Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pengviner ... - Ordbøgerne: S - strubehoste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1637
Pengviner—Pensa
1638
har hjerteformet eller pilformet omfattende grund.
Hvide, sjelden røde blomster. Navnet refererer sig
til de flade, runde skulper. Af de 60 arter er kun
én vildtvoksende i Norge, nemlig den som ugræs
vel-kjendte t. arvense. I det sydlige af landet, som ved Kra.,
er den lille t. alpestre, hvis blomster ofte er noget
rødlige, forvildet og udbreder sig stadig mere og mere.
Pengviner, se Pingviner.
Pénicillium, se Mugsop.
Peni’nsula (lat.), halvø.
Penis, se Kj ønsorganer.
Penn, William (1644—1718), kvækerfører, son af
admiral Wm. P. Under studierne i Oxford tidlig grebet
af kvækernes lære, arvede 1670 en stor formue efter
faderen samt en fordring paa staten paa £ 16000. Istedetfor
penge fik han af Karl II en landstrækning ved
Delawareelven i Nordamerika og udstyredes med suveræne
rettigheder over landet, som han kaldte Pennsylvania. P.
aabnede her et fristed for alle trosforfulgte, særlig
kvækere, og grundede en hel stat med Philadelphia, anlagt
1683, som centrum. 1684 vendte han hjem til England,
hvor han ofte miskjendt vedblev at virke for religiøs
tolerance med den største offervillighed og
menneske-kjærlighed. [Litt.: Stoughton, «W. P.» (1883).]
Pennali’sme, en skik ved tyske universiteter,
op-staaet ca. 1600. De yngre studenter, pennalerne, maatte
i sine første studenteraar være som tjenere for de ældre
studenter, schönsteme, der udnyttede dem efter bedste
evne. Trods strenge forbud holdt uvæsenet sig i over
60 aar. Ved latinskolerne rundt om i Europa fandt
lignende forhold sted langt ned imod vor tid, men
naturligvis i afdæmpet skikkelse.
Penni, Gianfrancesco, kaldt 11 F a 11 o r e (ca. 1488
—1528), ital. maler fra Florens, Raffaels elev og
medarbeider. Han har sammen med Giulio Romani udført
en række av Raffaels udkast; saaledes har han arbeidet
i Stanzerne, i Loggierne og i Farnesina, har udført
ud-merkede kopier efter verker af ham etc. Flere Raffael
tillagte arbeider er sandsynligvis af P. Man antager nu
gjerne, at han ogsaa har udført Raff’aels kartoner i South
Kensingtonmuseet.
Penni (finsk, flert. penniä), siden 1860 enhed for
Finlands skillemynt = Vioo markka, altsaa = 1 centime
el. 0.72 øre.
Penning. 1. Ældre norsk mynt = ^/lo ertog == Vso øre
^^240 mark sølv; sloges i middelalderen i regelen af
tilnærmelsesvis rent (14.8 lødigt) sølv, ligesom halv og
kvart p.; derimod indtraadte myntforringelse ved, at
p.s vegt minkede til det halve eller mindre; fra det
13 aarh. (midten og slutn.) ved tilsætning af for meget
kobber. — 2. Ældre nederl. skillemynt = V320 gulden el.
omtr. ^ 2 øre; gammeldags betegnelse paa en ubetydelig
mynt i almindelighed.
Penningkeisen, 1038 m. høit fjeld i grænsen mod
Sverige (grænserøs 187), Lierne herred. Nordre
Trond-hjems amt.
Penninske Alper, kaldes en del af de sydlige
Vest-alper, der ligger i kanton Wallis (derfor ogsaa kaldt
Walliser-Alperne) og i Piémont mellem Rhone og
Posletten, store St. Bernhard og Simplon. De bestaar af
granit, gneis og krystallinske skifere. Hovedtoppen er
strubehoste—struma
Mont Collon (3644 m.), Fletschhorn (4001 m.), Grand Combin
(4317 m.), Matterhorn (4505 m.) og Monte Rosa (4638 m.).
Penninske kjede, fjeldparti, som strækker sig
gjennem Nord-England fra Trent op mod den skotske grænse.
Den samlede længde er 225 km. P. k. danner en række
høideplateauer, afbrudt af kløfter og dalfører. Den største
høide naaes i Vestmoreland (Cross Fell 881 m.), medens
de vakreste partier navnlig er at søge i det saakaldte
I^eakdistrikt i Derbyshire. P. k. udmerker sig ved sin
store rigdom paa kul.
