Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen ... - Ordbøgerne: S - skrabejern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1005
Nansen
1007
skrante—skrift
forkjærlighed hans arbeidsfelt, her blev han en
foregangsmand af international rang. Hans første ekspedition særlig
i havforskningens tjeneste var som deltager ombord i
statens, netop for dette øiemed byggede skib Michael
Sars», da dette 1900 foretog sit prøvetogt i det Norske
hav. Sine studier herunder nedlagde N. i «Some
oceano-graphical results», trykt i «Nyt magasin for
naturvidenskaberne» 1901. Dette arbeide blev indledningen til en
lang række undersøgelser, delvis knyttet til det
internationale arbeide i havforskningens tjeneste. N. gik
ogsaa i spidsen med at organisere denne ved paa de
oceanografiske konferencer i Stockholm 1900 og i Kra.
1901 at foreslaa oprettet en international kommission
for systematisk havforskning, en institution, der metl
hovedsæde i Kjøbenhavn traadte i virksomhed 1902 og
med et af N. 1902—08 bestyret centrallaboratorium i
Kra. Hans systematisk forfulgte maal har her været at
gjøre oceanografien til en eksakt videnskab, paavise
cirkulationsprocessen i havet, hvilken indflydelse denne
øver paa andre fysiske og biologiske forhold, og teoretisk
at udlede lovene herfor. Sine herhen hørende forskninger
og disses resultater har han nedlagt foruden i
ovennævnte videnskabelige verk om Framekspeditionen (i
dettes bd. HI, nr. 9, 1902, bd. IV, nr. 13, 1904 og bd. V,
1906) i artikelen «The arctic ocean» i «Encyclopædia
Britannica» (10 udg., bd. 31, London 1902), i
afhandlingerne «Die Ursache der Meeresströmungen» (i
«Peter-manns Mitteilungen», h. 1 og 2, Gotha 1905), «Northern
waters» (i Kra. videnskabsselskabs skrifter 1906,
mate-matisk-naturvidensk. klasse, nr. 3), «On North Polar
problems» (i den engelske «Geogr. journal», 1907) samt
desuden i de overordentlig betydningsfulde monografiske
arbeider, han har leveret i forening med sin kollega
Bjørn Helland Hansen, hvoriblandt «Die norwegischen
hydrographischen Untersuchungen im Nordmeere» (Bergen
1906) og det epokegjørende verk «The Norwegian Sea, its
physical oceanography based upon the Norwegian
researches 1900—1904» (Bergen 1909), hvori en række helt
nye ogsaa i praktisk nationaløkonomisk henseende
overordentlig vidtrækkende opdagelser, bl. a. af
vekselvirkningen mellem de hydrografiske og fiskeriforholdene i
det Norske hav og klima, nedbør og jordbrug i
Vest-Norge, er fremlagt. Sit grundsyn paa naturen og sin
herpaa byggede livsopfatning har han sammenfattet i en
afhandling om «Videnskab og moral», oprindelig holdt
som foredrag ved hans tiltrædelse 1907 som præsident
for The social and political education league i London
og trykt i «Samtiden» for 1908. Ved siden af
oceanografien har N. i de senere aar fordybet sig i de
nordeuropæiske geografiske opdagelsers historie og herom
offentliggjort det store verk «Nord i taakeheimen.
Udforskningen af jordens nordlige strøg i tidlige tider»
(Kra. 1910—11). I dette verk og i foredrag i
Viden-skabsselskabet høsten 1910 har han fremsat en ny
opfatning af sagaberetningerne om nordmændenes
«Vinlandsreiser». Ikke mindst betydning har N. havt
som politiker og diplomat. Hans bidrag til
dagspressen om aktuelle politiske og sociale spørsmaal har
i aarenes løb været mange. Men navnlig 1905
indlagde han sig uvisnelig fortjeneste af sit fædreland ved
det mandige og overlegne forsvar, han i store verdens-
blade som «Times» og «Le Temps» førte for Norges
ret og uafhængighed. Ved den opmerksomhed, som
hans verdensberømte navn havde krav paa,
formaa-ede han paa et kritisk tidspunkt bedre end nogen
anden at slaa til lyd i Europa for Norges sag, og hans,
ogsaa paa engelsk, fransk og tysk udgivne skrift herom
«Norge og foreningen med Sverige» fik overordentlig
betydning ved at retlede den tidligere kun slet
underrettede offentlige opinion i udlandet. Ligeledes
medvirkede han personlig ved de underhandlinger, som i 1905
førtes om Norges anerkjendelse som selvstændig stat.
