Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Ordbøgerne: S - sperm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
sperm—Sperre
særlig skattefrihed for sædegaarde, og udstyredes med
europ. titler (baroner, riddere, væbnere) samt antog
efter-haanden arvelige vaabenmerker. Utvilsomt skadeligt for
landet var det, at kongen indrømmede de tyske
hansestæder store handelsrettigheder. Efter Magnus’ død hævdede
baronerne, som nu styrede for hans umyndige søn Erik
(1280—99), kongedømmets interesser baade overfor
erkebispen, som maatte flygte fra landet, og overfor de tyske
stæder; men da disse sperrede tilførselen til riget, maatte
Erik, som imidlertid var blevet myndig, give efter og
stadfæste stædernes privilegier. Med geistligheden indgik
han et forlig, hvorefter den beholdt store rettigheder.
Ved den svage kong Eriks død gik riget over til broderen,
den dygtige og selvstændige Haakon V (1299—1319), som
siden 1285 havde styret en tredjedel af riget som hertug.
Haakon gjennemførte det monarkiske princip til det
yderste og afskaffede baronværdigheden (1308). Han
ver-gede de norske borgere overfor de tyske handelsmænd,
som maatte betale høi told, og styrkede forsvaret ved
anlæg af Vardøhus, Akershus og Baahus. I en langvarig
krig med Danmark, som han havde arvet fra broderens
regjering, hævdede han N.s overlegenhed tilsjøs. Men
ved Haakons død (1319) ophørte det gode styre. Riget
arvedes af hans tre-aarige dattersøn, den svenskfødte
Magnus Eriksson (1319—55, d. 1374), som omtrent
samtidig blev valgt til konge i Sverige. Dennes moder,
hertuginde Ingebjørg, tilrev sig for en kort tid magten i begge
riger, men maatte dog snart igjen opgive den. I N.
valgte rigsraadet og adelen Erling Vidkunssøn af Bjarkø
til drotsete (1323). Men fra 1331 overtog Magnus som
myndig selv regjeringen og søgte at styre landet fra
Sverige uden kansler og uden bistand af norske
raad-givere. Da tvang adelen ham gjennem to oprør (1333
og 1338) til at oprette en særlig norsk regjering (1339)
og lade sin yngste søn, den tre-aarige Haakon, tage til
konge (1343). Magnus beholdt dog udenrigspolitiken
(indtil 1355). Vinteren 1349—50 rammedes N. af den
store mandedød («den sorte død»), som bortrev mindst
en tredjedel af befolkningen og bragte forvirring i alle
forhold. Særlig sank værdien og indtægten af
jordegodset, hvorved saavel kongedømmet (staten) som
geistligheden og adelen blev økonomisk sterkt svækket. Ogsaa
byerne gik tilbage i folketal og velvære og kunde ingen
effektiv modstand byde mod hanseaterne, som snart
tilegnede sig hele udenrigshandelen og mod lovene dannede
egne korporationer (kontorer) i Bergen, Oslo og Tunsberg.
Haakon VI (myndig 1355) førte som Valdemar Atterdags
forbundsfælle (han havde i 1363 egtet hans datter
Margrete) krig med dem; men da de sperrede tilførselen og
plyndrede kysterne, maatte han søge fred og fornye deres
privilegier (1369). Uden resultat blev ogsaa Haakons
forsøg paa at vinde Sverige, hvor stormændene havde
afsat hans fader og taget dennes søstersøn, Albrecht af
Mecklenburg til konge. Derimod lykkedes det Haakon
og Margrete ved den sønneløse Valdemar Atterdags død
at faa sin søn Olav valgt til konge i Danmark, og da denne
ved faderens død 1380 arvede N., blev de to riger
forenet under samme konge. Under Olavs mindreaarighed
styrede hans moder Margrete i Danmark og vandt stor
indflydelse ogsaa i N., hvor regjeringen førtes af
rigsraadet med en drotsete og en kansler i spidsen. Ved
Olavs død (1387) anerkjendte rigsraadet hende som rigets
«mægtige frue og rette husbonde», og medens
Mecklen-burgerne, som stod tronen nærmest, erklæredes for at
have forbrudt sin ret, blev Margretes søsterdattersøn,
den syvaarige Erik af Pommern, hyldet som konge (1389).
S. a. lagde Margrete ogsaa Sverige til sit vælde, og 1397
kronedes Erik i Kalmar som konge over alle tre riger.
Dog beholdt Margrete magten lige til sin død 1412.
