Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magdeburg ... - Ordbøgerne: S - scariose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
scellé—scent
lerne og fremgangsmaaden kan veksle i de forskjellige
tilfælde. Man kan gjøre sig sterk ved at overføre
naturkraft til sin egen person, formelig lade sig med den,
opmaganisere den i sig; man stryger sig opad hellige
stene, som har en hemmelighedsfuld kraft i sit indre,
eller man henter styrke fra hellige kilder, planter, trær,
man drikker blodet af sterke dyr eller mennesker (her
faar kannibalismen sin forklaring). Livskraften betragtes
altsaa som en art fluidum; den kan endog brede sig ud
til et menneskes klæder, husgeraad, vaaben o. 1. Derfor
mener man, at man kan faa ham i sin magt derved, at
man bemægtiger sig saadanne gjenstande. Sygdom (hos
mennesker og dyr), ulykker og uheld kan saaledes
skyldes, at man paa den antydede maade er kommet i et
ondsindet væsens (fornemmelig en heks’ eller en troldmands)
vold: man er blevet forhekset; og man maa nu se til
at faa besverget det onde ved at finde ud, hvor det
stammer fra, og ved hvilke midler det kan overvindes.
Herunder kan drømme og visioner spille en rolle; eller
man henter sig den fornødne kundskab (især gjælder
det at faa vide navnet paa vedkommende væsen) hos de
døde, som i den anledning manes frem. Magt over et
menneske kan man ogsaa vinde ved at lave et billede
af ham. Thi efter primitiv tankegang tyder lighed
mellem to ting hen paa en real sammenhæng. Paa denne
overbevisning hviler den saakaldte sympatetiske m. : man
tænder ild for at faa solen til at skinne; man helder
vand ud for at frembringe regn; gjennem krigsdanse,
hvorunder den ene part slaar den anden paa flugt, sikrer
man sig seier i den kommende kamp o. s. v. Idet m.
saaledes søger direkte hen til naturens
hemmelighedsfulde kraftkilde, er den oprindelig uafhængig af bistand
fra guder og aander. Og dette skinner endnu i høiere
religionsformer igjennem, naar man ved offer handlingen
støder paa et magisk element, som det der er det
egentlig virkekraftige. Imidlertid kom ogsaa aandevæsenerne
til at spille en rolle i m.; og i middelalderen skjelnede
man derfor mellem «hvid» og «sort» m., alt eftersom gode
eller onde aander mentes at være med i spillet.
Magisk kvadrat, oftest kaldt tryllekvadrat, har
tallene 1, 2, 3 o. s. V. skrevet ind i kvadratiske ruder paa
en saadan maade, at man faar samme sum enten man
adderer horisontalt, vertikalt eller diagonalt.
I hosstaaende m. k. er denne sum 34. Dette m. k.
er det første fra Vest-Europa kjendte, findes
paa Dürers kobberstik «Melankolien». M. k.
skriver sig fra Indien, kom derfra til araberne,
østromerne, brugtes som talisman. Forskjellige
matematikere (f. eks. Euler) har angivet metoder til
konstruktion af m. k.
Magi^ster (lat., lærer, mester) brugtes i middelalderen
som lærertitel ved Pariseruniversitetet og gik derfra
videre som betegnelse for lærerne ved de universiteter,
hvor hovedvegten, som i Paris, blev lagt paa teologi og
filosofi. Samtidig brugtes titelen doctor ved de
høi-skoler, hvor studierne hovedsagelig faldt sammen med
Bolognahøiskolens (retsvidenskab og medicin). Den
sidstnævnte titel blev efterhaanden mest almindelig, fra ca.
1550 ved siden af professor (s. d.). Ved Kjøbenhavns
universitet var m.-graden den høieste akademiske grad
inden det filosofiske fakultet indtil 1788, da doktor-
Magisk kvadrat—Magma
444
16 3 13
5 10 11 8
9 6 7 12
4 15 14 1
graden indførtes ved siden af magisterium. Fra 1824
—54 var den en lavere filosofisk grad, svarende til
licentiatgraden ved de øvrige fakulteter. I vore dage bruges
titelen m. om den der i Danmark har taget den
saakaldte m.-konferens, en friere videnskabelig eksamen
under det filosofiske eller det
matematisk-naturviden-skabelige fakultet. I Norge var der indtil 1845 adgang
til at disputere for m.-graden som lavere filosofisk grad;
men denne adgang blev ikke benyttet.
Magi’ster bibe’ndi (lat.) kaldes den, der fører
forsædet ved et drikkelag.
