Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müntz ... - Ordbøgerne: S - skin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
963
skindød—skinne
Jens Holmboe, «Planterester i norske torv-m.» (1903);
U. Sverdrup, «Om m. og dens udnyttelse» (1907); Sigv.
Hasund, «M.-dyrkning» (1910); «Meddelelser fra det
Norske m.-selskab» (1903 fl.).]
My rak (rhynchospora), smaa halvgræs med
faablom-strede smaaaks i tætte knipper, understøttet af et
svøb-blad. Blomsterdækket er stive børster. Straaet er
trekantet og bladet. To arter i Norge, begge sumpplanter,
r. alba, der har gulhvide aks, og r. fusca med brune aks.
Myrbad. Mineralholdigt myrdynd og myrgytje
anvendes ved medicinske bad (se G y t j e). De mest
be-kjendte myrbad er Franzenbad og Karlsbad i Böhmen.
Myrdalen, jernbanestation med post og telegraf ved
den østre munding af Gravehalstunnelen (Bergensbanen),
156 km. fra Bergen, 336 fra Kristiania; 867 m. o. h.
Fra M. fører kjørevei bort til det nærliggende
Vatnahalsen hotel, hvorfra glimrende udsigt nedover
Flaams-dalen (s. d.). Fra M. kjørevei gjennem Flaamsdalen til
Fretheim ved Aurlandsfjorden i Sogn. Fra M. til
Fret-heim skal bygges jernbane; undersøgelser paagaar (1911).
Myrdalsjökull, se Island (bd. IV, sp. 591).
Myrdyrkning, den agronomiske udnyttelse af myr,
er vistnok meget gammel, men først i nutiden er den
blevet mere almindelig, idet man ved videnskabelig
forskning har faaet bedre kjendskab til myrenes kemiske
sammensætning og fysiske forhold (se Myrjord). Ved
forsøg har man nu ogsaa fundet de bedste
dyrknings-maader, og ved hjælp af kunstgjødselen kan man lettere
tilføre manglende plantenæringsstoffe. Græsmyren er
heldigst for opdyrkning, dernæst de bedre
overgangs-myrer, medens mosemyren frembyder størst
vanskeligheder. Myrene bør ikke ligge for langt væk fra
kommunikationsmidler. Grunde myrer betragtes som sikrere
og bedre dyrkningsjord end dybe myrer. Den rigtige
udførelse af afgrøftningen er af grundlæggende betydning
for opdyrkningen, fordi saa mange forhold har indflydelse
paa resultatet, og en for sterk afgrøftning under givne
forhold kan være ligesaa skadelig som en for liden
sænkning af grundvandet. Myrens beskaffenhed er
bestemmende for grøfteafstanden, grøftedybden, og
hvorvidt grøfterne skal være aabne eller lukkede, samt ved
hvilke materialer de skal igjenlægges. Myrens fald,
dybde, undergrundsforhold og de stedlige nedbørsforhold
maa undersøges. Ved grøftningens planlæggelse maa der
tages ligesaa meget hensyn til myrens underflade som
til overfladen. Skal myren udlægges til eng, kan
grøfteafstanden være større, end hvis den skal benyttes til
akervekster. Dernæst maa myren planeres, saa at
overfladen faar en saadan form, at der intetsteds kan staa
vand paa den, og den bør helst presses sammen med
en tung trommel. Brydningen udføres paa mange maader
efter myrens beskaffenhed og dyrkningsmaaden. Man
nøier sig ofte med kun at harve myren løs i overfladen,
men i regelen vender man myrjorden med spade eller
plog, og det ansees heldigst at udføre dette til størst
mulig dybde. At forbedre myrjorden ved paaføring af
mineraljordarter som sand eller 1er er nu noksaa
almindelig. De norske myrer er i regelen kalkfattige, hvorfor
tilførelse af kalk er et nødvendigt forbedringsmiddel.
