- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1803-1804

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polytekniske forening ... - Ordbøgerne: S - susurrer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svaghed—svampagtig

1803

Pomologi—Pompeji

1804

P. af Polen, men i 12 aarh. kristnedes landet fra
Tyskland, og omtrent samtidig samledes det i to riger, om
Stettin og Danzig; førstnævntes fyrste antog 1170
hertugtitel og erholdt ved Danzig-linjens uddøen 1295
størstedelen af dennes land. Indtil 1338 stod hertugen under
brandenburgsk lenshøihed; 1520 blev han rigsumiddelbar.
1637 uddøde hertugslegten, og Brandenburg fik ved den
westfalske fred det meste af Bag-P., Sverige resten samt
For-P. Ved freden i Stockholm 1720 fik Preussen en del
af For-P. tilligemed Stettin, Usedom og Wollin; resten
(det vestlige) blev hos Sverige til 1814, da det overlodes
Danmark som erstatning for Norge og derefter
bortbyttedes til Preussen mod Lauenburg og en sum penge.

Pomologi, læren om frugttrær og frugtbuske.

Pommersches Haif, Stettiner Haff, Oders
mun-dingssjø i Pommern, skilles fra Østersjøen af øerne
Usedom og Wollin, men staar i forbindelse med denne ved
Oders tre mundingsarme Peene, Swine og Dievenow.
P. H. er fra øst mod vest 52 km. langt, har en bredde
af 15—22 km. og er 800 km.^ stort.

Pomona var hos romerne i oldtiden gudinde for
havedyrkning. Hun tænkes i skikkelse af en ung kvinde
og fremstilledes undertiden af kunsten. Der ofredes
blomster og frugter.

Pomona [påménæ], se Mainland.

Pomorer, eg. kystboer, betegnelse for de russere, som
handler paa Finmarken. Det er skippere og bønder fra
egnen ved det Hvide hav.

Pompadour [pôpadûr], Jeanne Antoinette
Poisson, markise af (1721—64), Ludvig XV’s maitresse.
Datter af en embedsmand; 1741 gift med en
skatteforpagter, 1745 modtaget ved hoffet, og fra da af, som
markise af P., kongens officielle maitresse. Hun havde
faaet en god opdragelse og havde baade smag for og
forstand paa den ørkesløse selskabsverdens interesser:
kunst og digtning; hun fik derfor rent personlig, i kraft
af sin stilling, ikke ringe indflydelse baade paa kunsten
og digtningen i sin tid og paa dens frembringere (rokoko,
Ludvig XV’s stil). Til ulykke for landet vilde hun ogsaa
lede baade indenrigs- og udenrigspolitik, som hun ingen
forstand havde paa. [Litt : Concourt, «Madame de P.» (1878).]

Pompadour [pôpadûr], arbeidspose for damer,
opkaldt efter markisen af P.

Pompei’us, rom. plebeiisk siegt. 1. Gnæus P.
Magnus (106—48 f. Kr.) udmerkede sig som feltherre under
Sulla og deltog i borgerkrigen paa aristokraternes side;
71 knuste han resterne af Spartacus’ hær og blev 70
konsul. Han sluttede sig nu til folkepartiet og
kuldkastede flere af Sullas forfatningsændringer. Ved folkets
hjælp blev han 67 fører mod sjørøverne og 66 mod
Mithradates og førte begge krige til seierrig ende. Ved
sin hjemkomst til Rom mødte han modstand hos senatet
og dannede derfor sammen med Cæsar og Crassus det
første triumvirat (60), hvorefter han 55 blev konsul.
Forholdet kjølnedes dog snart, 52 lod P. sig vælge til
enekonsul, og 49 udbrød borgerkrig mod Cæsar. P. gik
til Grækenland, men blev slaaet ved Farsalos 48, flygtede
til Ægypten og blev her dræbt. Han var en dygtig
kriger, men ikke statsmand, forfængelig og ubeslutsom
og Cæsar absolut underlegen. — 2. Gnæus P., søn af
foregaaende, faldt ved Munda mod Cæsar 45. —3. Sex-

tus P. Magnus (75—35 f. Kr.), ligeledes søn af
trium-viren, bemægtigede sig efter Cæsars død Sicilien, Sardinien
og Corsica, men blev slaaet af Octavian og dræbtes i Miletos.

PompeMus Trogus, rom. historieskriver paa
Augustus’ tid, af hvis verdenshistorie i 44 bøger udtog er
bevaret hos Justinus.