Magi’ster equïtum (lat., eg. fører for rytterne) var i
det gamle Rom navnet paa den næstkommanderende for
diktatoren (s. d.), i regelen valgt af denne selv.
Magisterium er et alkemistisk udtryk. Det store m.
skulde forvandle uædle metaller til guid, lille m.til sølv.
Magi’ster matheseos (lat., matematikens mester),
den pytagoræiske læresætning.
Magi’ster sacri palatii, paveligt hofembede M. s. p.
er pavens sjælesørger og sekretær i indekskongregationen.
Embedet beklædes af en dominikaner. Den hellige
Domi-nicus skal have været den første m. s. p.
Magistrat (jfr. Magistratus) er i Norge byernes
øvrighed, som under overøvrigheden (amtmanden) fungerer
som regjeringens repræsentant og fuldmægtig paa stedet.
M. har forskjellige forretninger i statsforvaltningens
tjeneste og er tillige leder af bykommunernes forvaltning,
tildels i forening med formandskabet. Bare i nogle faa
byer er m.s-forretningerne henlagt til en særlig
m.s-embedsmand, borgermester (s. d.). I Kristiania,
Bergen og Trondhjem er m. kollegial og bestaar af fire,
tre og to borgermestre. Som oftest er m.s-embedet lagt
til byfogden eller politimesteren, undertiden til en
soren-skri^er eller en anden embedsmand, i en del ladesteder
til lensmanden.
Magistratus (lat., af magister, leder, styrer) var i
Rom betegnelse for de mænd, der, overveiende ved
folkevalg, var sat til at udøve offentlig myndighed.
Republikens m, udgik fra kongemagten, der afskaffedes 510,
og styrelsen fordeltes efterhaanden mellem flere og flere
m. ; disse kan gjøres til gjenstand for forskjellig inddelings
saaledes i patriciske og plebeiiske m., kuruliske og
ikke-kuruliske o. s. v. Se forøvrigt de enkelte m.. Konsuler,
Censorer o. s. v.
Magliabecchi [maljabækki], Antonio (1633—1714),
ital. bibliofil, opr. guldsmed, senere en lang tid
bibliotekar hos storhertugen af Toskana. Han testamenterede
sit bibliotek (30 000 bd.) til offentligt brug i sin fødeby
Florens, hvor det nu danner en værdifuld del af
Nationalbiblioteket.
Magliani [maJjåni], Agostino (1824—91), ital.
statsmand, var 1877 i tre maaneder finansminister, overtog
atter dec. 1878 dette embede, som han varetog med stor
dygtighed i 10 aar. Saltskatten blev nedsat, maleskatten
afskaffet og tvangskursen ophørte. 1871 blev han senator.
Magma (græ., knadbar masse, salve) kaldes i
petrografien de glødeflydende masser i jordens indre. De kan
indeholde opløst store masser af gaser og dampe. Ved
deres størkning opstaar de eruptive bergarter. M. kan
spalte sig op i delmagmaer af forskjellig sammensætning
(differentiation af m.), hvorved der danner sig kiselsyre-
SCellé (D m, (rettens) segl,
forsegling.
sceller (?) forsegle; (flg.)
besegle; (tekn.) fæste ; tilkitte,-lodde,
- mure.
scelleur (?) m, forsegler.
scene — (t) Szene; Bühne f;
Auftritt m — (e) scene; (s.n) the
stage; (place on) the boards pi —
^ scène f.
scene ©, scène (î) f, scene;
skueplads ; optrin ; sceneri,
landskab; ®pl, dekorationer, kulisser,
faire une s. à q (f) overfuse en,
give en en overhaling.
sceneinstruktør — ®
Regisseur m — (e) stage-manager — ©
régisseur m.
scene-man, -shifter (e)
maskinist, (pl) ogs. maskinfolk.
scene-painter @ teatermaler,
sceneri — ® Szenerie f — @
scenery — (?) scène f; décor m.
scenery (e) sceneri;
dekorationer, kulisser; natur(omgivelser).
scenevant — (Î)
bûhnenge-wandt — (e) experienced (practised)
on the stage - (?) (være s.) avoir
l’habitude des planches.
scenic ©, scénique (?) scenisk.
scéniser ® inddele i scener,
scénographe (?) m, teatermaler,
scenographic(al) (e),
scéno-graphique © perspektivisk.
scénographie (?) f,
sceno-graphy @ perspektivisk tegning,
billede); (?) spec, teatermaleri.
scent (g lugte ; veire, faa veiret
(tæften) af; parfumere; jage efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
