Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polytekniske forening ... - Ordbøgerne: S - susurrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1801
Polyte’kniske forening—Pommern
1802
svagelighed
specialskoler, École de mine, École de ponts et chaussées
G. s. V., og har militær di«^ciplin.
Polyte’kniske forening i Kra. er stiftet den 23 juni
1852 efter initiativ af ingeniør Anton Rosing (s. d.), under
medvirkning af I. B. Klingenberg, P. F. Steenstrup, O.
N. Roll, O. Pihl og F. G. Schübeier. F. f.s formaal er
nyltiggjørelse og udbredelse af naturvidenskabelige,
mekaniske og tekniske kundskaber og erfaringer og
befordring af det, som ansees af interesse for teknisk bedrift.
I foreningen kan optages foruden faglig uddannede
teknikere tillige videnskabsmænd og mænd med
industrielle, stats- eller nationaløkonomiske interesser.
Foreningen udgiver i fællesskab med Ingeniør- og
arkitektforeningen «Teknisk ugeblad». I vinterens og vaarens
løb afholdes ugentlige møder med foredrag og
diskussion. Gjennem de ofte udmerkede bidrag, som hertil
er leveret til den offentlige drøftelse af aktuelle eller
samfundsvigtige spørsmaal og ved den store tilslutning,
foreningen har, er dens indflydelse i aarenes løb stedse
tiltaget. Medlemmernes antal var 30 juni 1911 ialt 1312.
Inden foreningen er oprettet en række faggrupper: for
elektroteknikere (1892\ for kemikere (1893). for
nationaløkonomi (1903), for teknikere i produktiv eller privat
virksomhed (1906) og for vasdragsinteresser (1908). Hver
af grupperne har egen administration og egne møder.
P. f.’s øverste ledelse er underlagt en direktion
bestaa-ende af formand, viceformand og ti andre direktører,
hvoraf de fem vælges hver inden sin gruppe. ^ [Litt. :
Alf Bang: «Beretning om P. f s 50-aarsjubilæum 1902» ;
H. Batt: «Opgave over 1155 foredrag og diskussioner
afholdt i P. t. 1854—1905» (Kra. 1906;.]
Polytrïchum, se Bjørnemos.
Polyuri, forøget urinafsondring ved visse sygdomme,
f. eks. sukkersyge.
Polyzöa, se M os dyr.
Pomacéæ, se Æblefamilien.
Pomade anvendes i kosmetisk øiemed og tilberedes
ved at in »sætte fedtstoffe af forskjellig slags eller
blandinger med hvalrav, vaselin, parafin o. s. v. med
vellugtende æteriske oljer (se Parfumer).
Pomarance, by i Italien, prov. Pisa; 1546 indb. (1901).
P. har kirke fra 12 aarh., gamle mure og taarne og
driver vin- og olivenavl.
Pomäre, se Tahiti,
Pombal fpåij-bdl], Sebastiao José de Garvalho
e M el lo, greve af Oeyras, marki af P. (1699—1782),
portug. statsmand. Han var 1740 gesandt i London,
1745 i Wien. Efter Johan V’s død 1750 blev P.
medlem af regjeringen, vandt kongens, Josef I’s fuldeste
tillid og styrede i 27 aar næsten enevældig alle rigets
sager. Paavirket af oplysningstidens frisindede idéer
staar P. i første række blandt sin tids statsmænd, baade
i fortrin og feil, ved den kraft og klogskab, hvormed
han stræbte efter sit maal: at knække bureaukratiet og
prestevældet og øge landets velstand. Efter jordskjælvet
1 nov. 1755 udviste P. den største energi og
snarraadig-hed i at afverge ulykkens følger, blev greve af Oeyras,
senere marki af P., 1757 premierminister og iverksatte
nu jesuiternes udvisning sep. 1759, navnlig med et
attentat mod kongen 3 sep. 1758 som paaskud. Ved
Marie I’s tronbestigelse tog P. sin afsked; de fleste af
hans reformer ophævedes, og anklager reistes mod ham,
dog uden at gjennemføres med virkning.
Pomera’ns, se Pomeranstræet.
Pomera’nsfugl, se Brokfuglslegten.
Pomera’nsolje, pomeransskalolje. Bitter p. faaes
ved udpresning af bitre pomeransers skal, sød p. af
appelsiners og søde orangers skal. Egenvegt 0.85,
kogepunkt 175—179 Indeholder hovedsagelig limonen (s. d.).
Pomera’nstræet (citrus aurantium f. amara), varietet
af appelsintræet, sandsynligvis hjemmehørende i det s.ø.
