Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nightingale ... - Ordbøgerne: S - snell ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1137
Nightingale—Niigata
1138
sukker, elfenben, Syd-N. fremfor alt palmeolje og
palme-kjerner. Fra Nord-N. fører karavaneveie til Sudan og
gjennem Sahara til nordkysten. Jernbane fra Zungeru,
Nord-N.s hovedstad, til Saria og under bygning til Kano,
desuden fra Lagos, Syd-N.s hovedstad, til Jebba. Britisk
indflydelse ved Niger skriver sig fra 1870-aarene, da
britiske kjøbmænd begyndte handel paa Nigerkysten.
Efter initiativ af Sir George Taubmann Goldie og
Mcintosh sluttede flere af disse firmaer sig sammen (1879)
til et selskab United African company, som kjøbte
de efter Gambettas tilskyndelse stiftede franske
selskabers rettigheder og nu kaldte sig National African
company. Foruden Nigerkysten mellem mundingerne Nun
og Forcados erhvervede selskabet omtrent hele det
nuværende Nord-N. ved kontrakter, som Joseph Thomsen
fik sluttet med sultanen af Sokoto, Gaudo o. a. 10 juli
1886 fik National African company et kgl. charter og
kaldte sig fra nu af Royal Niger chartered company.
Resten af Nigerkysten (mellem Lagos og Kamerun), hvor
et selskab af Liverpool-kjøbmænd havde faaet et charter,
kom 1891 under britisk beskyttelse (Protectorate of the
Oil Rivers) og kaldtes fra 1894 Nigerkyst protektoratet.
1 jan. 1900 overtog den britiske regjering begge disse
kompaniers landomraade og dannede af dem to nye
protektorater, Nord-N. og Syd-N.
W\g\\i\ng2i\% [nai’tingel], Florence (1820—1909), eng.
sygepleierske, født af rige forældre i Florens, fik den første
uddannelse som
sygepleierske i det første
diakonisse- og sygepleierhjem,
der var blevet indrettet i
Europa 1836 af pastor
Fliedner ved Kaiserswerth.
Var hun saaledes ikke
stifteren af
sygepleie-institutionen, var det
ialfald hende, som gjorde
den populær. Til
yderligere uddannelse besøgte
hun hospitaler rundt
omkring i Europas
storbyer. Verdensberømt
blev hun ved sit arbeide
under Krimkrigen i
hospitalet ved Skutari.
Senere i mange aar
direktrice for sygepleierskolen
ved St. Thomas hospital.
1908 borgerret i London.
Nigra, Constantino, greve (1827—1907), ital.
diplomat, kjæmpede 1848 som student mod Østerrige, var
1856 Gavours sekretær paa kongressen i Paris, 1861—76
gesandt i Paris, senere i St. Petersburg, London og 1885
—1904 i Wien. Blev 1882 greve og 1890 senator.
Nigri’tien, se Sudan.
Nigrosiner, se Induliner.
Nihil el. nil (lat.), intet; n. ad rem, det kommer ikke
sagen ved; n. novi subter so lem, intet nyt under solen;
n. hum a ni, intet menneskeligt, se Homo sum etc.
