Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulus ... - Ordbøgerne: S - streifeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1615
streike - strengeinstrument
Pavels—Peabody
1616
reaktion gjenoprettede baade Jesuiterordenen og
Kirkestaten, men nu fik pavestolen en ny fiende i den italienske
nationale bevægelse, der resulterede i, at pavestolen 1870
mistede sin verdslige magt. Siden da optræder p. som
«fangen i Vatikanet». Fra Vatikanerkoncilet 1870
aner-kjendes p.s katedraludtalelser som ufeilbare, ligesom p.
har den øverste lovgivnings- og dispensationsmagt samt
overhøihed over ordenerne. Sin magt støtter p. paa
Matt. 16, 17 ff.
Pavels, Claus (1769—1822), n. geistlig; student 1785
og tog 1789 teol. embedseks. Blev efter at have beklædt
forskjellige prestekald i Norge og Danmark 1805 slotsprest
paa Akershus og efterfulgte 1816 J. N. Brun som biskop
i Bergen. P. havde sterke æstetisk-litterære interesser;
som prest fik han særlig indflydelse i de mest velstillede
kredse. Ved sin autobiografi (udg. af G.P.Riis 1866) og
sine dagbøger (1812 — 22) har P. ydet vigtige bidrag til sit
fædrelands kultur- og personalhistorie. Af dagbøgerne
har G. P. Riis leveret et udtog (1864), der særl’g er fyldigt
for aaret 1814; senere udgav han P.s dagbogsoptegnelser
for 1815—16 (1867). Ludv. Daae har for den Norske
historiske forening udgivet aargangene 1^12—13 (1889)
samt 1817—22 ^2 bd., 1899—1904). Flere litterære
arbeider af P. og mange af hans prækener findes i
samtidige periodiske publikationer, samlinger og som
særskilte skrifter.
Pavevalg, se Konklave, Kardinal.
Pavîa. 1. Provins i det nordlige Italien, Lombardiet,
grænser til provinserne Milano, Piacenza, Genova,
Alessandria og Novara; 3336 km.^ med 490 940 indb. (1910).
P. deles i fire kredse: Bobbio, Montara, P. og Voghera.
— 2. Hovedstad i provinsen P., ligger ved Ticino, 77 m.
o. h., 30 km. syd for Milano; 27 424 indb. (1901). Byen
gjennemstrømmes af Ticino, over hvilken der fører en
216 m. lang bro (1353) og en 762 m. lang jernbane
bro. Midtpunktet er Piazza Grande, hovedgaden Gorso
Vittorio Emanuele. P. har kastel opført af Viscontierne
(1360—66), domkirke (paabegyndt 1488, ufuldendt),
romansk basilika San Michele (11 aarh.), klosterkirken
San Pietro in Giel d’oro, gotisk fransiskanerkirke og
Palazzo Malaspina med malerier, universitet (1361) med
1516 studerende (1906), bibliotek (200 000 bd.), museum,
lyceum, gymnasium, to tekniske skoler og seminar. P.
har fabriker for maskiner, instrumenter, kemikalier og
støbegods og driver handel med korn, vin og silke. P.
er sædet for en biskop og en præfekt. — P., oldtidens
Ti ci num, erobredes 452 af Attila, 476 af Odovaker, var
572—774 hovedstad i det Longobardiske rige, ødelagdes
924 af ungarerne, 1313—56 under huset Beccaria, blev
1356 forenet med Milano under huset Visconti og var 1714
—1859 østerrigskog kom saa under kongeriget Sardinien.
Pa’vlograd, by i det sydlige Rusland, guv.
Jekateri-noslav, ved Voltsja; 18 415 indb. (1900). P. har
gymnasium, driver kvæghandel og har tre markeder.
Pavlov, Ivan Petrovitsj (1849—), rus. læge, 1890
professor i farmakologi i Tomsk og samme aar ved St.
Petersburgs militære medicinske akademi. 1891 direktør
for den fysiologiske afdeling af Institut for
eksperimentel medicin. 1895 professor i fysiologi ved det
militære medicinske akademi. Har udgivet arbeider over
kredsløbets fysiologi og de centrifugale hjertenerver, dog
særlig berømt ved sine arbeider over
fordøielseskjertlernes ydelse (1879 pankreasfistler, 1888 pankreassekretet,
1889 mavesaftsekretet, «skinfodring»), udg. 1902 og 1903
«Die Ergebnisse der Physiologie». 1904 nobelpræmien.
Pavo, se Paafugl.
Pawtucket [påWkdt]^ by i de Forenede stater, Rhode
Island, ved P.-elven, 6 km. nord for Providence; 51622
indb. (1910). Elven danner store fosser ved byen, som
derfor har stor industri.
