Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mister ... - Ordbøgerne: S - shopper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
Mister—Mitra
802
segl i midtsommernatten. I England er det endnu skik
at hænge op m. i julen. I nordiske gudesagn er m. den
spæde stængel, hvormed Balder dræbes. Nordboerne
synes ikke at have kjendt planten uden gjennem sagnene.
Mister [mi’std] (eng., hr.). Ordet, der egentlig er en
svækket form af master, bruges kun foran navne og
skrives altid Mr. Det bruges ikke, hvor vedkommende
har en anden titel som: Lord, Sir, Dr. Som flertal bruges
Messrs. (messieurs), især i forretningssproget.
Misterbianco, Sicilien, by i provinsen Catania, ved
Etna og jernbanen Catania—Paterno; 9000 indb.
M i sti, El, Sydamerika, vulkan i det sydlige Peru,
6100 m., hæver sin regelmæssige kegle over byen Arequipa
og har jordens høiest beliggende meteorologiske station.
Mistillidsvotum er i parlamentarisk styrede lande
et forslag, fremsat i nationalrepræsentationen, som
udtaler dennes politiske mistillid til ministeriet eller enkelte
af dets medlemmer, i den hensigt dermed at fremtvinge
ministerkrise. M. er ved siden af bevilgningsnegtelse
det skarpeste, mest direkte parlamentariske kampmiddel.
Se Interpellation.
M i sti r, se M o n a s t i r.
Mistra, bielv til Rena, udspringer fra
myrstrækningerne n.v. for Rendalssølen, flyder i sydlig, senere vestlig
retning og falder ud i Storsjøens nordende.
Nedslagsdistrikt 540 km.’’ Fra Tryssilelvens (Klaras) øvre del
føres tildels tømmeret i lange tømmerrender over i M.
og videre til Storsjøen.
Mistra’l, Fr ed er i (1830—), bekjendt
nyproven-çalsk digter, født i Maillane (ved Rhones munding), af
gammel, adlet familie, søn af en gaardbruger, patriarkalsk
opdraget, var paa latinskole i Avignon, hvor en af lærerne,
digteren Rçumanille, vakte hans sans for en poesi paa
provençalsk. Han besluttede at hæve sit hjemlands dialekt
ved at gjøre den til et litteratursprog, en arvtager af de
ærefulde traditioner fra trubadurernes dage. Med
Rou-manille stiftede han det første organ for det nye «langue
d’oc)>s digtere, «Li Prouvençalo» (1852), som gav stødet
til Fél ib rernes samfund (1854), hvis blad, «L’Armana
prouvençau», M., sammen med Roumanille, redigerede
i over 40 aar. Som den store digter aabenbarer M. sig
1859 i «Mirèio», episk idyl fra Provences natur og liv,
senere benyttet af Gounod til operaen «Mireille». Havets
og fjeldenes Provence skildrer han i digtet «Calendau».
1875 kom samlingen «Lis Isclo d’or», 1884 «Nerto»
(vers-kronike), 1890 «La Rèino Jano» (prov. tragedie), 1897
digtet om Rhone, 1906 en autobiografi. M. har udgivet det
bedste nyprov. leksikon. 1904 fik han halvparten af
Nobelprisen. Oversættelser paa svensk og dansk. [Litt. :
Helena Nyblom, «F. M.» (1906).]
Mistra’l er en kold og tør, bidende og
gjennemtræn-gende vind fra n.v., som blæser over det sydøstlige
Frankrige, navnlig Rhonedalens nedre del. M. opstaar,
naar lufttrykket i Frankrige, under sterk
varmeudstraa-ling og afkjølet jordbund, bliver høiere end over det
varmere Middelhav.
Mistress [mistress, foran navn misiz] (eng.), 1. frue,
husfrue (hun kjøn til «master»), 2. elskerinde,
maitresse, 3. forkortet. Mrs., foran navne: fru (hunkjøn til
Mr.), bruges overfor en gift kvinde, der ikke er «Lady» (s.d.).
Mistretta (oldtidens Amestratos), Sicilien, by i pro-
shopper (è) en som gaar i
butiker, gjør indkjøb.
shore (ej kyst, land; støtte,
stiver. S. (up) sætte støtte(r)
under, imod, afstive.
shore-labourer @ sjauer,
shore-leave bè on s.
have landlov.
shoreless @ uden kyst, um
aadelig.
26 — Illustreret norsk kon
shorelines @ pi, strandlinjer,
shoreward sail s. seile
ind mod land, mod k\sten.
shoring @ forstøtning,
afstiv-ning; støtter, stivere.
shorling © skind, af klippet
faar.