Pompe^ji, ital. oldtidsby i Kampanien, s.ø. for Neapel,
ved foden af Vesuv, ødelagt ved et vulkansk udbrud aar
79 e. Kr. Den var af gammel oprindelse og var en ganske
vigtig handelsby med ca. 20 000 indb. Udenfor bymuren
laa dels smaa forstæder, dels villaer for høitstaaende
romere, idet beliggenheden og klimaet var lige
tiltrækkende. P. laa ved en gammel lavastrøm, men Vesuv
havde i aarhundreder ikke vist sin vulkanske karakter.
Et jordskjælv 63 f. Kr. voldte megen skade og indledede
katastrofen 24 aug. og følgende dage 79 e. Kr. Fra
forfatteren Plinius haves øienvidnets skildring af Vesuvs
voldsomme, af jordskjælv ledsagede udbrud, hvortil først
den nyeste tid har seet sidestykker. En romersk
flaade-afdeling søgte forgjæves at bringe hjælp; admiralen
omkom under forsøget. Efter katastrofen var hele egnens
udseende ændret. Foruden P. var Herculaneum og tildels
Stabiæ ødelagt, næsten skjult, P. under et askelag af
4—5 m. mægtighed. Ca. 2000 mennesker omkom her.
Af P. rag’de bygningernes høiere dele op, og efter
udbruddet borttoges en del bygningsemner, særlig fra de
kostbare offentlige bygninger. Hovedmængden, især
nederste etage, har dog staaet lige til vore dage, tildels
yderligere dækket af askelag. Om ny bebyggelse blev
der oldtiden igjennem ingen tale; hvad stedet gjemte,
blev efterhaanden glemt. Først 1594—1600 og senere,
ca. 1700, skede enkelte fund og foretoges nogle mindre
udgravninger; fra 1748 er der begyndt planmæssig
afdækning, fortsat til den nyeste tid, især ved Fiorelli
(leder 1861—75) og endnu ikke fuldendt (neppe før ca.
2000). Ved udgravningen er vundet et enestaaende
udbytte for kundskaben om oldtidens liv og livsforhold.
Skjønt alle smaating og de mere værdifulde vægmalerier
nødvendig maa opbevares museumsmæssig (dels i
Neapel, Museo nazionale, dels i et museum ved P. selv),
er en vandring gjennem oldtidsbyen af en sjelden
umiddelbar anskuelighed. Man gaar paa den brolagte gade,
ad hvilken romeren færdedes paa Titus’ tid, bemerker
haandverkerens og den handlendes aabne boder, følger
stederne for forlystelse og bekvemmelighed som for
raadsforsamling og gudstjeneste, og følger med ind i de
private huse, hvis aabne haveanlæg hist og her er bragt
i orden, kort, faar et umiddelbart billede af væsentlige
sider af keisertidens liv i en større provinsby; selv
politiske forhold kan følges gjennem paamalede opslag,
og gadeungdommens stemninger gjennem mange
hundrede graffitti, rids paa husvæggen. P. havde to torve.
Forum, hovedtorvet, en stor rektangulær plads, paa tre
sider omgivet af søilehaller (154X48 m ). Op til Forum
laa kun offentlige bygninger, Jupitertemplet, basilika,
anvendt som retslokale, mulig ogsaa børs. Apollotempel,
torvhaller, byraadslokale (curia) m. m. Statuer m. m.
smykkede selve torvet. Det andet, mindre torv, Forum
trianguiare, var af uregelmæssig, tresidet form. Ved dette
laa dels et tempel for flere forskjellige guder, dels en
Isishelligdom ; fremdeles palæstra, to teatre, et aabent og

köpBg - © weak-headed - ®
dont l’esprit est faible.

svagsindet — (t) schwachsinnig
— @ imbecile, crazy — ®
imbécile.

svagsynt — ©schwach-,
kurzsichtig — @ dim-sighted — (î) qui
a la vue faible.

svaie — (î) schwanken,
schweben, schlenkern; (til sjøs) schwaien

— @ swing (to and fro) — (f) être
agité, vaciller, flotter, onduler,
sval se kjølig.

sval(egang) — (t) Söller, Altan
m, äussere Galerie f - @ gallery,
balcony; outer corridor; hall,
lobby, passage - ® galerie (f)
extérieure, balcon m.

svale (fugl) — (t) Schwalbe f
-@ swallow — ® hirondelle f.

svale se afkjøle.
svaledrik se læskedrik,
svalekar — (t) Kühlwanne f,
Kühltrog m — © cooler, cooling
vat — (î) bac (m) refroidissoir.

svamp - (t) Schwamm m —
© sponge — ® éponge f; (med.)
fongus m.

svampagtig, svampet - (t)
schwammartig, schwammig — ©

lichkeit. Kränklichkeit f — (g)
weakness, feebleness — (î) constitution
(santé) délicate; infirmité f.

svaghed ~ (g Schwäche,
Schwachheit f - (g debility;
weakness, feebleness, infirmity — (f)
faiblesse, délicatesse, débilité,
fragilité f.

svagho(ve)det — (t) schwach-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 15 03:52:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free