Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paleario ... - Ordbøgerne: S - stilistisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1531
stille
Baini, Winterfeld, Baumker, Galotti, Nasoni, Felix,
Ca-metti, Brenet, P. Wagner m. fl.]
Palestrina, se Præneste.
Påle’t, malerplade, der under arbeidet holdes i
venstre haand, og paa hvilken de farver er anbragt, som
maleren skal bruge. P., der tidligere ofte var af
rektangulær form, men nu er omtrent oval^ bestaar gjerne
af en tynd træplade med hul til tommelfingeren nær
den ene kant; ogsaa andre materialer kan anvendes. P.
for freskomaling er gjerne firkantet, af fortinnet
jern-blik, med opbøiet kant for vandfarvernes skyld.
Palghat, by i Indien, præsidentskabet Madras, inde
i landtt, 110 km. s.ø. for Kalikut; 44177 indb. (1901).
Protestantisk og katolsk mission.
Palgrave [pœlgrëv], Francis Turner (1824—97),
eng. digter og kritiker, son af historikeren Sir Francis P.,
var i nogle aar ansat i undervisningsministeriet og 1886
—95 professor i æstetik i Oxford. Han har skrevet flere
bind poesi, blandt hvilke «Visions of England» og
«Ameno-phis», men især kjendt for sin fortræffelige antologi,
«The golden treasury of songs and lyrics»^ en bog, man
finder i næsten enhver engelsk boghylde.
Pali (regel, canon, hellig tekst), kirkesproget hos
buddhisterne paa Ceylon, i Birma og Siam; dette sprog,
der af buddhisterne selv benævnes magadhi, staar
omtrent i samme slegtsforhold til sanskrit som italiensk
til latin; samtidig er de skriftarter, hvormed det skrives,
i siegt med sanskrit-skriften. P., som nu i lange tider
har været et dødt sprog, har en rig litteratur, som bl. a.
omfatter tripitaka (se Buddha) i en meget gammel
form, kommentaren « Atthakatha», de to historiske verker
«Mahavamsa» og «Dipavamsa». Af studiet af p. har
bl. a. gjort sig fortjent Burnouf, Chr. Lassen^ Fausbøll,
Spiegel, Rhys Davids, Oldenberg.
Palimpse’st (græ.), et haandskrift, hvor den opr. tekst
er fjernet for at give plads for en nyere, som oftest
mindre værdifuld, som imidlertid ved hensigtsmæssige
midler igjen kan bringes til at vige, saa at den ældre
paany bliver synlig. Særlig i middelalderen fra 7—13
aarh. blev mange gamle haandskrifter mishandlet paa
nævnte maade for at tjene som skrivemateriale for
munkeskrifter. Aarsagen var materialets (pergamentets)
høie pris. Tydningen af et p. er i regelen meget besværlig.
Palinürus, se Lan gust.
Palisa’ndertræ, en meget fin, i kunstsnedkeriet
benyttet vedsort, der er af fioletbrun, mørkebrun eller
rødbrun farve, og som skal faaes af forskjellige trær
tilhørende de erteblomstredes familie af brasiliansk eller
vestindisk oprindelse.
Palissäder er oventil tilspidsede tømmerstokke, der
anbragtes ved siden af hinanden, saa at de dannede en
tømmervæg, der tidligere spillede en rolle som dækkende
vern og som hindring. Ved udskjæring af skydeskaar
kunde p. anvendes til forsvar. Da p. ikke kan modstaa
beskydning af moderne vaaben, er de nu uden betydning.
Palissadevæv kaldes hos de grønne planter de
cellevæv, som er hovedsædet for kulsyreassimilationen. P. er
altid saadan beliggende, at det bliver bedst mulig belyst,
det findes derfor i omkredsen af de grønne stængler
lige under overhuden. I dorsiventrale blade indtager p.
oversiden, i saadanne blade derimod, som er mere lige-
Palestrina -Palladius
1532
lig belyst paa begge sider, er der p. ogsaa paa
undersiden. P.s celler er cylinderformede og mrd sin
længdeakse stillet lodret paa organets overflade; de indeholder
rigelig klorofylkorn, som ligger i protoplasmalaget langs
sidevæggene.
Palissy/-sz7, Bernard (ca. 1510—90), fr. keramiker;
blev forfulgt som hugenot og døde i BastiJlen. P. var
lige fremragende som menneske og kunstner; han
opfandt tilvirkningen af det saakaldte Palissy-fajance,
fad, tallerkener, urner, kander o. s. v. prydet i relief og
farver med dyr, blomster og blade; tilhører den europ.
keramiks mest fuldkomne og originale frembringelser.
Palkstrædet, mellem Ceylons nordspids og Indiens
fastland, i syd ved Adamsbroen skilt fra bugten ved
Manar, som det er forbundet med ved Pampanstrædet.
