Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Dyreverden - Befolkning - Ordbøgerne: S - souffrir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
Norge 1212
1212
begrænset, saaledes at bjørnen nu næsten er udryddet,
og ulven bare findes i Trøndelagen og i fjeldtrakterne
i Nordland, Tromsø og Finmarken. Grævlingen er endnu
kun udbredt i det sydøstlige og sydlige Norge. Bæveren
var tidligere meget udbredt (hvorpaa de almindelige
stedsnavne paa Bjor- ofte tyder) ; men den findes nu
hovedsagelig i Nedenes og Lister og Mandal amt.
Pindsvinet findes bare i sydøstlige landsdele. Af flaggermus
har bare én art kunnet finde sig tilrette i de arktiske
egne, medens det sydlige Norge besidder tiere arter. Af
hønsefuglene findes raphønen kun i de sydøstlige trakter.
Tiurens udbredelse ligner meget elgens ; dog har enkelte
vestlandsfjorde en sparsom tiurbestand. Aarfuglen er
vidt udbredt overalt i landet i barskog- og birkeregionen^
ja selv paa skogløse øer. Kun i visse dele af Finmarken
er den sparsom. Jerpen tilhører fornemmelig Syd og
Østlandets tætte skoge ; den forekommer ogsaa i
Trøndelagen samt dele af Nordland, men ikke paa Vestlandet.
Et udpræget eksempel paa den sydlige,
mellemeuropæiske faunas indvandring danner ferskvandsfiskene.
Som nævnt findes i de arktiske ferskvande kun
lakse-artede fiske, hovedsagelig laks, ørret og røie. Disse
fiskearter er da ogsaa de eneste^ der karakteriserer de
vasdrag, som rinder mod vest og munder i Nordhavet,
helt fra Stavangerkanten til Finmarken. Foruden aal
og stingsild findes paa denne strækning ikke andre
naturlig forekommende ferskvandsfiske. Gjedden findes paa
mange steder vest- og nordenfjelds. Den er sikkerlig
indført af munke, idet den er udbredt omkring de steder,
hvor der har ligget klostre. Î det sydøstlige Norge,
ligesom i Sverige, findes der imidlertid mange andre
ferskvandsfiske af mellemeuropæisk oprindelse, saasom
harr, sik, abbor, gjedde, lake, samt flere karpearter,
hvoriblandt ørekjyt, mort, laue, brasen o. s. v. Disse
arter overskrider ikke vandskillet mellem øst og vest.
De naar ikke engang særlig høit op i dalene eller
vidderne. Karpearterne er begrænset til de store østlandske
sjøer og de sydøstlige vasdrag. Abborren gaar i det
østen-og søndenfjeldske et stykke op gjennem dalene. Paa
Røros forekommer den sammen med harr, sik, lake og
gjedde (indvandret fra Sverige gjennem Klara) og
forsvinder derpaa sammen med sine fæller i Trøndelagen
og Nordland. Harren har trængt frem hele
Gudbrands-dalslaagen og ned Rauma. Først i de nordlige dele af
Tromsø amt samt i Finmarken bliver disse sydlige fiske
atter almindelige. Abbor, gjedde, harr, sik, ørekjyt og lake
har her trængt op fra Finland og forekommer i de fleste
hovedvasdrag. Af krybdyr, der alle maa være
indvandret sydfra, er firfisle, staalorm^ hugorm og to
snoge-arter udbredt i de fleste lavlandstrakter i det sydlige,
medens kun firfislen naar Finmarken og høifjeldet.
Hugormen stanser i Nordland og ved trægrænsen, og snogene
stanser ved Trondhjemsfjorden. Foruden disse
eksempelvis belyste elementer i den stedbundne fauna kan vi
ogsaa erkjende en hel gruppe af dyr, hovedsagelig fugle,
som kun til en bestemt aarstid bebor landet eller dele
deraf. Vi kan ogsaa her skjelne mellem flere slags
trækfugle. En gruppe bestaar af høiarktiske fugle, hvoraf
kan nævnes pragtederfuglen, spitsbergalken (uria
hriin-nichii) og alkekongen, der om sommeren lever paa
arktiske øer, men som om vinteren besøger det nordlige
souffrir — soulager
Norges kyster i masser. En anden gruppe bestaar af
fugle, der om sommeren lever dels i arktiske lande,
dels i vore nordlige egne, dels i fjeldegnene. Som slige
kan nævnes lomvien, lunnen, lommen og mange ænder.
Disse tvinges af vinteren dels sydover, dels mod kysterne.