Pennisëtum lon gi styl um, et etaarigt græs af over
en halv m.s høide, hjemmehørende i Abyssinien. Dyrkes
som prydplante paa grund af de vakre blomstersamlinger.
En nærstaaende art er negerhirse (s. d.).
Pennsylvania [pensilvéiiia], en af de Forenede stater,
mellem New York, New Jersey, Delaware, Maryland,
Vest-Virginia og Ohio, rækker i nord med en snip op til
Eriesjøen, i syd ved Delawaremundingen til
Atlanterhavet; 116 872 km.’^ med 7 665111 indb. (1910), bedst
befolkede stat efter New York. Den østre del er et lavt
bakkeland, den midtre et fjeldland (de Appalachiske
fjelde), den vestre del et tladt sletteland med held
nedover til de store sjøer, meget frugtbar. Foruden korn
dyrkes i P. meget frugt, druer, grønsager og tobak.
Kulproduktionen er større end i nogen anden
unions-stat (i 1908 omtr. 48 pet. af hele landets kulproduktion)
og større end i noget europæisk land med undtagelse af
de Britiske øer (og kanske Tyskland). Der blev i 1908
af 340 000 arbeidere udvundet 75 mill, tons antracitkul
(værdi 600 mill, kr.) og 120 mill, tons alm. kul (værdi 450
mill. kr.). Af petroleum blev udvundet for 60 mill, kr.,
af naturgas for 70 mill, kr., af rujern for 420 mill. kr.
(7 mill. tons). Den samlede værdi af
bergverksproduk-tionen var 1770 mill. kr. Næst New York er P. den
største industristat med i 1905 omtr. 24 000 fabriker og
850 000 arbeidere; særlig vigtige industrigrene er
støberier, jern- og staalverker, læderfabriker (de største i
Unionen). Der er 18 000 km. jernbane. Hovedstad
Harrisburg, største by Philadelphia (IV2 mill. indb.). Til
kongressen sendes to senatorer og 32 repræsentanter. — Fra
1623 af blev P. koloniseret af svensker og hollændere,
men de maatte vige for engelskmændene, og i 1681 fik
William Penn (s. d.) af Karl II alt land mellem Delaware
og Maryland; I 1712 solgte han sin ret til kronen. Under
frihedskrigen var P. en af de vigtigste stater og antog
unionsforfatningen i 1787.
Penny [péni] {eng., flert. pence, forkortet d), enheden
for det Britiske riges skillemynt = shilling (sh) =
7.5665 øre. Udmyntes i hele, halve og kvart p.-stykker;
de sidste kaldes farthing.
Penny-a-liner [péni-æ-laVndr] (eng., en penny linjen),
en spottende betegnelse for en journalist, som gjør
underordnet arbeide for slet betaling.
Pennyweight [péniwët], forkortet (dwt.), eng.
troy-vegt og perlevegt = V20 ounce = 1.5552 g.
Penrith [pénrip], by i det nordlige England,
Gum-berlandshire; 9182 indb. (1901). P. har slotsruiner (14
aarh.), jernstøberier. I nærheden ligger ruiner af
Brougham Castle, Brougham Hall ved Lowther og Eden Hall.
Pensa. 1. Guvernement i det østlige Rusland,
grænser i nord til Nisjnij Novgorod, i øst til Simbrisk, i syd
strubehoste — (t) Krupp m,
häutige Bräune f — @ croup, croop
— ® croup m.
strubehoved — ® Kehlkopf m
- @ & ® larynx m.
Strubelyd — ® Kehllaut m -
@ guttural sound – ® son (m)
guttural; (consonne) gutturale f.
Strubetone — ® Kehllaut m
- (e) guUural accent - ® ton (m)
guttural.
Structural © bygnings-,
bygningsmæssig.
structure © & ® f,
bygningCs-maade), struktur.
strude © besætning af
stodhopper.
Strudel ®m, hvirvel, malstrøm.
Strudelei (t) f, hvirvel, tummel.
Strudelkopf (t) m, brushoved,
hidsigkrop.
strudelköpfig -köpfisch ®
hidsig, overilet, konfus.
strudeln (t) hvirvle, være meget
urolig, sættes i hefUg bevægelse,
være overilet.
struds — ® Strauss m — ©
ostrich ® autruche L
struggle © kjæmpe, stride
(imod); stræve, arbeide.
struggle (g kamp, strid;
anstrengelse; nød, kvaler.
Struggler © kjæmpende,
stridende.
struktur - ® Struktur f - ©
& ® structure f.
strum © klimpre (paa).
Struma © fmed.) kjertelsvulst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
