, nær
grænsen mod Mo i Ranen.
Magdahl-Nielsen, Johannes (1862—), d. arkitekt.
Har opført en række private og ofl’entlige bygverker, bl. a.
Reykjaviks bibliotek. Har deltaget ivrig i arbeidet for
Kjøbenhavns forskjønnelse og herunder beskjæftiget sig
med forandringerne i Nyhavn samt leveret udkast til
brønden paa Vandkunsten.
Magdala, Øst-Afrika, bjergfæstning (2800 m. o. h.) i
Abessinien ø.s.ø. for Tanasjø, blev stormet og ødelagt af
englænderne under Napier 13 april 1868. Den i M.
indesluttede keiser Theodoros tog sig selv afdage.
Magdalarødt (naftalinrødt), kem. forbindelse af
kulstof, vandstof og surstof, G30H20N4. HCl, er et kunstigt
farvestof, som faaes ved sammensmeltning af forskjellige,
af naftalin dannede stoffe. Giver pragtfuldt fluorescerende
farvninger paa silke og anvendes, skjønt det er dyrt, af
og til i silkefarveriet til fremstilling af rosa toner.
Magdalena, Sydamerika. 1. By i Argentina s.ø. for
Buenos Ayres. — 2. Stor 0 ved Chiles kyst (prov. Chiloe)
indenfor Chonos-arkipelet. — 3. Tidligere provins i den
nordøstlige del af Columbia, 46 715 km." med 100 000 indb.
(1905). Men den nye territoriale inddeling af 1908 har
istedetfor M. oprettet depart. Mompos i syd og depart.
Santa Marta og territoriet Goajira i nord.
Magdalênaelven, Sydamerika, hovedvasdraget i
repu-bliken Columbia, udspringer paa Picos de la Fragua
i Cordillera Oriental under 1° 40’ n. br.,
gjennemstrøm-mer i Åndernes østlige længdedal Columbia i næsten
hele dets udstrækning fra syd mod nord. I sit nedre
løb grener M. sig sterkt og danner talrige myrer og
smaasjøer, optager fra vest Cauca og San Jorge og munder
i det Karibiske hav lidt øst for Barranquilla. En banke
udenfor spærrer tilgangen fra havet. Seilbar til Honda.
Længde 1600 km., vanddistrikt 266000 km.^
Magdalenehjem, hjem for moralsk forkomne kvinder.
Magdalenøerne/må’c?/an-7 ligger i St. Lawrencebugten
i Canada, omfatter 13 øer, tiis. 220 km.^ med omtr. 5000
indb., mest af fransk herkomst; de lever af sælfangst og
fiskeri samt lidt jordbrug.
elve-, fjeldskrent; arre, merke med
ar; danne (et) ar; heles.
scarab(ee) (g), scarabée (?)
m, tordivel, torbist; (?) ogs.
ægyptisk tordivelgemme.
scaramouch
scaramou-che (g m, harlekin (paa det
italienske teater).
scarce @ knap, som kun haves
i ringe mængde; sjelden; (adv)
knapt, neppe, saa vidt =
scarcely.
scarcity @ knaphed, mangel,
ringe forraad; sjeldenhed.
scare (e) gjøre ræd, skræmme,
forskrække; skræk, rædsel; panik
(i handelsverdenen).
scare ® m, (zool.) papegøietisk.
scare-crow @ fugleskræmsel,
scarf (ej (kaste paa sig som.
hylle sig i et)skjærf; (vb) skar(v)e,
laske; skarv, lask.
scarfskin (e) overhud,
scarfweld (e) lapsveisning.
scarificateur ® m,
scarificator (e^ (kirurg.) koppejern,
sneppert; ® ogs. skjæreplog
(aker-brugsredskab).
scarification ® f, kopsætning,
scarifier (g, scarify @ kop-
scaphandrier (g m, dvkker (i
dragt).
scapin (g m, intrigant.
SCapple @ afkile; afstumpe
hjørnerne paa (sten).
scapula @ skulderblad,
scapulaire (g, scapular @
skulder-, hørende til skulderen.
Sb m, skulderklæde.
scar (e) ar, merke efter saar;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
