Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peabody ... - Ordbøgerne: S - strenggläubig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1617
Peabody—Pedal
1618
strenggläubig—strew
Peabody [pihådi], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 3 km. n.v. for Salem; omtr. 13 000 indb. Hed opr.
Syd D a nve r s, men fik navnet P. til ære for George P.,
som blev født her og gav byen et bibliotek.
Peabody-gevær/pfM<i/-7, se Haandskydevaaben
(bd. III, sp. 1372).
Peace River [pis ri’vs] (d. e. Fredselven), elv i Canada,
opstaar i Britisk Columbia, gjennembryder Klippefjeldene
og falder ud i Store Slaveelv lige nedenfor dens udløb af
Athabascasjøen. En af kildeelvene til den store Mackenzie.
Péan [peâ’], Jules Émile (1830—98), fr. læge,
særlig gynækolog; var den første franske kirurg, som
udførte ovariotomi (1864). Megen udbredelse har de P.ske
arteriepincetter fundet. P. virkede 1876—92 ved Hôpital
St. Louis, siden ved sit eget Hôpital international.
Pea nuts [pi nvts] kaldes de ikke opspringende,
oftest to-frøede, tykvæggede og netaarede belgfrugter af
jordnød (s. d.).
PeSLry fptrij, Robert Edwin (1856—), amer.
polarforsker, født i Cresson (Pennsylvania), marineingeniør.
Begyndte 1886 sine polarfærder med en vandring
indover Grønlandsisen fra
Discobugten, ledsaget af
dansken Christian
Mai-gaard. Vinteren 1891 —
92 tilbragte P. ved
Ingle-fieldbugten paaGrønlands
nordvestkyst i følge med
Mrs. P., dr. F. A. Cook,
nordmanden Eiv. Astrup
(s. d.) og negeren Henson.
I nærheden opholdt sig
en flerhed af
etah-eski-moer. 1892 gik P., Astrup
og to følgesvende med 16
hunde over indlandsisen
og naaede 4 juli
Indepen-dencebugten. 1893 atter
’i Nord-Grønland, ved
Ing-lefieldbugten, med et
følge paa 13 personer,
hvoriblandt ogsaa denne gang
hustruen, som der fødte
en datter. Ogsaa Astrup var med, men var ligesom de fleste
øvrige vendt tilbage, da P. 1895 for anden gang tog
afsted over isen til Independencebugten. Paa disse
vandringer erhvervede P. sig et grundigt kjendskab til isfærd
og til eskimoernes væresæt. Efter
Jackson-Harmsworth-ekspeditionens tilbagevenden skjænkede Harmsworth (s.d.)
«Windward» til P., som i 1898 gjenoptog sin
udforskning af Smithsund-veien til Nordpolen. Vaaren 1900
besøgte P. ølandet nordenfor Grønland og naaede ud for
nordkysten 83° 54’ n. br. Idet han nu overvintrede i
fire sammenhængende aar, gjorde han atter vaaren 1902
et fremstød, nu nordenfor Grant land, til 84° 17’ n. br,
The Peary Arctic club, som var dannet for at skaffe
P. midler til hans livsverk, hans storartede «beleiring»
af Nordpolen, stillede nu til hans raadighed et nyt,
særlig skikket skib c Roosevelt», kaptein Bartlett. Med
dette trængte P. i 1905 frem gjennem Smithsund og
rykker vaaren 1906 med nogle hvide ledsagere og et
Robert Edwin Peary.
stort følge af trænede eskimoer frem til 87° 5’, en til
da unaaet bredde. I 1908 forlod P. atter Amerika
ombord paa «Roosevelt» (ogsaa nu ført af Bartlett). 4 sep.
naaede skibet, som underveis havde taget eskimoer med,
nordkysten af Grant land. Herfra afmarscherede, saasnart
vaarsolen indfandt sig, ekspeditionen, bestaaende af syv
forskere, 17 udvalgte eskimoer med 133 af de bedste
grønlandske hunde med 19 slæder, en afdeling som
vei-brydende fortrop, de øvrige afdelinger faldende af
efter-hvert, saaledes som P. havde udformet sin marsch plan
efter de aarelange forberedelser. Ved 88 ° n. br. vendte
saaledes sidste underafdeling, Bartlrtt med to esk’moer,
en slæde og 18 hunde. P., som til dette punkt havde
sparet sig selv saa meget som muligt, var nu kun fulgt
af Henson og to eskimoer. Den 6 april 1909
observeredes 89° 57’ n. br. Her optoges observationer 24 timer
igjennem og marscheredes nogle kilometer i de forskjtllige
retninger, forat Nordpolen sikkert skulde være naaet.