Herved vil et alsidigt bakterie- og dyreliv kunne begynde
at udvikle sig, torvens formuldning fremskyndes, de i
Myrak—Myrebjørne
964
myren bundne plantenæringsstoffe frigjøres,
luftkvælstoffet bindes, og den døde torv omdannes efterhaanden
til en bekvem kulturjord. Selv efterat myren er
afgrøftet, bearbeidet og kalket, er kun betingelserne for en
mikroflora tilveiebragt, hvorfor man i mange tilfælde
bør smitte myrjorden ved tilførelse af bakteriejord som
lidt god åkerjord eller kompost. Myrjorden indeholder
i regelen lidet kali og fosforsyre, hvorfor
grundgjøds-lingen paa myr bliver at tilføre disse gjødningsstoffe.
Kaliet tilføres i form af klorkalium, kainit eller 37 pet.
kalisalt. Fosforsyre i form af thomasfosfat, sjeldnere
superfosfat. I almindelighed bruges altid mere kali end
fosforsyre. Saalænge myren er frisk, og hvis man vil
tvinge den til at give stor avling, bør man desuden
gjødsle med endel kvælstofgjødsel i form af
norgesalpeter, chilisalpeter eller svovlsur ammoniak. Ved
anvendelse af naturlig gjødsel tilføres kvælstof samtidig
med kali og fosforsyre, saa at der kan bruges en mindre
mængde kali og thomasfosfat ved siden af. Desuden
medfører denne gjødsel en mængde bakterier. Saaning
paa myr bør foregaa tidlig, kan endog ske før
tæleløs-ningen. De aller fleste kulturplanter kan avles paa myr,
dog mener man, at de mest økonomiske er foderplanterne.
Der er i Norge hidtil (1911) ikke endnu anstillet
langvarige forsøg over, hvorledes de forskjellige arter og slag
af kulturplanter forholder sig paa forskjellig slags myr.
Myrdyrkningsfondet, se Jorddyrkningsfondet.
Myrebjørne (myreslugere), pattedyrslegt tilhørende
den insektædende familie af gumlernes orden. De er
fuldstændig tandløse, har lang rørformig forlænget snude
med liden mundspalte. Tungen er rund, ormformig og
kan strækkes langt ud. Kroppen er sterkt behaaret,
halen lang og ørene afrundede, opstaaende. De har
sterke graveklør paa alle lemmer. Bagfødderne træder
paa hele saalen, forfødderne kun paa yderranden af
haandfladen. Der findes tre arter, alle begrænset til
Sydamerika. De ernærer sig af myrer og termiter. Den
mindste, dverg-m., er ikke mere end 40 cm. lang. Den
største og mest bekjendte er den store m. (mecophaga
Den store myrebjørn (mecophaga jubata).
jubata), den er over 2 meter lang med lang
nedhængende haarpels af fremherskende rustbrune og graalige
farver. Paa skulderen er en graa og sort skulderstribe.
Halen er busket og egner sig ikke til klatring. De to
mindre arter har derimod en gribehale.
raw-boned, skinny - ® décharné.
skindød — ® (adj) scheintot;
(sb) Scheintod m — (g) apparently
dead, asphyxiated ; (sb) apparent
death, asphyxy — (f) mort en
apparence; mort apparente,
léthargie f.
skînfegtnîng - (t)
Scheingefecht n — (e) sham fight — ®
simulacre (m) de combat.
skinflint © gnierpind.
skinful @ (skind)sæk.
skingre — (t) gellen,
schmettern; (med s.nde røst) ogs. mit
einer Zeterstimme — (e) ring, dang,
resound; (s.nde) shrill — ©éclater;
résonner, retentir; (s.nde) ogs.
perçant; aigu, strident.
skingrund — ® Scheingrund
m (e) specious reason; (pl) ogs.
specious reasoning — (f) raison (f)
spécieuse; prétexte m.
skinhellig — ® scheinheilig
— @ hypocritical — ® hypocrite,
bigot; faux dévot; cafard (m).
skinhellighed — (t)
Schein-heiligkeit f — (ê) hypocrisy - ®
hypocrisie, bigoterie, fausse
dévotion f.
skink (e) (zool.) skink.
skinke - ® Schinken m - (g)
ham, gammon, leg — ©jambon m.
skin-merchant @
læderhandler.
skinne - (t) scheinen, leuchten,
strahlen - @ shine; (lade det s.
igjennem) let it be half understood,
seen — (g luire, briller; (s. ind i)
donner dans.
skinne sb — (t) Schiene f - @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
