Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene ... - Ordbøgerne: S - slap ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1057
Nederlandene
1063
slate—slavisk
lige lysvirkninger. Ogsaa raderkunsten behersker han
til fuldkommenhed. Ældre end ham er Frans Hals, hvis
livfulde portræter er udført med enestaaende mesterskab.
Udmerkede portrætmalere er ogsaa mestere som
Miere-velt, Ravesteyn, van der Helst o. a. Under indfl3^delse
fra Rembrandt staar de fleste genremalere, mænd som
Gerrit Dou, Frans van Mieris, ter Borch, Metsu, Nicolas
Maas, den humørfyldte Jan Steen o. a. Som de
betydeligste er at nævne Jan Vermeer van Delft og Pieter
de Hooch. Gjennem sin broder Dirk og Adriaen van
Ostade har ogsaa Frans Hals havt indflydelse paa
genremalerne. Samtidig kan Holland opvise fremragende
landskabsmalere som van Goyen, van der Neer (natstykker),
Hobbema og som den største Jacob van Ruisdael,
marinemalere som S. de Vlieger, W. van de Velde, Bakhuysen
o. a., dyremalere som Paulus Potter, A. van de Velde,
A. Cuyp og Wouwermann, arkitekturmalere som E. de
Witte. Blandt de mange dygtige stillebensmalere kan
nævnes Heda, van Beyesen, Kalf, J. D. de Heem
(blomstermaler). Jan Weenix maler jagttrofæer, Hondecoeter
hønsegaardsbilleder. Henimod aar 1700 begynder en
sterk nedgang i N.s malerkunst og 18 aarh. blev en
forfaldets tid. Tidens talentfuldeste maler er Gornelis Troost,
«Hollands Hogarth». Holland har i 19 aarh. under fransk
indflydelse igjen faaet en dygtig malerskole af udpræget
koloristisk tilsnit. At nævne er genremaleren Josef
Israels, marinemaleren Mesday og Jacob Maris
(strandbilleder). N. har ikke havt nogen selvstændig
billedhuggerkunst af nogen betydning. Moderne belgisk
kunst se Belgien. [Litt.: Fromentin, «Les maîtres
d’autrefois» (1876); Bode, «Studien zur Geschichte der
holländischen Maleri» (1883) og «Rembrandt und seine
Zeitgenossen» (1906); Karl Madsen, «Hollandsk
malerkunst» (1891).] — Historie. Navnet N., der opstod i
12 aarh., betegnede det nuværende N. samt Belgien og
dele af Nord-Frankrige. De to nu adskilte kongeriger
har ogsaa i lange tider havt fælles historie, om end de
nationale modsætninger bunder dybt i fortiden. Paa
Cæsars tid beboedes landet om de store elvemundinger
af kelter mod syd og germaner mod nord; Rhinen var
grænse. De keltiske belgier blev undertvunget 57 f. Kr.,
og landet blev 15 f. Kr. provins; de germanske bataver
og friser bevarede friheden til ind i 1 aarh. e. Kr.
Omkring aar 500 trængte frankerne ind, af deres blanding
med belgierne mod syd fremgik vallonerne; i det
egentlige N. opstod efterhaanden en blandingsrace af friser,
franker og de fra øst indtrængende sachser, men
modsætningerne bevaredes længe og spores tildels endnu.
Fra gammel tid var navnlig bataverne dygtige
kanal-gravere og dæmningsbyggere, og friserne drev industri.
Disse to folk blev først kristnet og fuldt undertvunget
af Karl den store. Under stridighederne mellem dennes
efterfølgere kom N. til at dele skjæbne med de sydligere
liggende grænselande mellem Frankrige og Tyskland og
hørte fra 9 aarh. til Lothringen (s. d.), fra 10 aarh. til
Nedre-Lothringen. Det var (opr. undtagen Flandern) len
af det tyske rige, men dette fik ikke stor betydning.
De følgende aarh. saa en voksende opløsning i smaastater
og stæder, nogen samlende autoritet fandtes ikke, og de
enkelte herskaber laa i evindelig strid. Sterkest var det
bataviske herskab Holland mod nord og det mere og
mere vallonske Flandern mod syd ; desuden var det
Brabant, Geldern, Luxembourg o. s. v. I 12—13 aarh.
vokser stæderne op, især i Flandern (s. d.), men ogsaa
nordligere i det nuværende N. (Rotterdam, Leiden); dog
var byerne her mindre politisk fremtrædende. At skabe
en stat af dette politiske og nationale kaos syntes umuligt.
