Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Memento ... - Ordbøgerne: S - seighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Meme’nto—Memoirer
674
seighed—seilbarhed
i indgangen til Kurisches Haff og ved jernbanen Tilsit—
M.—Ruslands grænse (Bajohren); 21 000 indb. M. har et
1907 opstillet nationalmindesmerke, redningsstation,
navigationsskole, kemisk industri, trævarefabrik,
jernstøberier, skibs- og maskinbyggeri m. m. Betydelig handel.
Skibsbesøg 1909 742 skibe, 280 000 tons. Norsk
vice-konsulat. Ligeoverfor M. sjøbadestedet Sandkrug. M.
opstod 1252 ved siden af borgen.
Meme’nto (lat.), husk, tænk paa; som substantiv et
m., d. e. en advarsel, et varsko; m. mori, tænk paa døden.
Memfis (Memphis), ca. 20 km. s.s.v. for Kairo, var i
oldtidens Ægypten hovedstad i det saak. «Gamle rige>
(ca. 2800—2500 f. Kr.); ogsaa senere spillede den en
betydelig rolle, uagtet residensen da blev forlagt først til
Theben og siden til Sais. Endnu i middelalderen fandtes
betydelige ruiner efter M. Nu er det væsentlig det
gamle gravfelt (med de fornemmes mastaba-grave og
kongernes pyramide-grave, ved Abusir, Gisch (s. d.) og
Sakkara), som vidner om byens fordums storhed.
By-guden i M. var Ptah, med hans gemalinde, den
løve-hodede gudinde Sechmet, og gudesønnen Nefer-Tum,
senere Imhotep (s. d.). M. var desuden hovedsædet for
dyrkelsen af oksen Apis (s. d.).
Memling, Hans (ca. 1430—94), tyskfødt maler af
den nederlandske skole, havde sin virksomhed i Brügge
og var sterkt paavirket af Bogier van der Weyden. Hans
kunst er ikke saa kraftig og realistisk som de andre
nederlænderes, men viser en større følsomhed og en
sterkere skjønhedssans. Blandt hans verker kan nævnes
«Dommedag» i Mariakirken i Danzig og «Marias syv
glæder» i Pinakoteket i München, der ligesom «Kristi
passion» (Pinakoteket i Turin) fordeler de forskjellige
scener i et rigt arkitektonisk landskab, en
kompositions-maade, der peger hen paa middelalderens
passionsskue-spil. I Johanneshospitalet i Brügge findes en række af
M.s mesterverker, deriblandt det berømte Ursulaskrin,
der er udsmykket med seks scener af helgenindens liv.
M. har ogsaa udført en række interessante portræter
bl. a. Willem Morel i galleriet i Brüssel).
Memmingen, Bayern, by i Øvre Schwaben, ved Ach,
høire bielv til Uler) og ved jernbanen Ulm—Kempten,
600 m. o. h.; 12 000 indb. Tekstilindustri, klokkestøberi,
benmelsfabrikation, livlig vare- og kvæghandel. Ved M.
seirede 1800 franskmændene under Moreau over
østerrigerne under Kray.
MemnÖn, græsk sagnhelt, søn af Eos, morgenrødens
gudinde. Under trojanerkrigen hjalp han Priamos, men
blev fældet af Achilleus. Ved sin moders forbøn opnaaede
han derefter udødelighed. (Jfr. M em mon-s tøtter ne.)
Memnon-støtterne, to kolossalstatuer (20 m.) af den
ægyptiske farao Amenhotep III (15 aarh. f. Kr.), opreist
foran det gravtempel, han lod bygge for sig i den vest
lige del (kirkegaarden) af byen Theben. Den nordlige
af dem blev under et jordskjælv (27 f. Kr.) skadet; siden
mente man ved solopgang at kunne høre en
eiendommelig tone, som udgik fra denne statue. Blandt græske
og romerske reisende hed det sig derfor, at statuen
fremstillede Memnon (s. d.), som hilsede sin moder,
morgenrøden (Eos). Til denne sammenstilling kan vel
lydligheden mellem Amenhotep (Amenofis) og Memnon
have bidraget. (Se billede næste sp.).
