Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nürnbergerdukken ... - Ordbøgerne: S - Spring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
springer—springstok
1351
Nyseelandsk lin—Nyström
1352
større end i noget europæisk land, og ligeledes brugen
af telegrafen (17 500 km. linje, 7 850000 telegrammer).
Hovedstaden er Wellington (paa Nordøen ved
Cook-strædet). Landet styres af en guvernør, udnævnt af den
britiske krone. Nationalforsamlingen har to kamre, et
lovgivende raad (legislative council) paa 42 medlemmer
udnævnt af guvernøren paa 7 aar, og et repræsentanthus
paa 80 medlemmer (deraf 4 maorier), valgt ved alm.
stemmeret for mænd og kvinder (kvinder er imidlertid
ikke valgbare). Budgettet viser (1910) en indtægt af
omtr. 161 mill. kr., statsgjælden er næsten 1300 mill. kr.
Af udgifterne gaar 6 750 000 kr. til «old age pensions»,
idet alle mennesker over 65 aar under visse betingelser
er berettiget til pension. Historie. N. S. blev opdaget
i 1642 af hollænderen Abel Tasman, som gav øgruppen
det navn, den endnu bærer. I 1769 kom Cook did, og
i de følgende aar udforskede han kysterne. Han
annekterede øerne for England, men anneksionen blev ikke
godkjendt af den britiske regjering. I 1814 kom de
første engelske missionærer did, men først i 1840 tog
England landet i besiddelse som koloni; foranledningen
hertil var dannelsen af et fransk kompani, som tænkte
paa at kolonisere øerne. De indfødte høvdinger gav sig
ind under dronning Victorias overhøihed, og der fulgte
nu en livlig indvandring. Men snart begyndte frygtelige
udryddelseskampe mod de indfødte, kampe som varede
i 30 aar. Efter den fred, som da indtraadte, og som
senere bare er blevet afbrudt af smaa stridigheder, har
N. S. gjort store fremskridt. Under Richard Seddon
(statsminister fra 1893, d. 1906) og hans efterfølger Sir
Joseph Ward har landet havt en sterk statssocialistisk
udvikling, og der er gjennemført en mængde reformer.
Da det australske statsforbund blev dannet i 1900,
negtede N. S. at være med heri. Landet har altid været
en sterk tilhænger af den britiske imperialisme, hvilket
viste sig under Boerkrigen, da det sendte store
troppestyrker til Syd-Afrika.
Nyseelandsk lin (phormium tenax), en i Ny Seeland
hjemmehørende plante af liljefamilien’; dens bast har
adskillig teknisk anvendelse.
Nyseelandsk spinat (tetragonia expansa), en til fam.
aizoaceæ hørende kjødfuld plante, som stammer fra Ny
Seeland, og som af Cook i 1772 indførtes til Europa,
hvor den dyrkes som kjøkkenplante.
Nysen, en pludselig, sterk, uvilkaarlig udaanding
gjen-nem næsen ved sygdomme i denne eller ved paavirkning
af næseslimhinden ved visse stoffe.
Nyserod. 1. Veratrum album lohelianum, en oftest
meterhøi, men indtil mandshøi, kraftige men giftig
urt af liljefamilien, med brede, elliptisk ovale, ofte paa
langs foldede blade og i spidsen en rigtblomstret top af
gulgrønne blomster. Forekommer hos os kun i
Finmarken, men er ellers udbredt over Mellem- og Syd-Europas
fjeldegne, i Rusland og Sibirien o. fl. steder. — 2. Dansk
navn for helleborus (s. d.).
Nysibiriske øer, øgruppe i Nordishavet, udenfor
Øst-Sibiriens kyst, n.ø. for Lenas delta, bestaar af
Ljachow-øerne (5058 km.^), gruppen Ny-Sibirien eller Anjou (16 079
km.^) med Fadjejev-(Thaddæus-)øen og Kotelnoi-(Kjedel-)
øen, samt De Longøerne (4829 km.^), blandt dem
Bennettøen. Alle øerne er øde og ubeboet, dog rige paa fossile
mammut- og andre knokkelfund. N. opdagedes 1770 og
er udforsket af Ljachow (1770), Sannikow, Hedenström,
Anjou, Bunge, De Long og Baron Toll.
Nyslott, Finland, by i St. Michels län paa en holme
i det stride sund Kyrössalmi mellem Saimasjøerne
Pihla-vesi og Haassavesi; 2800 indb. (1905). Paa en klippe
midt i sundet ligger den gamle fæstning Olofsborg (s. d.).
Det vakkert beliggende N. er gjennemgangspunkt for en
livlig trafik og et hovedpunkt i det finske turistliv.