At Hennegau i 14 aarh. forenedes med Holland, byggede
bro mellem frisisk-germansk og frankisk-lothringsk
nationalitet, men først et nyt herskerhus, det burgundiske
(s. d.), naaede større resultater. Fra Flandern bredte
det burgundiske hus sin magt videre og videre over N.
og var midt i 15 aarh. næsten eneraadende. Filip d. gode
(s. d.) arbeidede med fremragende kløgt paa at skabe et
enhedsrige af sine høit opblomstrende besiddelser, men
han kom i strid med stæderne, og hans søn Karl den
dristige (d. 1477) forspildte tildels hans planer. For at
naa anerkjendelse maatte Karls datter Maria give
stænder og stæder store privilegier; hun egtede 1482
Maxi-millian, der hævdede landet i kamp med Frankrige.
Under Habsburgerne gaar N. ind i et nyt afsnit af sin
historie. Karl V (1506—55), der var nederlandsk af
fødsel og kultur, naaede videre end nogen anden før
eller siden i retning af dannelse af et enhedsrige af alle
dele af N., men hans store behov for penge øgede
stændernes magt (de første generalstænder var indkaldt 1465),
og samtidig voldte den indtrængende kalvinisme
vanskeligheder i de nordlige provinser. Under Filip H (1555
—98) brast enheden. Mod den spanske konges
selvherskerpolitik og katolske fanatisme reiste sig en voksende
uvilje, især hos stormændene, der saa sig tilsidesat for
kardinal Granvella, statholderinden Margrete af Parmas
raadgiver 1559—64. En væsentlig politisk bevægelse
reistes mod ham og førte 1564 til hans afskedigelse;
kort efter slog de religiøse modsætninger og harmen
over kjetterforfølgelserne ud i lys lue. Oprøret kuedes
med blodig strenghed, men tilliden til kongen var nu
brustet, national og religiøs opposition forenedes, og
Vilhelm af Oranien (s. d.) begyndte at træde frem som
folkets leder. Foreløbig maatte han dog gaa i
landflygtighed, medens hertugen af Alba 1567—73 med frygtelig
grusomhed huserede i N. Gensernes (s. d.) tapre kampe
tilsjøs reiste efterhaanden folkets mod, Vilhelm kom
tilbage 1572, og Alba blev hjemkaldt. Vilhelms politik
gik ud paa at holde de nordlige og sydlige provinser
sammen trods deres forskjellige religion; det lykkedes
imidlertid ikke, og 1579 indgik de nordlige provinser
unionen i Utrecht, der siden i lange tider var
grundlaget for N.s forfatning, og 1581 sagde de sig løs fra
Filip. Forbindelsen mellem provinserne var dog meget
løs; provincialstændernes deputerede dannede
generalstaterne, der fra 1593 samledes i Haag; den udøvende
magt laa hos statholderne, af hvilke Hollands var mest
indflydelsesrig og i regelen valgtes til hele unionens
generalkaptein. Under statholderne Morits (1585—1625),
Fredrik Henrik (1625—47) og Vilhelm II (1647—51)
fortsattes kampen med Spanien med en 12-aarig afbrydelse
1609—21. Den v^estfalske fred 1648 fastslog unionens
uafhængighed; de sydlige N. (Belgien) forblev under
Spanien, men kom 1713 under Østerrige. Imidlertid havde
N. under krigen taget mægtigt opsving; fra at drive
mellemhandel med Spanien gik de over til selv at
blaf; godveirsbolk ; det løse af et
taug.
slate (e) (tække med) skifer;
(skifer)tavle, (-)flise; (slang) rakke
ned paa; gjøre store veddemaal
mod.
slatepencil (e) grifTel.
slater (e) skifertækker,
slating (e) skifertækning, -tag.
slaty (e) skiferagtig.
slaughter (e) slagte(ri),
myr-de(ri), blodbad; (ned)slagtning.
slaughterer @ slagter,
slaughterous (e) morderisk,
blodig.
slave - ® Sklave;
Kettengefangener m — (e) slave, bondman ;
(fange) convict — ® esclave m.
slave (e) slav(ind)e, træl(kvinde);
træKDe; drive slavehandel.
slaver — ® Slave, Slawe m
- © Sclav(e) — ® Slave m.
slaver @ slaveskib ;
slavehandler; sikl(e).
slaverer © sikler; vasekop.
slaveri — ® Sklaverei,
Knechtschaft f - © slavery; (fængsel)
convict-prison — ® esclavage m,
servitude f; (fængsel) bagne m.
slaveskib — (t) Sklavenschiff
n — © slaver - (f) (bâtiment)
négrier m.
slavinde - ® Sklavin f - ©
(female) slave — ® esclave f.
slaviser ® gjøre slavisk,
slavisk I (nationaliteten) — (t)
slavisch — © Slav(e), Slavic — ®
slave; slavique.
slavisk II (flg.) — (t) sklavisch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
