Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mendelske regel ... - Ordbøgerne: S - sein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
679
Seitendeckung—seizièmement
Mendoza—Menger
680
Mendoza, Sydamerika. 1. Provins i den vestlige del
af republiken Argentina mellem ca. 32 ° og 37 ° s. br.
ved grænsen mod Chile, 146 378 km.^ med (1908) 216196
indb. (mest mestitser). Er i vest opfyldt af Åndernes
østlige grene (her Aconcagua 6953 m.), i øst høisletter
(cuyo). M. lider delvis af for liden og uregelmæssig
nedbør, agerbruget (mais, hvede, vin, frugt) trænger derfor
kunstig vanding. Ellers drives fædrift og bergverksdrift,
som dog ikke staar i forhold til landets metalrigdom
(kobber, sølv, guid, jern). — 2. Hovedstad i prov. M., i
n.v. (707 m. o. h,) med 35 314 indb. Anlagt 1560 fra Chile,
før hovedstad i det spanske vicekongedømme La Plata,
er bispesæde og et vigtigt handelscentrum. Drev før
næsten kun handel med Chile, indtil M. fik
jernbaneforbindelse med Buenos Ayres 1888. Fra M. fører den
transandinske bane over La Cumbre el. Uspallata-passet
(3900 m.) til Valparaiso.
Mened, falsk forklaring under ed eller i henhold
til tidligere aflagt ed, afgivet for retten eller i tilfælde,
hvor brugen af ed ellers er lovhjemlet, straffes med
fængsel fra seks maaneder til otte aar. Lige med ed
ansees forsikring (paa ære og samvittighed), som ifølge
loven træder i eds sted.
MeneläOS, oldgræsk sagnfyrste, søn af Atreus i Mykene,
selv konge i Sparta og en af hovedpersonerne i Homers
«Iliade». Bortførelsen af hans hustru, Helena, gav
anledning til krigen mod Troja. M. og broderen
Agamemnon blev, som rimelig var, togets høvdinger. M. skildres
i kvadet med sympati, tapper, raadsnild og klog i tale,
mildere i sind end den haarde «storkonge». Hera og
Athene er hans skytsgudinder. Efter Trojas fald søgte
han hjem, men maatte flakke otte aar om paa havet.
Siden levede han og Helena lykkelig i Sparta. I «Odysseen»
skildres Odysseus’ søn Telemachos’ besøg under datteren
Hermidones’ bryllupsfærd. M. og Helena havde kultus
i Therapne, nær Sparta; helligdommens plads kjendes
og er i vore dage undersøgt. Den har vist sig at være
fra den mykeniske tid.
Menelik (1844—), abessinsk keiser; søn af høvdingen
Heila Melekot af den gamle fra dronningen af Saba
nedstammende kongeæt. I
1855 fanget af keiser
Theodor, undslap 1865,
blev konge i Schoa,
undertvang gallaerne mod syd,
men maatte anerkjende
keiser Johannes (s. d.) og
blev først 1889 Negus
negesti (kongernes konge).
Efter en heldig krig med
Italien anerkjendt som
uafhængig 1896;
forbinder med en vis ydre
venlighed mod europæisk
kultur stor energi og
klogskab, har skabt en
sterk hær og god orden
i styrelsen. Egtede 1883
Hisero Taitu, har ingen
søn, hvorfor
tronfølge-spørsmaalet under M.s
Keiser Menelik.
sygdom har voldt megen uro; dattersønnen Lidj Jeassu
blev anerkjendt_1909. (Jfr. Abessini en.)
Mene, mene, tekel ufarsin, ord fra Dan. 5, 25,
udtydes som en profeti om det babyloniske riges
undergang (mene, 1. talt, 2. endt; tekel, 1. veiet, 2. fundet
for let; ufarsin, 1. og adsplittet, 2. og perserne).
Mene^ndez y [i] PelsL^yo^ Marceli no (1856~j, sp.
kritiker og litteraturhistoriker, professor ved universitetet
i Madrid. Først sterkt polemisk (f. eks. i sin
«Cien-cia espanola»); senere mildnedes han, den lidt
provinsielle tone forsvandt, kundskaberne øgedes og med dem
det tolerante syn. Han har skrevet om Horats i
Spanien, om æstetikens historie sammesteds, om Calderon,
udgivet en spansk og en spansk-amerikansk antologi,
desuden litterære og litterærkritiske studier. Som
udgiver af Lope, Quevedo o. a. indlagde han sig store
fortjenester.