Pax (lat.), fred, ogsaa fredsgudinden ; p. v ob is cum,
fred med eder; p. Dei, se Gudsfred.
Paxo (Paxos), jonisk ø, 13 km. sydøst for Korfu, 19
km.^ med 4025 indb. (1889J. P. er klippefuld og bekjendt
for sin vin og oliven. Hovedbyen er Gaïon paa østkysten,
den har en god havn og er bispesæde.
Payena, trær af sapotaceernes familie, særlig kjendt
for sin rigdom paa guttaperka (s. d.).
Payer, Julius von (1842—), østerr. nordpolsfarer,
officer, alpinist, deltager i den anden tyske
nordpols-ekspedition under Koldewey 1869 flg., under hvilken
han paa slædereise langs Grønlands kyst opdagede og
udforskede Frans Josefs-fjorden. Efter en i 1871
sammen med Weyprecht paa «Isbjørnen» foretagen
rekogno-sceringsfærd mellem Spitsbergen og Novaja Semlja,
udrustede Weyprecht den østerrigske nordpolsekspedition,
som den 13 juni 1872 forlod Bremerhafen ombord paa
«Tegethoff». 76° 30’ n. br., nord for Novaja Semlja kom
«Tegethoff» fast i isen; under omdriften opdagedes
imidlertid Frans Josefs land. Paa slæde naaedes 82° 5’
(Kap Wien). Efter to overvintringer blev «Tegethoff’»
forladt og hjemfærden tiltraadt (se ogsaa G ar Isen, Elling,
og Nordpolsekspeditioner). P. har senere virket
som historiemaler. Har skrevet «Die
österreichischungarische Nordpolsexpedition 1872—74» (Wien 1876).
Payne [pen], John Howard (1792—1852\ amer.
skuespiller og digter, blev verdenskjendt, da han
forfattede sangen: «Home sweei home» (indlagt i operaen
«Glari»). Han var en betydelig skuespiller og desuden
forfatter af en mængde skuespil, hvoriblandt tragedierne
«Brutus» og «Gharles the second».
Paysandù, hovedstad i departementet P. i Uruguay;
20 000 indb. (1906). Store slagterier. Norsk vicekonsulat.
Pays de Vaud [pæi-ddvå], se Va ud.
Paz, La, se La Paz.
Pazzi [påttsi], ghibellinsk patricierslegt i Florens,
deltog 1478 i en sammensvergelse for at styrte Medici
og blev knust.
Pb, kemisk tegn for bly.
P.C., fork. for privy councillor (se Gouncil).
Pd, kemisk tegn for palladium.
Peabody/jpfi>ådz7, George (1795—1869), amer.
filantrop; grundlagde 1837 en bankierforretning i London,
hvor han senere levede. En stor del af den store
formue, han tjente, gav han bort i velgjørende øiemed,
bl. a. til sin fødeby Danvers (nu P. i Mass.) 270 000 doll.,
Baltimore 1.4 mill, doll., til skoler i sydstaterne 3.5 mill,
doll., til mønster-arbeiderboligerne Peabody-buildings i
London, med 11 275 værelser, beboet af over 20 000
personer, 2.5 mill, doll., foruden store beløb til
Cirinnell-ekspeditionen, Yale og Harvard universiteter m. m. [Litt. :
Mrs. Hanaford, «George Peabody» (London 1884).]
streike — ® striken, streiken,
die Arbeit einstellen — @ strike
work, st^p work - (D faire (se
mettre en, être en) grève; (s.nde
(arbeider)) gréviste m.
Streik, Strike ® m, streik,
streiken, striken ® streike.
Streit (î) m, strid, tvist,
uenighed, trætte; klammeri, slagsmaal.
Streitbar ©stridbar; krigersk,
kampdygtig.
Streiten ©stride, kjæmpe. slaas;
disputere, sich s. strides, trætte.
Streiter ® m, stridsmand.
Streiterei (t) f, kh immeri, strid.
Streithabn, -hammel ® m,
slagsbroder.
streitig’ ® stridende ; omstridt,
omtvistet.
Streitigkeit ® f, stridighed,
tvistemaal.
Streitsache (Î) f, stridens
gjenstand.
Streitsucht ® f, trættelyst.
streitsüchtig ® trættelysten,
stridbar.
Streng - (t) Strang m, Sait ;
(paa bue) ogs. Sehne f - © string,
chord — ® corde f.
streng - ® streng(e) - @
severe, rigorous, strict, austere —
® sévère, rigoreux; (i levevis,
seder) austère; (haard) rude, dur,
rigoureux; (s.t taget) â la rigueur.
Streng ® streng, haard, skarp.
Strenge ® f, strenghed,
haard-hed.
strengeinstrument - ®
Saiteninstrument n — (é) stringed in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