Nihilister, tilhængere af nihilismen, en revolutionær
bevægelse eiendommelig for Rusland, hvor den udviklede
Florence Nightingale
snell—snert
sig fra 1850-aarene af. Betegnelsen er at føre tilbage til
Turgenjevs berømte roman « Fædre og sønner» (1861),
hvor den anvendes om folk, som fornegtede det historisk
givne grundlag for samfundslivet og muligheden af at
gjennemføre frisindets idealer ved en gradvis reform,
hvorfor de ansaa den fuldstændige omveltning af alle
forfatningsmæssige og sociale forhold som den eneste
brugbare politiske udvei; det bestaaende samfund maatte
omstyrtes fra grunden af, forat folket, uhemmet af de
baand, der nu paa alle hold omsnører individet, kunde
udfolde sine kræfter og vinde frihedens lykke. Et nyt,
med fornuftens bud overensstemmende samfund vilde
da, lærte de, opstaa af sig selv. Ligeoverfor dette maal,
veiede den enkeltes velfærd intet. Derfor maatte de
ofre alt, liv, familie, stilling, formue, i kampen mod
undertrykkelsens magter, ligeoverfor hvilke ogsaa alle midler
ansees gode og moralsk forsvarlige. N. har sin oprindelse
og sin forklaring i den fortvilelse, som despotismen med
dens brutale undertrykkelse, dens vilkaarlighed og dens
bundløse korruption fremkaldte. N. vandt derfor sine
tilhængere særlig inden ungdommen og blandt idealistiske
drømmere, som var paavirket af den moderne
vesteuropæiske politiske og filosofiske radikalisme. To
hovedstrømninger gjorde sig gjældende inden nihilismen: en
mere moderat, hvis største fører var Alexander v. Herzen
(s. d.), og hvis teorier var nær i siegt med den
franskengelske liberalismes, og en radikal, terroristisk, hvis
program blev udformet af den vildt fanatiske agitator
Mikael Bakunin (s. d.). Den sidstnævnte retning satte sig
som maal, angivelig i nødverge, uden skaansel at udrydde
saa mange som mulig af folkets undertrykkere og disses
redskaber; den forkyndte mordattentater paa tsaren selv
og alle andre repræsentanter for det forhadte
regjeringssystem som sin høieste lov. Terrorismen fandt en
overordentlig udbredelse navnlig efter den tyrkiske krigs
afslutning 1878. Efterat Vera Sassulitch 5 feb. d. a.
havde vist veien ved sit attentat paa politidirektør
Tre-pov, opstod der en sand mordepidemi. I løbet af IV2
aar blev der tre gange anstillet mordforsøg paa keiser
Alexander II, og 13 mars 1881 lykkedes anslaget. Et
stort antal af rigets høieste embedsmænd ryddedes i de
følgende aar af veien trods alle forsigtighedsregler og trods
den ubønhørlige strenghed, med hvilken bevægelsen blev
forsøgt undertrykt, og som betegnes ved en uendelighed
af fængslinger og forvisninger og en lang række store
processer. 1880 offentliggjorde n. sit program. Det
krævede en folkerepræsentation, alm. stemmeret,
kommunalt selvstyre, fuld borgerlig og politisk frihed, hærens
organisation som folkevæbning og en række vidtgaaende
økonomiske reformer i socialistisk aand. N. har i de
senere aar, navnlig efter dumaforfatningens indførelse,
ikke spillet den rolle som tidligere. Kampen mod de
reaktionære magthavere har antaget nye former. Men
dens bestræbelser er dybt begrundet i russisk væsen og
tænkesæt, og det er derfor ingenlunde utænkeligt^ at
bevægelsen atter kan reise hovedet. [Litt.: Oldenberg, «Der
russische Nihilismus» (1888); Stepniak, «Det
underjordiske Rusland» (dansk overs. 1900); Koni Zilliakus^
«Det revolutionara Ryssland» (1902); dansk overs. 1909.]
Niigata, by i Japan, paa vestkysten af Hondo, ved
udløbet af elven Sjinano, 61 616 indb. (1908). Stor lak-
horsetail - ® bobine f ; dévidoir m.
snell (e) forsyn (paa snøre),
sneller (paa geværlaas) — ®
Schneller m, Schlagfeder f — ©
hairtrigger - (f) cliquet m.
sneplog — (t) Schneepflug m
- (e) snow plough - ® charrue
(f) à neige.
sneppe — (t) Schnepfe f — (e)
snipe, gambet — (f) bécasse f.
sneppert — (t) Schnepper m —
© scarificator — ® phlébotom m.
snerk — ® Haut (f) des
gekochten Rahms — © skin (on the
top of cream, soup) — (D peau (f)
de la crème.
snerle - ® Winde f — © bind
weed — (^ liseron m.
snerpe (sammen) — ®
zusammenziehen, -schnüren — ©
contract, draw together, up;
(munden) purse up; (med.) be
astringent - (Î) contracter, resserrer,
rétrécir; (munden) pincer les lèvres;
(s.ende) astringent.
snerpe - (t) Spröde, Prüde f
- @ prude - (D prude, bégueule f.
snerperi — (t) Sprödigkeit,
Ziererei, Zimperlichkeit f. Spröde-
thun n — © prudery - (g
pruderie f.
snerpet — (£) geziert,
zimperlich, prüde, spröde; (være s.) sich
zieren — © prudish, precise — (f)
bégueule.
snerre — ® die Zähne fletschen,
schnarren — © snarl, growl — ®
grincer des dents.
snert — ® Schmitze f; (fig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