Menënius Agrippa, rom. patricier, bevægede 494
f. Kr. plebeierne, der var draget ud til det Hellige bjerg,
til at vende tilbage ved at fortælle dem fabelen om
lemmerne, der gjorde oprør mod maven.
Menes (ca. 3300 f. Kr.), den ældste fælles konge over
Ægypten, hvis to tidligere riger (det sydlige og det nordlige)
det gjennem et erobringstog fra syd af lykkedes ham at
forene til ét. I Negada, 25 km. n.n.v. for Theben, fandt
man i 1896 en kongegrav, hvorom man har ment, at
den engang har gjemt liget af kong M.
Ménestrel [mdnœshœl], se Jongleur.
Menfî, Italien, by paa Sicilien i prov. Girgenti, et stykke
indenfor havnen Porto Palo; 10 000 indb. Olivendyrkning.
Menger, Anton (1841—1906), østerr. retslærd og
socialøkonom. Fra 1874 professor ved Wiens universitet, hvis
rektor han var 1895—99, hvorefter han trak sig tilbage.
Fortræffelig lærd og fængslende forfatter af
samfunds-reformatoriske skrifter. Blandt disse maa fremhæves
«Das Recht auf den vollen Arbeitsertrag in
geschichtlicher Darstellung» (1886, 2. udg. 1891), «Das bürgerliche
Recht und die besitzlosen Volksklassen» (1890), hvori
han skarpt kritiserer den nye tyske civillovbogs forhold
til folkets store masse, «Neue Staatslehre» (1903), et
hovedverk i den moderne socialfilosofi, som giver
systematisk udformning af socialismens rets- og
samfunds-opfatning. Hertil sluttede sig «Neue Sittenlehre» (1905)
og «Volkspolitik» (1906). M. blev stedse mere radikal
socialist og ateist. Han var en ædel og vidtskuende
idealist, fordomsfri, oprigtig og klar, med en dyb
understrøm af medlidenhed, men uden et hidsende ord.
Menger, Karl (1840-—), østerr. socialøkonom, foreg.s
broder, 1873—1903 professor i Wien. Blev berømt ved
sit debutarbeide «Grundsätze der Volkswirtschaftslehre»
(1871) og befæstede sit ry ved de glimrende polemiske
«Untersuchungen über die Methode der
Sozialwissenschaften und der politischen Oekonomie» (1883), deres
fortsættelser «Die Irrtümer des Historismus in der
deutschen Nationalökonomie» (1884) og supplementet «Zur
Kritik der politischen Oekonomie» (1887), samtlige
indeholdende sterke angreb paa den tyske af G. Schmoller
anførte realistisk-historiske retning i socialøkonomien.
M. anvender derimod en analytisk, abstrakt teoretisk
metode. Siden 1900 høit anseet medlem af det
øster-rigske herrehus.
Seitendeckung ® f, flanke
dækning.
Seitengewehr ® n, sabel.
Seitenhieb ® m, sidehug; -hib.
Seitenlehne (t) f, arm (paa en
lænestol).
seitens (t): s. der Arbeiter
fra arbeidernes side. die
Annexion Kretas s. Griechen-
lands Grækenlands anneksion af
Kreta.
Seitenschwimmer (t) m,
flyndre.
Seitenstiche ® pl, sting i
siden,
Seitenverwandter ©m,
slegtning i sidelinjen.
Seitenzahl ® f, sidetal,
pagina.
seither ® siden den tid, siden;
hidtil.
seitherig ® hidtilværende,
-seitig ® -sidet, -sidig.
seitlich ® til (ved) siden,
seitlängs ® sidelængs, paa
siden.
seitwärts ® til (ved) siden;
sidelængs, paa siden.
seizaine ® f, tykt seilgarn.
seize (e) gribe; bemægtige sig;
angribe, overfalde; beslaglægge;
inddrage; (sjøudtr.) seise, bændsle.
s. (up)on kaste sig over ; tilrive sig.
seize ® seksten ; (den) sekstende;
m, tallet seksten.
seizième ® sekstende; m,
sekstendedel.
seizièmement ® for det
sekstende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
