Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maki ... - Ordbøgerne: S - schelmisch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Schenke—scheren
Makrelfiske—Maksimum
476
andre stim opsøger banl^erne under Jylland og i
Nordsjøen. Fiskerierne efter m. spiller hos os en betydelig
rolle og drives paa flere maader, dels med drivgarn, dels
med not, dels med dorg og snøre. De m.-fiskerier, der
foregaar nær land, benævnes kystmakrelfisket, og de, der
foregaar paa Nordsjøens banker, for dorgefisket i
Nordsjøen. — Kystmakrelfiskets gang er i almindelighed
følgende: I mai og juni fanges m. (den gydende fisk)
hovedsagelig ved hjælp af drivgarn, der anvendes optil 80 i
lænken, fra dækkede skøiter paa strækningen fra
Bergen-hus til Svenskegrænsen. Fisken sælges fersk til
indenlandsk forbrug. Ved St. Hans-tider ophører garnfisket,
og der gaaes over til dorgefiske i større eller mindre
afstand fra kysten. Eftersom m. ogsaa opsøger fjordene,
fanges den ogsaa med sættegarn og med nøter. Denne
fangst gjælder saavel større fisk som pir og kan strække
sig ud over hele eftersommeren og høsten. Paa
høstparten fiskes m. langs Skagerakkysten ogsaa med
haand-snøre paa grundt vand i og udenfor skjærgaarden, ofte,
som ved Arendal, Risør og Langesund, til langt ud i
oktober maaned, hvorpaa den forsvinder. En stor del af
denne senfiskede m., der er af fortrinlig kvalitet, saltes
enten rund eller for de større sorters vedkommende
flækket for det amerikanske marked. — Fra slutten af
juli udrustes der fra kystens forskjellige distrikter en hel
flaade af større skøiter og kuttere, optil 50—60 tons
drægtighed (se pl. Fiskeri, saltvandsfiskeri 1), til dorgefisket
paa Nordsjøens banker. Kutterne fisker med dorgene
udrigget paa indtil otte lange stænger, der staar ud fra
skibssiden, og til hver stang er der fæstet to dorgesnører
med hver to kroge, som betjenes af én mand.
Dorge-kutterne, hvis centrum er Egersund, driver indtil oktober
og gjør i alm. to ture til bankerne, fornemmelig
Doggerbank. Fangsten flækkes og saltes i tønder. Kun de
mindste størrelser saltes rund. Fisken sælges fornemmelig i
byerne mellem Haugesund og Kristiansand og eksporteres
for den alier væsentlige del til Amerika. I dette fiske
deltager ogsaa mange svenske fartøier, der ogsaa næsten
alle sælger sin fangst i Norge, fornemmelig i
Kristiansand. — Udbyttet af m.-fiskerierne var eksempelvis i
aaret 1909 for kystmakrelfisket 14 931000 stkr. til en
værdi af 1 394 000 kr. Der deltog 4968 mand. 1 dorgefisket
i Nordsjøen deltog 367 fartøier med 2350 mand med et
udbytte af 25 709 tdr. til en værdi af 1 028 000 kr. Udbyttet
af alle vore m.-fiskerier 1910 er anslaaet til ca. 3 mill. kr.
Makrelfiske. Under denne benævnelse sammenfatter
man gjerne en større gruppe benfiske, som har flere
fælles karaktertræk, om end de forskjellige underafdelinger
af gruppen kan
frembyde mange
afvigelser fra den
eg. makreltypus,
der ud merker sig
ved et trindt
ten-dannet legeme,
sterkt halvmaane
formet hale, bugfinnerne langt fremme paa brystet,
nøgen eller svagt skjældannet hud; oftest har de
ogsaa to rygfinner, hvoraf den bagerste hyppig er
opdelt i en række mindre finner eller adskilte
straale-grupper. Enkelte kan have pigge i forreste rygfinne.
Schenke ® f, udskjænkning,
bevertning(ssted), restauration.
Schenkel ® m, ben; laar;
(bag)skank.
Schenkelbein (t) n, laarben.
Schenkelbruch ® m,
laar-brud, -brok.
schenken (t) give, forære,
skjænke; eftergive; skjænke (i);
holde en udskjænkning.
Schenkgerechtigkeit ® f,
udskjænkningsret.
Schenkhaus ® n,
udskjænkning, (øl-, vin)udsalg, vertshus.
Schenktnädchen ® n,
-mam-sell f, opvartningspige.
Schenkstube (î) f, skjænke
stue.