Asien, hvorfra det er udbredt vestover, det dyrkes
almindelig i Middelhavslandene. Til Sicilien kom det
allerede aar 1000. Frugterne, pomeranser, er dybt
orangerøde bær med sart kjød og et meget bittert og
aromatisk skal, som benyttes til marmelade og likør.
Af en paa Barbados og Guraçao voksende form faaes
curaçaolikor. Skallerne er ligesom de smaa, umodne
frugter officinelle. Af blomsterne faaes den til parfumer
brugte olje, neroliolje.
Pomigliano d’Arco [påmeljanå-], by i Italien, prov.
Neapel, nord for Vesuv; 8892 indb. (1901). P. har
ruiner af antike bygninger.
Pommern, Preussen, provins ved Østersjøen mellem
Mecklenburg, Vest-Preussen og Brandenburg, 30130km.^;
1716 500 indb. (1910), 57 pr. km.’’ Det deles ved Oder
i en mindre vestlig del, For-P., og en større østlig, Bag-P.
P. hører til det nordtyske lavland. Bag P. har ensformig
glat dynekyst med strandsjøer (størst Lebasjøen, østligst).
Det lave diluviallandskab har ingen andre ujevnheder
end de lange morænerækker og naar først langt fra
kysten nogen større høide, i det «Pommerske Schweiz»
220 m. Paa den baltiske indsjø- og vandskilsplatte
ligger talrige smaasjøer. Til Østersjøen rinder bl. a.
Stolpe og Persante. Gjennem indsjøplatten skjærer Oder
(s. d.), som her er sterkt forgrenet, og i to mundinger
naar Oder Haff (Stettiner Haff). Af dettes udgange til
Østersjøen forbi øerne Wollin og Usedom er den
midterste, Swine, reguleret ved en kanal, «Kaiserfahrt».
For-P.s kyst er ligesom Wollins og Usedoms sydkyster
og den foranliggende ø Bügen rig paa bugter og
ind-skjæringer («Wisk» eller «Bodden»). I syd skiller
Becknitz og Trebel fra Mecklenburg. For-P. naar ikke op
paa indsjøplatten. Kun ved Oders munding i Haftet
træffes en høide af 131 m. (Vogelsang), og Bügen (s. d.)
naar 161 m. Stettin har en middeltemperatur af 8.3°,
Neustettin paa indsjøplatten 7.1 P.s oprindelig slaviske
befolkning er tidlig germaniseret, ikke 1 pet., 14 000,
taler nu polsk, kun 3 pet. er katolsk. Av den magre jord
ligger meget (16 pet.) som faarebeite. I P. som i
Mecklenburg er antallet af faar større i forhold til befolkningen
end nogetsteds ellers i Tyskland. Vigtig fjærfæavl (gjæs).
Sjøbadesteder er bl. a. Swinemüade og Sassnitz.
Industrien samler sig i Stettin. Universitet i Greifswald.
Provinsregjeringens sæde i Stettin. Tre regjeringsdistrikter :
Stralsund (falder omtrent sammen med Ny-For-P.), Köslin
(det østlige af Bag-P.), Stettin (midten). Foruden de
allerede nævnte byer kan nævnes Stolp, største by i
Bag-P., endvidere Kolberg og Stralsund. — Historie.
De opr. keltiske beboere af P. fortrængtes af vandaler,
især ruger, og i 5 aarh. trængte slaverne ind. De kaldte
landet Po-morie, d. e. «langs kysten». En tid beherskedes
susurrer ® hviske, hvisle;
risle, suse.
sutler @ marketenter,
sutlership (e) marketenteri.
SUttle @ nettovegt; (amerik.)
drive marketenteri.
suture (g) & ® f,
(sammen)-syning, -føining, søm.
sutured @ sammensyet, -føiet.
suveræn — (Î) Souverän m —
® sovereign — ® souverain (m).
suverænitet ~ (t)
Souveränität f — sovereignty — (f)
souveraineté f.
suzerain (e) & ® (m),
overlensherre.
suzeraineté ® f, suserainty
(e) over(lens)høihed, ret.
svaber — ®
Schv^’abber,Schwap-per m — © swab — (f) faubert m.
svaberg — ® glatte, kahle
Felsenfläche f — naked
rock-face, a slope of naked rock — (f)
pente (f) nue et unie.
svabre — ® schwabbern,
schwappern — (e) swab down,
paddle - (f) fauberter.
svada — ® Suade, Suada f,
Redefluss m, Mundwerk n - @
flow of language, oratory — (?)
faconde f.
svag — ® schwach — ® weak;
feeble; faint, slight - ® faible,
délicat, dfbile, fragile, frêle.
svagelig - ® schwächlich,
kränklich — @ weakly, infirm,
delicate — ® d’une santé délicate;
frêle, infirme, malingre.
svagelighed — ® Schwäch-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