En tredje gruppe af trækfugle er de mange arter af
gjæs, ænder, vadere, rovfugle, spurve og sangfugle samt
duer o. a., som tilbringer sommeren eller en kortere
del deraf inden landets grænser, forplanter sig og trækker
sydover om vinteren, mange endog helt til Afrika. — Ogsaa
for havets vedkommende kan vi skjelne mellem en
arktisk fauna og en sydligere, der i mange henseender
minder om den, som findes i det nordlige Mellem-Europa og
Storbritannien, men forøvrigt i mange henseender ogsaa
adskiller sig fra denne og nærmest danner en for
Nordhavet karakteristisk dyreverden. Ved Finmarkens strande
finder vi paa grundt vand og i fjordene et dyreliv, som
minder om de arktiske egnes. Arktiske sæler, som
grønlandssælen, snadden eller ringsælen, delvis ogsaa
storkobben er hyppige gjester ved kysten. Den arktiske
delfin, hvidfisken, besøger ofte kysten. Lodden opsøger
Finmarkens strande i uhyre masser, de mange smaa
arktiske ulkeformer, den ti-kantede panserulke,
polartorsken (gadus saida) er at finde der, og den lavere
dyreverden paa grundt vand har ligeledes et udpræget
arktisk præg. Eftersom vi drager sydover langs landets
kyst, svinder dette arktiske dyreliv ind, og rester af det
gjenfindes kun i enkelte fjorde. Allerede udfor
Finmarkens kyst paa lidt dybere vand finder vi et
dyreliv af mere sydligt præg, og dette forsterkes, eftersom
vi kommer sydover. Hele plateauet langs Norges kyst
ned til ca. 500 meters dybde er beboet af denne sydligere
dyreverden, blandt hvis karakterdyr kan nævnes flere
hvaler, torskearterne, de fleste flyndrer, sildene, ueren
samt en række lavere dyr, allesammen knyttet til det
relativt varme vand, som skyldes Golfstrømmens
virkning. Indenfor denne nordhavsfauna kan der erkjendes
flere grupper, eksempelvis en gruppe fiske, bestaaende af
de fleste egentlige torskearter, sildene og de fleste
flyndrer, der lever relativt grundere, og en anden gruppe,
karakteriseret eksempelvis ved blaalange, guldlaks og
skolæst, der lever dybere. Der findes ogsaa indenfor
denne fauna store forskyvninger efter aarstiderne,
eksempelvis torskearternes vandringer, og der findes fiske,
saaledes makrelarterne, som bare om sommeren er vore
gjester, men om vinteren tilhører sydligere farvande.
Kommer man ned i de store dybder i Nordhavet, under 4—
500 meters dybde, hvor vandet er koldt, og sandsynligvis
dannes ved nedsynkning af polarvandet fra de arktiske egne,
finder vi atter arktiske fiske og bunddyr, tildels de samme,
som vi kjender fra grundt vand i de arktiske egne. —
Befolkning. Ifølge den sidst afholdte folketælling
(1 dec. 1910) udgjorde den hjemmehørende befolkning
2 393 000. I 1900 var folketallet 2 240000, saa at
tilveksten i tiaarsperioden udgjør 150 000. Befolkningens
vekst har været adskillig mindre end i det foregaaende
tiaar (1890—1900), da den tiltog med ca, 240 000.
Forklaringen ligger i den betydelige udvandring i dette aarh.
Tilveksten har været forskjellig i de enkelte landsdele,
størst i Nord-N. og paa Østlandet, middels paa Vestlandet
og i Trendelagen, mindst paa Oplandene og Sørlandet.
souffrir (f) lide, gjennemgaa;
udstaa; taale, udholde; tillade,
soufrage (D m, svovling,
soufre ® m, svovl(aftryk). S.
en fleurs, fleurs de s.
svovl-blomster.
soufré ® svovlet, svovl-,
soufrer ® svovle, dyppe i svovl,
soufrière (f) f, svovlgrube,
-æske.
sough @ pibe; suse; piben,
sukken, susen; løberygte.
souhait (Dm, ønske, begjæring,
à vos s.s! prosit! velbekomme!
souhaitable (f) ønskværdig,
souhaiter (î) ønske; attraa.
souillard ® m, afløbshul (i
sten); afløbssten.
souille ® f, pøl ; (tilsjøs)
fordybning (hvor strandet skib sidder fast).
souiller (?) smudse, skidne,
rakke til; forurense, besmitte,
plette.
souillon ® m, svin(epels), gris,
sjuske, s. (de cuisine)
opvaskkone, skurekone.
souillure (î) f, smuds(plet),
flek; skidt, urenhed; besmittelse,
besudling.
soul sjæl.
soûl ® (over)mæt; lei, kjed (af);
drukken, fuld.
soûl (f) m: tout son s. saa
meget man orker, lyster; af
hjertens lyst.
soulagement (f) m, lettelse,
lindring, lise.
soulager (f) lette, gjøre (noget)
lettere; lindre, dulme; skaffe
lindring; hjælpe, støtte, trøste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