Schenktisch (t) m, skjænk.
De fleste er egte oceaniske fiske, der tilhører de aabne
have, foremmelig de tropiske og tempererede farvande.
De er glimrende svømmere, kanske de mest fuldkomne
svømmere af alle fiske. Det er fornemmelig de varmere
farvande, som er rige paa arter af denne gruppe, og
der findes flere hundrede forskjellige arter. Blandt
tropiske arter kan nævnes forskjellige skivefiske, bonitoerne,
vel kjendt af alle sjøfarende, lodsfisken, der følger
haierne, samt den eiendommelige sugefisk, der ved en
række sugelapper paa hovedet og nakken fæster sig til
skibe og drivende gjenstande. I vore farvande er de
vigtigste makrellen, makrelstørjen eller tuiifisken,
hestemakrellen, og blandt de fra typen afvigende former kan
nævnes fjæsingen.
Makrelfjæsing, se Fjæsing.
Makrelgjedder (scomberesoces), gruppe af benfiske, der
i sit ydre i visse henseender minder om makrellerne,
men som forøvrigt, eksempelvis ved tilstedeværelsen af
luftgang fra svømmeblæren, er høist forskjellig fra disse.
Foruden flyvefisk og horngjel (s. d.) kan nævnes
makrel-gj edden (scomberesox saurus). Den har, som de fleste
af gruppen, langt tilbageliggende rygfinne og desuden
5—6 smaafinner bagenfor denne. Forekommer langs
Nord-Euiopas kyster. Hos os fundet af og til langs
kysten helt op til Finmarken. Ryggen er blaalig, siderne
sølvfarvet.
Makrelstørje (thijnnus thynnus), en stor makrelart,
der kan opnaa en længde af over 3 m. og en vegt af
henved 400 kg. (i Norge). Den er talrigst i egnene
omkring Middelhavet, men forekommer som regel aarvist
om sommeren langs det vestlige Norges kyst, særlig
Stavanger og Bergenhusamterne. Østenfor Lindesnes og
nordover i Trøndelagen og Nordland er den en sjelden
gjest, men fanges dog af og til. Den er iagttaget til
Lofoten. Den er en glubsk fisk og en glimrende svømmer,
der jager sild, laks og andre fiske. Det mørkerøde kjød,
der ligner oksekjød, er udmerket at spise saavel ferskt
som saltet. Hvis det faar en «tanke», før det saltes, kan
det foraarsage voldsom forgiftning.
Makro- (græ.), i sammensætninger: lang, stor.
Makrokefalï (græ.), for stort hoved, i regelen
beroende paa en medfødt misdannelse af hjernen med
vædske-ansamling i hjernemusklerne (se Hydrocephalus).
Makroko’smos og mikroko’smos (græ.), henholdsvis
den store og den lille verden. Det sidste udtryk bruges
om mennesket, der i sig afspeiler det hele univers. Det
er i denne betydning titelen paa et berømt verk af H. Lotze.
Makroner, bagverk, væsentlig bestaaende af
mandel-deig.
Makrosporer kaldes de forholdsvis store, hunlige
sporer hos flere af de høleststaaende karsporeplanter (endel
bregner, kraakefod, selaginella, isoëtes) Sporehusene,
hvori de dannes, kaldes makrosporangier.
Ma’ksimum. Naar en funktions værdi for en vis
værdi af den uafhængige variable er større end de
værdier, man faar, naar man for den uafhængige variable
vælger naboværdier paa begge sider, kaldes denne
funktionsværdi et m. Er funktionsværdien mindre end
naboværdierne, kaldes den et minimum. Fremstilles
funktionen grafisk, vil tangenten i dette punkt være parallel
med x-aksen, i tilfælde af m. vender konkaviteten nedad,
Schenkung ® f, bortgivelse,
-skjænkning; gave, donation.
Schenkwirt (t) m,
vertshus-holder.
Schenkwirtschaft ® f, ud
skjænkning, bevertning,
vertshus-hold.
Scherbe (t) f, Scherben m,
(glas-; potte)skaar; (blomster)potte;
melkeringe.
Scherbengericht (t) n,
ostrakisme, stemmegivning ved
potte-skaar.
Scherbett ® m (n), kjøledrik,
sorbet.
Schere ® f, saks; klo;
dop-sko, holk; indskjæring; skjær,
klippe, baae.
scheren ® klippe; barbere,
rage; plage, ærgre; angaa; ved-
Makrel (scomber scomber).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
