Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskusrotte ... - Ordbøgerne: S - sinueux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
889
Moskusrotte—Moskva’
890
nordlige og
østlige
Grønland, hvor
norske
fangere 1 visse
aar kan gjøre
fangst af m.
Den er meget
hurtig. Tirret
angriber den;
sine kalve og
kjør beskytter
de gamle
okser energisk
mod angreb.
[Litt. :
Sverdrup, «Nyt
land» (1903).]
Moskusrotte, se Bisamrotte.
Moskussvin, se Navlesvin.
Moskva^ Rusland. 1. Generalguv. (provins) i rigets
midte, 33 273 km.^ over 2V2 mill. indb. (storrusser, 94
pet. græsk ortodokse), over 80 pr. km.’^, hvilken for en
russisk provins store folketæthed skyldes byen M.s
indbyggertal. Landet danner en bølgende slette, som
gjen-nemskjæres af elvene Volga, Oka, Moskva, Sjosja.
Ind-landsklima med 19—20° G. julimiddelvarme., -f- 10—
11 ° G. januarmiddel (gjennemsnitlig aarsminimum
-f-40° G., gjennemsnitlig varighed af elvenes isrdække 140
dage). Mest nedbør i sommermaanederne. Jorden er
mager, befolkningen tæt, derfor megen industriel
virksomhed. Betydelig roesukkeravl. Vigtig hesteavl. Det
store skogareal (39 pet.) udnyttes lidet. Et af Ruslands
vigtigste stenkulslag. Betydelige torvleier. 10 pet. af
bondebefolkningen arbeider med hjemmevævning;
betydelig tilvirkning af kniplinger. Her var bønderne i stor
udstrækning livegne, derfor nu haardt trykket af de
udredsler, frigivelsen har kostet den russiske bondestand.
Her laa det gamle Susdal’ske fyrstendømme, og her
dannedes storfyrstendømmet M. — 2.
Hovedstaden i generalguvernementet,
rigets anden (fordum eneste) residens- og
hovedstad, ved mundingen af Jausa i
Moskva, 76 km.^ 1100 000 indb. (uden
forstæder, protestanter 2 pet., jøder 2 pet.,
katoliker 1 pet. Med forstæder V/2 mill.).
M. er en egte russisk by, med kun faa
pet. fremmede. Ruslands betydeligste
handels- og fabrikby, jernbanenettets
midtpunkt. Opsvinget skriver sig især
fra den sidste halvdel af forrige aarh.,
som følge af landbefolkningens øgende
tilstrømning. Af indb. er 63 pet. bønder,
kun 26 pet. født i M. M. har 450 kirker,
24 klostre og 500
velgjørenhedsindret-ninger. Byens midte dannes af Kreml,
som ligger paa en af de syv høider, paa
hvilke byen er anlagt. Med den høie
ringmur, med sine 22 taarne og 5 porte
gjør Kreml indtryk af en middelalderlig
fæstning. I denne bydel ligger de ældste
sinueux—siregne
bygverker : Maria Himmelfartskatedralen, Kroningskirken,
St.Michaelskirken med moskvastorfyrsternes gravsted, m.fl.,
over alle rager Ivan den stores klokketaarn (82 m.) med
kjæmpeklokken ved siden. Omkring Kreml ligger den
«Røde plads» med Wassili Blashennis kirke, det historiske
museum o. fl. mindestøtter og den vakre handelspassage
med 1200 butiker. Udenom den Røde plads ligger de
fire øvrige bydele i ringe. Først Kitaigorod
(«kineserbyen >), den livligste del af M. med talrige magasiner.
Her ligger børsen, den Iberiske gudsmoders kapel, en
af M.s største helligdomme, og Romanov’ernes hus, et
af M.s ældste huse. Ogsaa Kitaigorod er omgivet af mure,
udenfor hvilke saa følger Bjelijgorod, «den hvide by»
(fordum omgivet af hvide mure); her de livlige gader
Tverjkaja og Smedjebroen, her universitetet (Ruslands
ældste, 1755 6000 studenter), den sjelden vakre
Frelser-kirke af hvidt marmor med gylden kuppel, den
Tretja-kovske billedsamling, den bedste af nationale kunstverker.
Den yderste ring, skilt fra de øvrige ved store
bulevarder, danner Semljanojgorod («jordbyen», opr. omgivet
af en jordvold, nu gaden Ssadovaja, «havegaden»). I
denne bydel og i de omgivende otte forstæder (tre
fjerdedele af M.s hele flade og omgivet af den saakaldte
«Kammerkollegievold») ligger fabrikerne (100 000
arbeidere). Alt i alt danner M. dog et uredigt kaos af huse,
kirker, slotte og hytter. I M. er norsk konsulat. M.
nævnes første gang 1141. 1325 flyttede metropoliten sin
residens fra Vladimir ved Kljasma til M., 1328 fulgte
storfyrsten hans eksempel. Efter gjentagne gange at
være herjet af mogolerne, kom M. sig op under Ivan
111, som gjorde M. til hovedstad for hele riget, hvilket
først ophørte, da Peter den store 1712 udkaarede St.
Petersburg, Indtil 1812 bestod M. med undtagelse af
Kreml for største delen ligesom Ruslands øvrige byer af
træhuse og lignede mest en stor landsby. I dette
ind-traadte en væsentlig forandring efter den store brand
15—20 sep. 1812, som lagde omtrent 7000 huse i aske.
Moskva^ elv i Rusland, venstre tilløb til Oka,
udspringer i guv. Smolensk, løber gjennem Moskva, hvor
Kreml i Moskva.
sinueux sinuous @ bugtet,
krum, snoet.
sinuosité ® f, sinuosity ©
bugtning, krumning, slyngning;
bugtethed.
sinumbra s. lamp lampe
med liden el. ingen skygge.
sinus — (D Sinus m — @ sine
— (?) sinus m.
sinus (f) m, hule, hulhed;
(mat.) sinus.
sip @ nippe (til) ; (ind)suge.
take a s. out of nippe til.
siphoid ©, siphoïde (f) (m),
stikhævert; ® ogs. hævertagtig =
sipbonic
Siphon (è m, sipbon (§ & (f)
m, hævert, sugerør; sifon;
skypumpe.
siphonifer (§ (zool.) rørgople.
Sippe ® f, slegtskab; siegt,
familie; klik, bande, slæng =
Sippscbaft f.
sipper © nipper,
sippet (e) (brød)stykke, -skive,
sipping @ nippen, nippedrik.
sir(e)^se pryd(e).
Sir © hr., min herre. Dear
S. ærede herre.
sirat — (D Zierat m — ©
ornament — ® ornement m.
sire (e) (poet.) fader; skaber,
stamfader, ophav; avle (is. om
hingster). S.Î Deres majestæt;
herre konge!
Sire (?) Deres majestæt! s.
herre, fyr.
siregne se sile (ned).
Ung moskusokse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