Han gjorde ogsaa det offer ved oprettelsen af Norges
udenrigske repræsentation i mars 1906 at gaa som vort
lands første minister til London, en stilling hvortil han
dog ikke ønskede sig varig knyttet, og fra hvilken han
derfor erholdt sin afsked 1 mai 1908 for paany at
tiltræde sit professorat i Kra. [Litt.: Brøgger og Rolfsen,
«F. N. 1861—93» (Kbh. 1896; ogsaa forkortet udgave);
Engelske og tyske biografier af Bain, Dolman, Enzberg o.fl.]
Nansen, Hans (1598—1667), d. borgermester, født i
Flensborg, kom ind i Islandske kompani, foretog talrige
handelsreiser og samlede sig en betydelig formue. 1639
blev han raadmand i Kbh., 1644 borgermester og gjorde
sig afholdt af borgerne. Under de alvorlige
begivenheder 1658—60 blev han deres første tillidsmand og kom
tillige i et nært forhold til kongen, hvilket gav sig
udslag i hans deltagelse i regjeringsforandringen 1660. Det
var paa hans tilskyndelse, at Kjøbenhavns borgere vedtog
at tilbyde kongen arveregjeringen ; derimod har han
sikkert ikke ønsket enevældet indført. Han benyttedes
heller ikke meget under det nye styre; 1660 blev han
præsident i Kbh. og 1661 medlem af høiesteret, men
synes ikke senere at have øvet nogen indflydelse.
Nansen, Hans Leierdal (1764—1821), n. politiker,
f. i Vik i Sogn, student 1784, cand. jur. 1789,
sorenskriver i Guldalen 1809, i Jæderen og Dalerne 1813;
repræsenterede Stavanger amt paa det overordentlige
storting 1814 samt paa stortingene 1815—16 og 1821,
hvor han var en af de mest fremtrædende af
embeds-mandsoppositionen. Han deltog i omredaktionen af
grundloven og var medlem af rigsretten over Haxthausen
og en række komitéer; 1815—16 vicepræsident i
lagtinget. N. nedstammede i lige linje fra den bekjendte
borgermester i Kbh. Hans N. (s. d.). [Litt.: Øverland,
«H. L. N.» (Kra. 1897).]
Nansen, Peter (1861—), d. forfatter, virkede et par
aar som journalist ved forskjellige blade og knyttedes
1884, da «Politiken» oprettedes, som medarbeider til
dette blad og skrev i de følgende aar en række vittige
og hensynsløse artikler, der i høi grad skaffede bladet
dets særegne position. I litteraturen debuterede han
1883 med fortællingerne «Unge mennesker» ; af hans
følgende produktion kan fremhæves fortællingen «Et
hjem» (1891), «Julies dagbog» (1893), «Maria» (1894) og
den dialogiserede roman «Judiths ægteskab» (1898). N.s
sprog er klart, rent og pointeret, dannet efter fransk
mønster. — Fra 1896 har han været knyttet til
Gyldendalske boghandel. [Litt.: «Saml. skr.» (3 bd., 1908—09);
O. Rode i «Samtiden» 1908.]
Nansen, La go. Sydamerika, fjeldsjø i Patagonien i
de argentinske Ander under ca. 48° s. br. nær den chi-
Skrante - ® kränkeln, siechen
— © be ailing, be in delicate
health - ® être maladif,
skranten se skral,
skravere — ® schraffieren —
(e) hatch — ® hacher, égratignef.
skravle — ® schwatzen — @
chatter; rattle (away) - (Î)
bavarder.
skred — ® Sturz, Fall ,m —
© slip, slide — ® éboulement m.
skrei - ® Kabeljau m - ©
cod fish — (f) morue f.
skribent se forfatter,
skribler - ® Skribler, Skrizler
- © scribbler — ® écrivailleur m.
skride — ® schreiten; (s. ud)
ausgleiten — @ advance, proceed;
(s. ind) interfere, interpose; (s. ind
mod, retslig) take legal proceedings
against; (s. ud) slide — ® (frem)
marcher, s’avancer, (tid) s’écouler,
se passer; (s. ind) intervenir; (s.
ind mod) protester contre ; arrêter;
supprimer; (s. til noget) se mettre
(passer, procéder) à qc ; (s. ud)
glisser.
skridt — ® Schritt, Tritt m
-© pace, step — ® pas m ; (fig.)
ogs. démarche f.
skridte : s. ud - ® ausschreiten
- @ step out - (f) faire de
grandes enjambées.
skridtgang - (t) Pass(gang) m
— @ (i s.) at a walk(ing pace)
-(D pas m.
skrift - ® Schrift f - (e) (en)
writing; (typogr.) type, letter, fount;
(s.en) the Scriptures, the Holy Writ;
(et) ogs. book, publication, work;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