Grundt og derfor af liden betydning for skibsfarten.
Pall, bænk, langbænk, liden terrasse; oldn. pallr, trin,
forhøjning langs stuens tre vægge.
Palladio, Andrea (1508—1580), ital. arkitekt, en af
renaissancens mest fremtrædende bygmestre, som har
øvet stor indflydelse helt ned til vor tid ved sin strengt
klassiske bygningskunst. P. virkede først i sin fødeby
Vicenza, senere i Venedig, hvor hans hovedverk er kirken
San Redentore. Foruden slotte og kirkebygninger har
P. konstrueret den mægtige træbro over Brenta ved
Bassano. Af hans litterære arbeider er det vigtigste
«Quattro libri dell’ architettura».
Palladium, gammelt billede af Pallas, i historisk tid
lig Athene. Der betegnedes heived særlig de meget
gamle, i træ udskaarne billeder, som fandtes i flere
græske byer; særlig berømt var det i Troja, der antoges
at være faldt fra himmelen; byens skjæbne var knyttet
til dets besiddelse. Senere gjorde forskjellige byer,
navnlig Athen, krav paa at være kommet i besiddelse af
dette ældste og helligste p.
Palladium (kemisk tegn Pd, atomvegt 106.7) er et
sølvhvidt metal, der ledsager platina i dets ertser. Det
har en egenvegt af 11.8 og smelter ved ca, 1500°. P.
udmerker sig ved sin evne til at optage betydelige mængder
vandstof. Den vigtigste p.-forbindelse er p.-kloryr,
PdCl2, der faaes som en gul, hydroskopisk masse, naar
p. opløses i kongevand, og opløsningen inddampes.
Pallâdius, Peder (1503—60), d. biskop, f. i Ribe,
var 1530 rektor i Odense og reiste 1531 til Wittenberg,
hvor han studerede i seks aar. Han blev hentet tilbage
af Kristian III og blev 2 sep. 1537 indviet til
superintendent i Sjællands stift. Dermed tilfaldt der ham
den opgave at indføre luthersk kirkevæsen i stiftets
sogne, og med stor nidkjærhed og dygtighed udførte han
dette arbeide ved visitatsreiser i stiftet. Et interessant
litterært mindesmerke om dette arbeide er hans
«Visitats-bog». Det er en opskrift til, hvad han vilde sige i
kirkerne. I sin levende anskuelighed giver den et
fortræffeligt tidsbillede, men den er tillige en hjertelig og
forstandig tale til jevne mennesker om evangelisk
kristendom. Den er den betydeligste af hans bøger, men iøvrigt
er hans litterære produktion meget stor. Nævnes maa
hans revision af Kr. Pedersens oversættelse af Luthers
bibel (Kristian Ill’s bibel», 1550). [Litt.: A. C. L. Heiberg,
<P. P.». Hans skrifter er (1911) under udgivelse ved
Lis Jacobsen.]
(den s. uge) holy, Passion week
-d) tranquille, calme, en repos,
paisible; (ubevægelig) immobile;
(rolig) calme; (sagte) bas, doux;
(taus) silencieux; (faamælt)
taciturne; (hemmelig) secret; (s. messe)
messe (fj basse; (s. uge) semaine
(f) sainte.
stille - (t) Stille; (til sjøs)
Meeresstille, Windstille f - (e) sUll-
ness, silence; (til sjøs) calm — ®
calme m.
Stille (stanse) - (t) stillen,
beruhigen, besänftigen ; (smerter) ogs.
lindern ; (s. sin lyst) befriedigen
-(e) still; (blod) staunch; (oprør)
quell; (smerte) alleviate, soothe;
(hunger) appease, stay — (f) arrêter;
(dulme) adoucir; (berolige) apaiser,
calmer; (oprør) ogs. réprimer ; (til-
fredsstille) contenter, satisfaire;
(mætte) assouvir; (suit) apaiser.
Stille (sætte) - ® stellen, richten;
(om soldater) sich versammeln —
(ê) place, set, post, station;
(beUn-gelser) make; (fordringer) lay, make;
(s. kaution) give; (ur) set; (vidner)
call; (møde frem) meet; (s. sig til
valg i) stand for; (jeg er saa stillet)
this is how I am circumstanced —
® mettre, placer, poser; (ur) mettre
à l’heure; régler; (skaffe) fournir,
donner; produire (des témoins);
(opstille) établir, faire; (henvende)
adresser, poser; (en opgave)
imposer ; (s. sig) se mettre, se placer;
(til valg) se porter (candidat) ; (han
er saa s.t at) sa situation lui
permet de; (møde) se présenter; se
rendre; (s. for en) remplacer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