Memnon-støtteriie seet bagfra. (Høi Nil-vandstand.)
Mémoire [memoår] (fr.), eg. erindring, dernæst det
til erindring optegnede, i diplomatisk sprogbrug
optegnelse eller udredning af et emne eller et givet forhold,
ofte anvendt i meningsudveksling mellem to stater.
Fremstillingen søges da holdt saa objektiv som mulig,
og den skrivende (vedkommende stats udenrigsminister)
udtrykker sig da ofte i tredje person («man»). Denne
upersonlige form for meddelelser i statsanliggender
begynder forøvrigt at gaa af brug.
Memoirer [memoarer] (af fr. mémoires), erindringer,
er betegnelsen for historiske verker, hvori forfatteren
fortæller om sit eget liv og virke og i sammenhæng
hermed skildrer samtidige begivenheder og personligheder,
der er kommet indenfor hans synskreds. Det
selvoplevedes anskuelighed og livfuldhed, meddelelsen af træk,
der ofte giver en dyberegaaende forklaring af mennesker
og hændelser end den, de officielle aktstykker rummer,
kulturhistoriske oplysninger, billeder af hverdagsliv o. s. v.
er de fortrin, der udmerker m.s fremstilling, og de kan
saaledes yde værdifulde bidrag til og paa vigtige punkter
supplere den egentlige historieskrivning, men de maa
paa den anden side udnyttes med forsigtighed. Ikke
blot savner en forfatter, som skriver om sin egen tid,
det fornødne overblik, men han vil ogsaa, selv om hans
verk ikke som f. eks. Napoleons m. fremtræder som et
selvforsvar, i altfor høi grad være bundet af personlige
sympatier og antipatier til at kunne levere en objektiv
skildring. Hertil kommer endvidere erindringsfeil og
mis-forstaaelser. Oldtidens og middelalderens m. (Cæsar,
Villehardouin, Froissart) maa nærmest henregnes til den
alm. historieskrivning, og ikke faa moderne arbeider
(f. eks. Rousseaus og Strindbergs), der alene tilstræber
at lægge forfatterens egen sjælelige udvikling klar i dagen,
falder ogsaa udenfor den egentlige m.-litteratur. Denne
har havt sin rigeste blomstring i Frankrige. De tidligste
verker er fra 15 aarh. Særlig rig er den franske
m.-litteratur fra det 18 aarh., fra revolutionen og fra det
første keiserdømme. I Tyskland begynder m.-skrivningen
i 16 aarh., og i England er de tidligste m. fra Elisabeths
tid. Nogle af de mest berømte m. (Benvenuto Cellinis,
Casanovas, Silvio Pellicos) er italienske. I Sverige er
seighed — (t) Zähigkeit f — @
toughness — (?) ténacité ; viscosité f.
seigle (D m, rug.
seiglivet — ® ein zähes Leben
habend, zählebig — @ tenacious of
life - (f) vivace; qui a la vie dure.
seigneur ® m, (lens-,
over)-herre; herremand, godseier;
adelsmand, stormand, le S. Herren,
Vorherre.
seigneurial © & ®
herskabelig, herskabs-; uafhængig.
seigneurie ® f, herlighed(sret);
herresæde, gods. Votre S. Deres
Herlighed.
seignior (e) lensherre;
herremand, jordeier, the Grand S.
den tyrkiske sultan.
seigniorage (e) lens- (herskabe-
lig) rettighed, slagskat; indtægt,
fortjeneste, (forfatter)honorar.
seigniorial @ herskabelig,
seigniory (e) herskabsret,
herredømme; gods.
seigpine — ® langsam
martern - (e) torture slowly — (f)
torturer lentement.
seil - (t) Segel n — @ sail
-® voile f.
Seil ® n, taug, reb; line,
seilads - ® Segeln n, Schiffahrt,
Fahrt f — (e) sailing, navigation
— (D navigation f.
seil(e)baad — ® Segelboot n
- @ sailing boat — (D bateau (m)
à voile(s).
seilbar - (t) schiffbar — @ &
(?) navigable.
seilbarhed — ® Schiffbarkeit
22 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