Short (e) kort; liden (af vekst) ;
kortfattet; forkortet; sprød, skjør,
kortsiktig (veksel); (slang) ublandet;
shopper—shortener
vinsen Messina, i den vestlige del af de Nebrodiske
fjelde; 984 m. o. h., 14000 indb.
Misvisning, se Magnetisme (bd. V, sp. 449).
Misværfjorden, ca. 13 km. lang fjord, der fra
Skjer-stadfjorden skjærer mod syd, Skjerstad herred,
Nordlands amt. Frodige omgivelser.
Mitani (mitanni), navn paa et folk, tilhørende den
chetitiske folkegruppe (se C h e t i t e r), som vi i 15 aarh.
f. Kr. finder i det nordlige Syrien og Mesopotamien.
Breve fra deres daværende konge Tushratta til de
ægyptiske faraoner Amenofis III og IV udgjør en vigtig
bestanddel af arkivet fra Amarna (s. d.).
M i tau (lettisk Jelgava, rus. Mitava), Rusland,
hovedstad i Kurland, ved den farbare kurlandske Aa og
jernbanen Riga—Liban; 35 000 indb. (1897), deraf 9500
tyskere (64 pet. lutheranere, 24 pet. (6500) jøder). Sæde
for den kurlandske guvernør og en luthersk
generalsuperintendent. Korn-, kvæg- og tømmerhandel, hatte- og
voksdugsfabrikation. M. anlagdes 1226 af sverdridderne,
borgen 1265 af den livlandske (tyske) ordensmester Konrad
von Mandern; byen M. udviklede sig først efter 1561.
Det nuværende slot blev bygget i det 18 aarh. paa den
gamle ordensborgs plads. M. var fra 1562 hertugen af
Kurlands residens. 1795 blev M. russisk.
Mithra, se Mitra.
Mithradätes (Mithridatesj VI Eupator den store
(ca. 131—63 f. Kr.), konge i Pontos 120—63 f. Kr.,
overtog selv regjeringen ca. 114 og lagde straks an paa
at udvide riget ved erobringer. Efter at have
undertvunget landene nord for det Sorte hav (Bosporanske
rige, s. d.) 114—106 kastede han sig over Lilleasien, men
kom her i strid med romerne, hvis provins Asia han
angreb. Under den første mithradatiske krig (88—84)
fik han tilslutning af Grækenland og modtoges som
befrier for romeraaget, men blev slaaet af Sulla og maatte
afstaa sine erobringer. Den anden mithradatiske krig
(83—81) begyndtes af romerne, men blev resultatløs.
74 angreb M., og den tredje mithradatiske krig udbrød
(74—63); M. maatte flygte for Lucullus til sin
svigerfader Tigranes af Armenien, begge blev slaaet, og senere
gjorde Pompeius ende paa M.s rige. Han flygtede til
landene nord for det Sorte hav og vilde derfra angribe
Italien over land, men oprør bl. a. af Farnakes (s. d.)
drev ham til selvmord 63. Han synes at have været en
kraftig og forvoven despot. Skal have kunnet 22 sprog.
Mitis er blødt jern smeltet i digel under tilsætning af
aluminium og derefter støbt i former og anvendes som
et bedre materiale istedetfor smedbargjort støbejern. M.
er opfundet af svensken T. Nordenfelclt 1885, og i Sverige
og Amerika er anlagt flere støberier for m., hvor diglerne
opvarmes i ovne med petroleum som brændsel.
Mitla (el. M i gui ti an, eg. Mictlan) i staten Oajaca
i Mexico, var en zapotekisk begravelsesplads, «hvilens
stad» eller «dødsbyen», hvoraf store ruiner er bevaret.
Mito, by i Japan, paa Hondo, nær østkysten, 90 km.
n.ø. for Tokio; 38 435 indb. (1908).
Mitra (Mithra) har efter navnets betydning at dømme
(sanskrit: «ven»; Avesta: «ed, troskab») engang
sandsynligvis været en mægtig pagtesgud hos de ostlige arier.
1 Veda’erne og særlig i den yngre Avesta fremtræder han
som solgud. Han bliver i Veda’erne tilbedt som en ven-
det rene væsen ; krap (sjø); i
forlegenhed (for penge) ; kort
fremstilling; (pi) kort hamp; (pi)
tilkortkommende papirleverandører,
(børs)spekuianter; forkortelse,
forkortet navn. in S. i korthed, kort
sagt.
Short-breathed (e) kortaandet.
shortcoming @
ufuldkommenhed, brøst.
short-Cut (e) finskaaret.
short-dated © kortvarig ;
kort-sigtig (veksel).
short-drawn (e) kort (om aande-
dræt).
shorten @ forkorte, gjøre
kortere ; knappe af paa, indskrænke;
hemme, holde tilbage ; gjøre sprød,
sprødstege ; blive kortere,
shortener (e) forkorter.
ati(
sleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
