Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moser ... - Ordbøgerne: S - Sinnbild ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinnpflanze—sinuation
887
Moské—Moskusokse
888
Kart over Mosjøens omegn.
og den øvrige tyngre trafik
fra strandstedet Halsøen,
der ligger straks nord for
M. De vigtigste
udførselsvarer er trælast, baade
og trævirke, samt vildt
og landbrugsprodukter,
tildels ogsaa produkter
fra gruberne i
Svenning-dalen. Toldindtraderne
beløb sig i 1909 til
27 509 kr. og
udførsels-værdien til 67 600 kr.
Bygningernes
assurancesum er 1519 430 kr.
Antagen formue (1910)
1 350 700 kr., indtægt
499 500 kr. M. havde i
1909 en flaade paa 9
dampskibe og 111
mindre seilfartøier med en
samlet drægtighed paa
143 tons. M. har
vand-verk, elektricitetsverk og
et ordnet brandvæsen.
Kommunal middelskole.
Der udkommer to aviser: «Helgelands tidende» og
«Nordlands folkeblad», begge to gange ugentlig. Vefsen
sparebank har sit sæde i M. Søndre Haalogaland regiment
har sit standkvarter i M. Eksercerpladsen Dolstadøren
ligger nord for byen, lige udenfor bygrænsen.
Eksercerpladsen vil nu (1911) blive flyttet herfra til Drevjen
længer ude ved Vefsenfjorden. Fra M. udgaar hovedvei
sydover til Hatfjelldalen, nordøstover til Ranen og
nordover til Drevjen. M. anløbes af en del kystskibe og
lokalskibe i korrespondance med hurtigruten ved
Sandnessjøen. Voldsomme kastevinde og sneskred fra Øifjeldet
har flere gange forvoldt betydelig skade paa huse i M.
Moské, muhammedanernes gudshus. Den ældre
arabiske betegnelse mesdsjTd bruges nu kun om den lille
m., medens den store m., hvor menigheden hver fredag
samles til fælles bøn, kaldes dsjâmi. En m. har som
regel en aaben af arkader omgivet forgaard med brønd
eller fontæne for rituelle afvaskninger. Hovedbygningen
er flankeret med taarne (minareter), hvorfra en
tjenestemand (muezzin) fem gange daglig kalder de troende til
bøn. Bygningens indre er undertiden smykket med
inskriptioner, men aldrig med bildende kunst.
Hovedpartiet er en murnische (mihrâb), som vender mod
Mekka. Ved siden af er prækestolen (minbar).
Gudstjenesten ledes af en forstander (scheik el. nâsir), mindst
to imamer, hvoraf den ene præker paa fredag, samt
muezzin og tjenere. (Jfr. planche Arabisk
bygningskunst, bd. I, sp. 1504.)
Moskenesøen er den sydligste af de store Lofotøer,
209.7 km.^ Kysten er i nord og øst sterkt indskaaret
af fjorde og poller, ofte med ret store lavtliggende vande
ved bunden af fjordene; areal ferskvand ialt 16.5 km.^
Vestkysten, der vender ud mod Nordishavet, er jevnere
med steilt opstigende fjelde. Øen er opfyldt af steile,
spidse, vakkert formede, tildels over 1000 m. høie fjelde
med skarpe egge og dybe botner. Langs østkysten ligger
en række fiskevær med ret gode havneforhold: Aa,
Sør-vaagen, Moskenes, Reine og Havnø. Mellem Aa og
Sør-vaagen ligger Glaapen fyr. Langs øens vestkyst er ingen
havne, og havet staar her voldsomt paa. I 1900 boede
der ialt 1594 mennesker, væsentlig langs østkysten. M.
er ved den trange og grunde Sundstrøm adskilt fra
Flakstadøen i nord. Syd for M. og adskilt fra denne
ved Moskenstrømmen (s. d.) ligger den lille bjergrige,
ubeboede ø Mosken.