Land var ikke at se. Dyblodning gav henimod 3000 m.,
uden at bund naaedes. De Forenede staters flag vaiede
over Nordpolen. Ved kongresbeslutning er P. 1911
udnævnt til admiral i den amerikanske flaade. [Litt.:
The Encyclopedia Britannica» (1911); Peary’s tre bøger;
«Northward over the great lee» (1898% «Nearest the
Pole» (1907) og «The North Pole» (med forord af
Theodore Roosevelt) (1910).]
Pechlïn, Karl Fredrik (1720—96), sv. politiker,
f. i Holsten, opdraget i Sverige, indtraadte i den svenske
hær og steg 1770 til generalmajor. P. forstod som en
smidig, listig partigjænger snart at gjøre sig gjældende
i det politiske liv. 1760 modarbeidede han hatterne,
men slog om 1761 for atter 1769 at slutte sig til
batternes fiender. Statskupet 1772 tvang P. til at holde sig
i ro, men da oppositionen 1786 kom kraftigere frem,
sluttede han sig ivrig dertil. 1789 sad han fængslet
kort tid, og 1792 anklagedes han for meddelagtighed i
Gustaf Ill’s mord. Da fældende bevis savnedes, holdtes
han i varetægtsfængsel i Varberg, hvor han døde. Hans
hus ved Strommen i Stockholm indkjøbtes senere af
den norske stat og tjente i en aarrække indtil 1905 som
bolig for den norske statsraadsafdeling.
Peckham [pékdm], bydel i det sydøstlige London;
91 448 indb. (1901). Valgdistrikt til parlamentet.
Pecos (River P.), elv i de Forenede stater, rinder i
sydlig retning gjennem Ny Mexico og Texas og falder efter
et omtr. 1000 km. langt løb i Rio Grande del Norte. Den
er om sommeren næsten tør, og landet omkring er ød.\
Pecten (lat.), kam (se ogsaa Kammuslinger).
Pectorale, et korsformigt brystsmykke, som tilhører
den romersk-hollandske bispedragt, og som i den evang.
kirkes bi^peornat er afløst af et guldkors, bispekorset.
Pecunïa (lat.), penge, ogsaa personificeret som
rigdommens gudinde.
Pedal (forkortet ped.) er i orgelet det for fødderne
bestemte klaviatur. Klaveret har to p., af hvilke den til
venstre tjener til at dæmpe, den til høire til at forsterke
tonen. Paa enkelte, f. eks. Steinway’s, er der ogsaa
mellem dem en tredje, prolongations-p., bestemt til at
fastholde en enkelt tone eller akkord. Flere orgelharmonier
har én eller to særskilte knæ p., som bringer tonerne til at
svulme ud. Ogsaa nutidens harper er forsynet med egne p.
strument — (f) instrument (m) à
cordes.
strenggläubig ® ortodoks.
strenghed — ® Strenge, Härte
f - © severity, rigour,
rigourous-ness, strictness, austerity - ®
sévérité, ligueur; austérité; rudesse,
dureté f.
Strengheit, Strengigkeit ®
f, strenghed.
strengstens (t) paa det
strengeste.
strength @ styrke, kraft.
Strengthen (e) styrke;
forsterke, blive sterk(ere)
strenghtener (e) styrkelse;
styrkemiddel.
strengthening © styrkelse,
strenuous @ ihærdig, ivrig,
stress (e) kraft ; vigtigtied, vegt ;
(efter)tryk; stramning, spænding.
Stretch © strække(s), tøie;
spænde(s), stramme; strække sig;
overdrive; seile, fare; sprænge
afsted.
Stretch © stræk(ning), tøining;
anstrengelse; spænd; veistykke
tilbagelagt i ét træk; (til sjøs) slag,
stræk; strøg, retning.
Stretcher © strækker, stram-
mer i paraply ; strækkepinde, -jern;
overdrivelse; drøi skrøne;
spænde-træ, -bret (i baad); sygebaare.
Streu (t) f, strøelse, straaleie.
Streubüchse ® f, sukkerbøsse;
pepperbøsse; sandhus.
Streuen (t) strø, drysse;
udbrede.
strew © (ud)strø; bestrø,
be-saa; ligge strøet over, (be)dække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