Nysom, Hans Hein (1767—1830;, eidsvoldsmand,
geistlig. Personelkapellan paa Eker 1788, resid.
kapellan til Vaale, Jarlsberg, 1800 og sogneprest til Botne 1802.
Medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold fra Holmestrand.
Nysom, Hans Hein Theodor (1845—1903), n.
officer og ingeniør. Afgangseksamen ved den militære
høiskole 1870, gik 1872 over i artilleriet. 1874 ansat i
kanalvæsenet, hvorefter afsked som officer 1876. 1877—81
sekretær i en kgl. vasdragskommission og virksom ved
forskjellige vigtige forbygninger og vasdragsreguleringer.
1885—91 formand i Polyteknisk forening.. Deltog
samtidig meget i pressediskussion om tekniske, militære og
samfærdselsspørsmaal. Offentliggjorde derhos (sammen
med A. Borchgrevink og G. Sætren) «Haandbog i norsk
flødningsvæsen» (Kra. 1889). 1895—1900
stortingsrepræsentant for Kra., 1891—93 arbeidsminister i første Steen’ske
ministerium, hvor han fremlagde som proposition den
landsplan for jernbanebygningen, som i det væsentlige
blev fulgt 1894—1908. 1896 havnedirektør, men var
1898—1900 medlem af det andet Steen’ske ministerium,
hvorefter generaldirektør for Norges statsbaner til sin død.
Nystad, Finland, by ved kysten af Bottenviken i Åbo
og Björneborgs län (i «det egentlige Finland»); 4200 indb.
N. har en god havn. Herfra udgaar telegrafkabler til
Sverige. N. har udseende af en eneste stor park, kun
afbrudt af de retlinjede gader med sine fortaugsheller.
Hovedvirksomheden er trævarehandel. Historisk bekjendt
ved fredsslutning mellem Rusland og Sverige 1721.
Nysted, Danmark, vakker by paa Lolland; 1500 indb.
Ved sydkysten lige over for Aalholm slot.
Nyström, Anton Kristen (1842—), sv. læge,
historisk, sociologisk og politisk forfatter, grundlægger og
fører for positivismen i Sverige. Medicinsk doktorgrad
i Lund 1868. Ved siden af at praktisere som læge i
Stockholm, studerede han filosofi og historie, blev dybt
paavirket af Aug. Comte (s. d.) og den positivistiske
filosofis verdensopfatning. Stiftede 1879 det positivistiske
samfund og 1880 Arbeiderinstitutet i Stockholm, Nordens
første folkeakademi og forbilledet for talrige lignende
undervisningsanstalter, bl. a. 1885 i Kristiania (se
Ar-b e i d e r a k a d e m i e r). N. har senere udfoldet et rigt
og mangesidigt forfatterskab og har herunder ofte
for-fegtet anskuelser, som har bragt ham paa kant med den
herskende opinion. Hans hovedverk er en større, af
hans filosofisk-religiøse grundsyn sterkt farvet «Allmän
kulturhistoria» (6 bd., 1886—92). N. har været en ivrig,
frygtløs og impulsiv talsmand for demokratiske reformer,
religionsfrihed, afholdssag, ny-malthusianisme og
rustningernes begrænsning; han er for en radikal socialpolitik,
men mod socialismen (bl. a. i kampbrochuren
«Socialismens omöjlighet», 4 opl. 1892). N. har i politiken
stedse været en ensom mand, da han aldrig har faaet
schak) Springer, Rössel m — @
(hval) grampus, springer; (i schak)
knight - ® (hval) dauphin; (i
schak) cavalier m.
springer (e) springer;
(lang-haaret) fuglehund; (arkitektur)
hvælvs begyndelsespunkt, første
hvælvsten.
Springfjær-(t)
Spring-,Sprungfeder f — (e) spring — ® ressort m.
springflod — (g Springflut f
- (e) spring flood - (f)
haute-marée f; mascaret m.
Springglas ® n, springglas,
glastaarer.
springgun (e) selvskud.
spring-halt (e) hanetrit.
Spring-head @ udspring, kilde.
Springhengst (t) m,
springhest, stodhingst.
springiness © elasticitet,
spændstighed, spændkraft; spring
kraft; rigdom paa kilder,
opkommer, vaadlændthed.
springing ©springen, udspring;
oprindelse; vekst; tiltagen;
(arkitektur) ben, af en bue.
Springinsfeld ® m,
springfyr, rask fyr.
Springkäfer (t) m, smelder.
Springkraft (g f, elasticitet.
Springquell(e) ® m (f), vand
spring, kildevæld.
springsk — (t) läufig, brünstig;
(kaad) wild, ausgelassen — @ spry;
(kaad) wanton; frolicsome — ®
vif; (kaad) folâtre; turbulent;
(brunstig) en chaleur.
springstok,-stang— ® Spring-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