Hun forsømte Norges styrelse og synes planmæssig at
have arbeidet paa at gjøre det til et lydland under
Danmark. Hendes pleiesøn Erik af Pommern (1412—42)
gik helt i hendes fodspor, indsatte danske fogder og
paa-lagde skatter for at faa midler til sin langvarige krig
mod holstenerne. Som følge heraf udbrød (under indtryk
af dalkarlenes reisning 1434) en stor bondeopstand i det
søndenfjeldske, ledet af Amund Sigurdssøn (Bolt) (1436—
37), og Erik maatte omsider indsætte en drotsete og en
kansler. Han var da afsat i Sverige og Danmark og blev
endelig i 1442 afsat ogsaa i Norge. Under hans
efterfølger Kristoffer af Bayern (1442—48) fik rigsraadet atter
nogen betydning og arbeidede sammen med kongen paa
at indskrænke hanseaternes handelsvælde saavelsom paa
at opmuntre nederlændernes og de norske borgeres
handel. Ved Kristoffers død opstod der strid blandt
stormændene om, hvorvidt Norge skulde slutte sig til
Danmark eller Sverige, men skjønt Karl Knutsson Bonde
blev kronet af erkebiskop Aslak Bolt, vandt det
dansksindede parti overhaand, og Kristian af Oldenburg blev
anerkjendt af rigsraadet og kronet i Trondhjem 1450.
S. a. oprettedes en unionsakt mellem Norge og Danmark,
hvorefter disse som jevnbyrdige riger skulde blive sammen
til evig tid og ved tronledighed i fællesskab vælge den
nye konge. Kristian I (1450—81) forsømte i et og alt
N.s styrelse, anvendte dets indtægter i sin nordiske
erobringspolitiks tjeneste og indsatte udlændinger i de
høieste embeder. Orknøerne og Færøerne pantsatte han
til den skotske konge. Ved hans død tog rigsraadet Jon
Smør til rigsforstander og udtalte sig mod at forblive i
unionen med Danmark, men gik dog tilslut med paa at
vælge Kristian I’s søn Hans (1483—1513), som lovede at
afhjælpe de klager, som var reist mod faderens regjering.
Hans styrede ogsaa i meget bedre end denne og støttede
de norske byer mod hanseaterne. Den svenske reisning
1501 fremkaldte dog et oprørsforsøg ogsaa i N. (se Knut
Al VS søn); men det dæmpedes hurtig af Henrik
Krume-dige og kongens ældste søn, prins Kristian, som derefter
ogsaa kuede en opstand af hedemarkingerne under Herluf
Hyttefad (s. d.). Kristian (som konge Kristian II, 1513
—23) regjerede N. enevældig og med danske mænd uden
at sammenkalde rigsraadet. Men ved sin kraftige
optræden mod hanseaterne lagde han grunden til de norske
byers frigjørelse fra det tyske handelsherredømme. Ved
hans afsættelse i Danmark 1523 satte erkebiskop Olav
Engelbrektssøn og Vincents Lunge igjennem, at hans
efterfølger Fredrik I (1523—33) valgtes paa regelmæssig
maade af rigsraadet og udstedte en særlig norsk
haand-fæstning, som tillagde rigsraadet stor magt. Fredrik I
satte sig dog snart ud over haandfæstningen og vakte
med sin kirkepolitik den største misnøie hos
geistligheden, som sluttede sig til Kristian II ved hans ankomst
til N. 1531, men maatte ydmyge sig, da hans tog mis-
sperm ©, sperme (î) m,
(dyrisk, især mandlig) sæd; fiske-,
froskeeg. S. de baleine ®
hyal-rav, spermacet.
Spermacet — © Walrat n —
@ spermaceti — (f) blanc (m) de
baleine.
spermaceti @ & ® m,
spermacet, hvalrav. S. whale
kaskelot, spermacethval.
spermacetlys — (î)
Walratlicht n, -kerze f — @ sperm candle
- ® bougie (f) diaphane.
spermatic spermatique
(D sæd-.
spermatocele @ brok i
sæd-karrene.
spermatorrhée ® f, sædflod,
-tab.
spermatozoaire,
spermatozoïde ® m, sæddyr.
Sperrangelweit ® vidt
opspilet, paa vidt gab.
Sperrbaum (î) m, slagbom.
Sperre — ® (ver-, ab)sperren;
(s. veien for) verlegen, abschneiden
— bar, block up, close ; (s. veien
for) ogs. obstruct ; (op munden,
øinene) open wide - ® (af, for)
barrer, barricader ; fermer l’entrée
de; (udsigten) masquer; (tilstoppe)
boucher, obstruer, encombrer;
(af-skjære) couper, intercepter; (typ.)
espacer.
sperre ~ ® Sparren m — @
spar — ® chevron m.
Sperre (î) f, sperring, lukning,
stansning; skaate, slaa. zu S.
Stehen reise sig, staa til veirs.
41 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