Moskenstrømmen er den vældigste af de mange
stride havstrømme i Nord-Norge. Den flyder mellem
sydpynten af Moskenesøen og en gruppe smaaholmer
(Høgholmerne) nord for Mosken. Den ca. 5 km. brede
strøm er i stadig bevægelse i vekslende retning. Omtrent
midt i strømmen ligger en 4.5 favne dyb baae, og selv
i stilleste havblik koger og strømmer det over denne
grunde. Ved vestlige vinde kan strømmen have en fart
paa 6 mil; den er da umulig at passere. Vandet er i
det voldsomste oprør, og dønnet af brændingen kan
høres paa mils afstand. M. er kjendt og besunget
mange gange, særlig nævnes den malende skildring i
«Nordlands trompet».
Moski’toer er en fællesbetegnelse for alle de
blodsugende mygformer, især henhørende til familien
ciili-cidæ. De er alle besværlige ved sit stik, saaledes vor
almindelige stikmyg (culex pipiens). Mange er
desuden ved sin stikken overbringere af smittestoffe, som
anopheles, der er mellemvert for malariaparasiterne, og
stegomyia fasciata, der i troperne bringer den gule feber.
Larverne af dem alle lever i stillestaaende vand; culex
og anopheles især i smaa vandpytter og sjøer i skoge,
medens stegomyia især lever i kloaker o. 1. steder i de
af gul feber herjede egne.
Moskov, se Moskva.
Moskovitter, eg. beboerne af guvernementet Moskva
(s. d,), men udvidet til at betegne russerne i
almindelighed, dog særlig storrusserne.
Moskus, kunstig, er trinitro-butyltoluol, Cg H . (N02)3 .
CHg . C(GH3)3, lugter intenst af naturlig m. og
fremstilles teknisk af toluol og isobytylalkohol. Den
naturlige m. skylder sin lugt et helt andet stof, mus kon,
der er et keton og sandsynligvis har formelen C^gHgoO;
den er meget dyrere end kunstig m.
Moskushjort (mosehus moschiferus), en liden
hjorteart, bare 50 cm. høi, der lever i skogene i Himalaja,
Sibirien, Tibet og Kina. Den adskiller sig fra alle andre
hjorte ved at besidde 6—7 cm. lange nedadrettede
hjørnetænder i overkjæven samt moskuskjertler ved
analaab-ningen.
Moskuskorn, se Abelmoskus.
Moskusokse (ovibos moschatus) er i visse henseender
besiegtet med faarene, men af størrelse som en liden
okse. Hornene, der særlig hos hannen er kraftige, er
bøiede til siden nedad, forover og atter opover.
Haa-rene er saa lange, at de næsten rækker til jorden, og
skindene leverer godt pelsverk. Pelsens farve er mørkebrun,
hornene gulagtige. M. er nu hovedsagelig udbredt i det
nordlige Canada mellem Mackenzieelven og Hudson Bay.
Derfra streifer den over øerne i det arktiske
arkipel nordenfor Amerika og forekommer ogsaa i det
@ cinnabar — ® mercure sulfuré,
cinabre natif; (til at male med)
vermilion, cinabre m.
Sinnpflanze (t) f, mimose,
sinnreich ® sindrig.
Sinnreichheit, -reichigkeit
® f, sindrighed, begavelse.
Sinnspruch ® m, tankesprog,
sentens.
sinnstörend (t)
meningsforstyrrende.
sinnverwandt ® besiegtet (i
betydning), synonymisk.
Sinnverwandtschaft ® f,
synonymi.
sinnvoll ® dybsindig,
sinnwidrig (Î) meningsløs,
sinologue @ & (?) m, sinolog,
kjender af kinesisk.
sinon (f) hvis (om) iklie, i
modsat fald, ellers; uden, undtagen,
andet end.
sinople @ & (?) m, grønt (i
heraldiken); (§ ogs. mørkerød kvarts,
jernkisel.
sint — ® erzürnt, zornig — (g
angry - ® fâché; en colère.
Sinter (t) m, sinter © sinder.
slagger; hammerskjæl ; ® ogs.
drypsten.
Sintflut ® f, syndflod.
sintOC @ (indisk) sintokbark,
slags krydderi uddraget af saadan
bark.
sinuate sinué (f) (bot.)
bugtet, fjærlappet ; (e) ogs. bugte, sno.
sinuation © bugtning,
bugtethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
